Læsetid: 5 min.

Nej - på grund af indholdet

Debat
1. maj 1998

Demokrati, østudvidelse, miljø - hvad siger traktatudkastet egentlig om disse emner?

AMSTERDAM
Eva Kjer Hansen fra partiet Venstre skriver i Information 27. april om Amsterdam-traktaten under overskriften: Ja - på grund af indholdet.
Min konklusion er stort set den modsatte.
Hvem ønsker ikke fred, forbedringer for landene i øst, bekæmpelse af kriminalitet, miljøforbedringer? Det gør vi formodentlig allesammen, men det bør ikke få nogen til at stemme ja til Amsterdamtraktaten, for det er overhovedet ikke det, den handler om, selv om ja-fløjen bruger disse ord i deres argumentation.
Hvad står der/står der ikke om følgende tre punkter i Amsterdam-traktaten:
*Demokrati
*Østudvidelsen, indre og ydre grænser
*Miljøet
Smukt lyder det unægteligt, når der i Amsterdamtraktaten står "Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der alle er principper, som medlemsstaterne har fælles."
Problemet er, at efter et ja til Amsterdam-traktaten bliver det EU-domstolen, der bestemmer, hvilken opfattelse der bliver den overordnede m.h.t. demokrati, menneskerettigheder, visum og opholdspolitik.
Bliver det den danske opfattelse af, at det er Folketinget der har lovgivningsmagten? Bliver det med grundlovssikret ret til folkeafstemninger? Eller bliver det uden denne ret, som det er i flere af de andre medlemslande?
Bliver det god demokratisk skik at have forholdstalsvalg, som vi har i Danmark, eller bliver det enkeltkredsvalg som i Storbritanien, hvor det er umuligt for små partier at få indflydelse?
Bliver det med vores udstrakte ytrings- og forsamlingsfrihed, eller som i Tyskland, hvor man forbyder visse grupper at udtale og forsamle sig, og hvor visse grupper 'berufsverbotes' til offentlige stillinger?

Elitens projekt
EU er elitens projekt, hvor den virkelige magt ligger uden for demokratisk kontrol. Der er intet ansvarligt kontrolsystem f.eks. med de flere end 30.000 registreringsdatamater, som Europol råder over. Derfor kan man opleve, at fortrolige oplysninger ligger og flyder på gaden i Belgien, for ingen drages til ansvar for, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem der trækker oplysninger ud og hvad de bliver brugt til.
Og snyd, plat og svindel med EU-midlerne kan fortsætte i det uendelige, fordi systemet lider af et fundamentalt demokratisk underskud. Tilskud til afgrøder der ikke dyrkes, eller tilskud til fødevareafgrøder, der dyrkes med henblik på senere destruktion - den slags strammer Amsterdam-traktaten ikke op på.
Østudvidelsen er absolut ingen begrundelse for at stemme ja.
Der står ikke et ord om østudvidelsen i Amsterdam-traktaten, og det tynde resultat fra regeringskonferencen i Amsterdam i den forbindelse blev en sølle protokol om østudvidelsen, altså intet blev traktatfæstet.
I virkeligheden er det lettere at optage nye lande i henhold til Maastricht-traktaten, for her kan man, (hvis man altså vil det), bare gå i gang, som man gjorde i forbindelse med Sveriges, Finlands og Østrigs optagelse.
Men det værste er, at regeringskonferencen i Amsterdam ikke opnåedede enighed om, hvilke ændriger man vil have gennemført før udvidelsen på så vigtige områder som landbrugsstøtte og strukturfondene (egnsudviklingstøtte).
EU's budget vil simpelthen sprænges totalt, hvis tingene fortsætter uændret efter en udvidelse - hvem vil give afkald på den hidtidige støtte og hvem vil bidrage med mere end de gør i dag?

Ikke fredens projekt
Da det kun er de rigeste Østlande, der kan få lov at være med, er dette er ikke et fredens projekt, for det skaber masser af uløste problemer, når alle unionens indre grænser bliver erstattet af en stærkt bevogtet fælles grænse ud mod de fattige naboer, der ikke blev fundet værdige til at deltage i forhandlingerne.
Min egen opfattelse er, at små selvstændige lande aldrig kan opfattes som en trussel for nogen eller noget som helst, men de kan i al fredsommelighed samarbejde forpligtende hen over grænserne, når det er påkrævet.
"På datoen for ikrafttrædelse af den første udvidelse af unionen skal kommissionen bestå af én statsborger fra hvert medlemsland, forudsat at stemmevægtningen i Rådet fra samme dato er blevet ændret" (Art. 1 om institutionerne i perspektivet af en udvidelse).
Det betyder på almindeligt dansk, at de store lande i EU må afgive den ene af deres nu to kommissærer, og det vil de kun gøre såfremt de får kompensation og får mere politisk magt i Rådet, (hvilket er totalt urimeligt, eftersom en kommissær skal varetage unionens interesser, ikke sit eget lands interesser).
Og som et lille kuriosum, vil jeg da lige nævne, at der kun findes én dansker, der kan rejse lovforslag i EU, og det er vores kommissær Ritt Bjerregaard, som kun må stille lovforslag, der tilgodeser Unionens interesse.
Fire forringelser på miljøområdet:
*Nye og bedre regler må kun indføres i spørgsmål om miljø og arbejdsmiljø, og ikke som hidtil hævdet på sundhedsområdet.
Lobbyisterne får frit slag til at fremme fødevarer med madsminke, babymad med nye tilsætningsstoffer, genmanipulation, bestråling af fødevarer osv.
*Bedre regler skal have nyt videnskabeligt belæg, populært sagt skal der lig på bordet. Ingen mistanke er længere nok til at forbyde noget.
*Bedre regler skal endvidere begrundes i særlige nationale forhold, og det er jo svært at argumentere for, at danskerne dårligere tåler tilsætningsstoffer, eller at vi er mere sarte overfor tilladte kræftfremkaldende stoffer. At vi er mere kritiske og bekymrede for al den eksperimenteren med udsættelser af genmanipulerede planter (Bt-majs!), ja det tæller ikke længere, for vi deponerer vores ret til selv at bestemme, også derfor skal vi sige nej til Amsterdam-traktaten.
Vores indflydelse bliver nu begrænset til, at Danmark kan søge om en dispensa-
tionsordning, men reglerne for at opnå dispensation er (næsten) umulige.
*Bedre regler må ikke genere Det Indre Markeds funktion. Og hermed kan kommissionen stoppe alle initiativer for at forbedre miljøet

Et par kommentarer
Og så lige et par kommentarer til ja-sidens påstande fremført i den skatteborger-betalte pjece fra udenrigsministeriet Amsterdam-traktaten og miljøet - at Amsterdam-traktaten betyder forbedringer for miljøet, for nu skal EU lovgive på et højt beskyttelsesniveau - og hensynet til de grundlæggende principper for EU's miljøpolitik, herunder forsigtighedsprincippet, skal varetages i alle EU's andre politikker.
Kønne ord - de har bare intet med Amsterdam-traktaten at gøre, da begge påstandene står i den nuværende traktat (art. 130R stk. 2), så de er heller ikke nogen begrundelse for at sige ja!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her