Læsetid: 5 min.

Miljø en teknisk handelshindring

Debat
15. maj 1998

Det nye er ganske kendt og blot mere af samme slags: Mere Union, mindre folkestyre. Jeg foretrækker mere folkestyre og mindre union

28. MAJ
Kultur er en vare. Sundhed er tjenesteydelser. Det offentlige er konkurrencefor-drejende. Miljø en teknisk handelshindring. Demokrati er undtagelsen, og fri bevægelighed for penge og fjernelsen af alle indre grænser så vigtig, at samtlige lande skal være enige for at lave en undtagelse.
Unionens fundament er de fire friheder for varer og tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital, og disse friheder fortrænger med Amsterdam-traktaten de fleste andre hensyn.
96 pct. af affaldet i Københavns kommune skal anses for frit omsættelige varer for frie foretagsomme entreprenører, mens fire pct. særlig farligt affald til nød kan håndteres af offentlige tjenestemænd.
Amsterdam-traktaten har en særlig erklæring om 'public service'-funktionen i radio og tv. Den er tilladt. Tak, Bruxelles. Det er lovligt at give tilskud til Danmarks Radio og TV 2. Det er næsten for meget.

Tænk, det er kommet så vidt, at en sådan tilladelse skal skrives i tilknytning til en traktat, der sælges for sit 'nærhedsprincip'. Tænk, at man nu skal skrive en (ikke-bindende) erklæring til en international traktat, hvor Danmark kun har ret til at give tilskud til radio og tv, hvis "denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet".

Læs erklæringen omhyggeligt, på side 200 i den læsevenlige udgave af Amsterdam-traktaten fra Vind-rose. Og tænk så på, hvordan den også kan læses og vil blive læst og brugt. Fortolkningen betyder, at ethvert tilskud, der går ud over public service-funktionen, er ulovlig statsstøtte, og kun kan tillades hvis den er anmeldt til og bliver godkendt af Kommissionen i Bruxelles. Hvad er public service, og hvad er tilskud til kvalitet, som markedskræfterne ikke vil finansiere? Hvem afgør det? Kunstnerrådet? Forfatterforeningen? Journalistforbundet? Folketinget? Eller til syvende og sidst vælgerne ved frie valg? Næh. Kommissionens tyve ikke-valgte medlemmer er Gud. De bestemmer, hvad der er public service, og hvad der skal underlægges markedskræfterne. En pænere omskrivning og sammenfatning af navne som Kirsch, Berlusconi og Max-well, der sikkert gerne vil overtage både TV 2 og den del af DR, der måtte overleve den frie EU-konkurrence.

'Sundhed for alle', hedder det i WHO. I EU hedder det: Køb den sundhed, du har råd til, dér hvor tjenesteydelsen er billigst. Lad hullerne i tænderne blive ordnet i Malmø. Tag brilletilskuddet med til Palermo. Køb røntgenbillederne i Strasbourg og få afføringen til at glide bedre ved en behandling i Lissabon. Slip med den lavere indkomstskat i Tyskland og hent børnetilskud og folkepension og Statens Uddannelsesstøtte som borgerrettigheder i Danmark. Betal den lavere moms i Tyskland eller Luxembourg og kræv din fulde ret i Danmark. Det er vigtigt, at det offentlige betragtes som firmaer, der konkurrerer med hinanden over landegrænserne.
De lande, der klarer sig bedst, tiltrækker sig ekstra arbejdskraft og skatteydere fra dem der klarer sig dårligst. Markedsmekanismen klarer alt. Et marked. En slags penge. En Kommission og en Domstol til at sikre, at der ikke er nogen over eller ved siden af traktaternes frie bevægelighed for alt, hvad der lader sig flytte.
Samme tankegang som fra USA søges også udbredt globalt, gennem WTO. MAI-aftalen skal sikre de transnationale selskaber frihed mod folkestyre i hele verden. Man glemmer, at også lærebøgerne siger, at fri foretagsomhed og fri konkurrence faktisk kun er muligt, når der er mange udbydere og mange efterspørgere og dermed mulighed for reel konkurrence.

Der er også en anden hage ved at overlade det offentlige, fællesskaberne og folkestyret til den globale markedsplads. Hvis man kun har 40.000 kr. på bankbogen er det ikke så interessant at kunne vælge mellem hjerte-operationer til 60.000 eller 49.995 kr.
Hvis man ikke har bil er det svært at lade være med at benytte tog, selv om privatiseringen efter den første attraktive prisfastsættelse ender med at være en halv gang dyrere for at tilfredsstille aktionærernes ønske om shareholders value, som det hedder i Børsens nudanske artikler.
Markedet har altid haft en social slagside, og det er faktisk grunden til, at vi i nogle generationer har sat pris på folkestyret. Her stemmer vi ikke efter forbrugerpungens størrelse, men tillægger hinanden samme ligeværdige betydning. Her har Mærsk McKinney samme ret til at blive operereret som en socialdemokratisk arbejdsmand.

Folkestyret må have en chance, hvis vi ikke skal ende med A/S-USA-tv og A/S-Fransk Atomkraft og Verdensforlaget med de få best-seller-forfattere, der kan skrive ubesværet til et kultur- og identitetsløst marked, hvor rewritere fjerner de kulturelle forskelle og andre forskelle, som svækker salget eller øger omkostningerne.
Der er ingen folkestyre i WTO. MAI-aftalen er ikke
diskuteret i offentligheden og forhandlet af folkevalgte. Den er kun godkendt i en række nationale parlamenter og EU, som har givet gummistempel-ja til transnationale selskabers globale angreb på folkestyret. I de globale forhandlinger er EU en anelse mindre slem end USA og Japan, og EU-modstandere gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at erkende dette. EU's forhandlingsposition var ikke så slem som USAs, heller ikke på miljøkonferencen i Kyoto.

Men at EU er mindre slem end USA i en række globale forhandlinger er ikke et særlig godt argument for, at vi så skal beskære det danske folkestyre til fordel for EU. Man kan godt være mere kritisk mod USA end EU og alligevel forsvare dansk folkestyre, der hvor det nu er muligt.
Der er intet i Amsterdam-traktaten, som svarer til værdipræmisserne for Steen Gades nye komité. Kun håbet. Steen Gade vil hellere være kritisk inden for EU end udenfor. Jamen, det er jo ikke det vi stemmer om. Medlemskabet i EU er ikke til afstemning, og ikke engang FolkeBevægelsen mod EF-Unionen agiterer for udmeldelse. Vi er i EU, på godt og ondt.
Steen Gade bør holde sig fra frasen om indenfor/udenfor og i stedet helt konkret beskrive, hvor det er, at indholdet i Amsterdam-traktaten forbedrer miljø, det sociale, fællesskaber, og de rød-grønne værdier han ellers slås så bravt for, særligt på miljøområdet.
I en tv-debat har Steen Gade omsider erkendt, at der ikke er et eneste lille beskedent fremskridt i miljøgarantien i forhold til den eksisterende retstilstand, som fastlagt ved PCP-dommen den 17. maj 1994. Det tog lang tid, men
indrømmelsen faldt til sidst.

I EU kan vi under Maastricht- og Amsterdam-traktaten blot dette: Appellere til tyve ikke-valgte kommissærer om at fremlægge et lovforslag. Appellere til 62 af 87 stemmer i Ministerrådet om at vedtage en lov.
Kan vi ikke overbevise kommissærerne og det kvalificerede flertal af embedsmænd og ministre, bestemmer markedskræfterne i og udenfor EU.
Det er helt fint, at Steen Gade håber på det bedste i sit Nyt Europa. Men det nye er ganske kendt og blot mere af samme slags: Mere Union, mindre folkestyre.
Jeg foretrækker mere folkestyre og mindre union.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her