Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

19. maj 1998

Strategisk rækkefølge
3. MAJ - I Sverige var der flertal imod EU frem til afstemningen om Maastricht-traktaten den 13. november 1994. Undtagen dagen før valget og på selve valgdagen, hvor Socialdemokratiet, det svenske LO og arbejdsgiverne brugte en milliard kr. på pr for EU.
Siden har en majoritet af den svenske befolkning været imod EU. Det har fået den svenske regering til konsekvent at vedtage Amsterdam-traktaten i begyndelsen af maj i år uden folkeafstemning. Omtrent samtidig vedtog den finske Rigsdag møntunionen, trods udbredt tvivl hos befolkningen.
Yderligere skal Irland stemme om Amsterdam-traktaten nogle dage før danskerne, og alt tyder på et irsk ja. Især når EU-Kommissionen henstiller til Dublin om at stemme om fredsaftalen mellem katolikker og protestanter samtidig. Mon ikke der spekuleres i, at det positive ja til fredsaftalen smitter af på Amsterdam-traktaten? Igen dominotaktikken anvendt umiddelbart før den danske folkeafstemning.
Herhjemme: Regeringen greb ind i storkonflikten, som ikke på noget tidspunkt var kritisk - Ja-kampagnen skulle ud. Det er forståeligt, eftersom Ja-siden helt åbenlyst har fortrinsret til medierne. Som ved hver afstemning siden 1972, tæppebombes der med pr for et Ja, i sidste øjeblik trues der ligefrem for at overbevise tvivlerne.
Udviser Ja-siden her i landet ikke det samme demokratiske underskud, som
karakteriserer hele EU-projektet ?

Elisabeth Bergsøe
Medl. af Folkebevægelsen mod EF-Unionen
Kong Valdemarsvej 7, Holte

Afgrænset frihed
13. MAJ - Freddy Blak glæder sig i Information den 12. maj over, at EU-Kommissær Flynn har sat EU-modstanderne på plads ved at hævde, at Danmark selv kan bestemme, om EU's direktiver på arbejdsmarkedsområdet skal implementeres via den nationale lovgivning eller via de kollektive overenskomster - det kalder Blak en sejr for den frie forhandlingsret.
Nu har arbejdsmarkedets parter fået garanti for, at de fortsat frit kan forhandle overenskomster. Det eneste krav er, at slutresultatet skal indeholde de arbejdsmarkedsdirektiver, som EU i forvejen har sagt, overenskomsten skal indeholde. Der er ingen tvivl om, at det letter stemningen omkring forhandlingsbordet, når resultatet er givet, og så kan gode fagforeningsmænd som Blak koncentrere sig om at overbevise fagbevægelsens medlemmer om at de skal stemme ja til overenskomsten - men det har jo vist sig, at det kan være svært nok, men så er det godt, at man har en regering og Folketing, der ligesom Blak helhjertet støtter den frie forhandlingsret.

Lis Jensen
Medl. af EU-Parlamentet for Folkebev. mod EF-Unionen
Nørregade 33, Kaas
9490 Pandrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu