Læsetid: 4 min.

Østpolitik fastholder delt Europa

Debat
12. maj 1998

Der er mange gode grunde til at være kritisk indstillet over for EU. Men samlet set spiller EU en progressiv rolle.

AMSTERDAM
Mol kommenterer i Informations leder den 6. maj Nyt Europas debatudspil Et helt nyt Europa om Danmarks politik over for Central og Østeuropa.
Mol roser udspillet for at være redeligt. Tak for det. Jeg har et par kommentarer til nogle punkter i lederen samt til JuniBevægelsens og Folkebevægelsen mod EU's Østeuropapolitik.
Mol mener, at de sociale problemer, der er opstået i Østeuropa er resultatet af en udvikling, som EU har støttet.
Det er rigtigt, at EU's politik ikke har været tilstrækkelig god. Men at give EU skylden for de voksende sociale problemer er en helt igennem fejlagtig overdrivelse af EU's indflydelse.
En meget stor del af problemerne skyldes, at det slet og ret er vanskeligt at gå fra en kommunistisk planøkonomi til markedsøkonomi. Det har heller ikke været prøvet før!
En anden forklaring er, at der i brede lag - og også blandt socialdemokratisk og socialistisk orienterede politikere i Central- og Østeuropa - har været en naiv tro på, at en hurtig overgang til markedsøkonomi (og velfærd) kunne gennemføres uden etablering af en stor og indviklet offentlig regulering og uden et omfattende socialt sikkerhedsnet.
En tredje forklaring er, at en stor del af de gamle kommunistiske magthavere har gennemført skinprivatiseringer og overført statsvirksomhederne til dem selv. Dermed har de været med til at forøge korruptionen og ødelægge økonomien.
En fjerde forklaring er: Rådgivere med monetaristisk og liberalt udgangspunkt (bl.a. fra USA, Verdensbanken og IMF) har kastet landene ud i lidet gennemtænkte eksperimenter uden tilstrækkelige love og regler for private selskabers virksomhed og social- og arbejdsmarkedspolitik.
Det er min vurdering, at EU's politik og rådgivning - om end ikke i tilstrækkeligt omfang - har været en del bedre end den primitive liberale tro på den uregulerede markedsøkonomis velsignelser. EU's politik har sigtet på, at der samtidig med overgang til markedsøkonomi også skal gennemføres demokratiske reformer, at der skal udformes offentlig regulering, arbejdsmarkeds-, social- og uddannelsespolitik mv.

Et skift undervejs
Der har endvidere været og er fortsat et skift undervejs i EU's politik. Det viser sig også i Amsterdam-traktatens målsætninger. Maastricht-traktaten var præget af en meget monetaristisk tankegang. Den sociale dimension, beskæftigelsen, miljøet, menneskerettighederne er i Amsterdam-traktaten i højere grad kommet i fokus. Det gør sig også gældende i EU's politik overfor Central- og Østeuropa - selv om det stadig kan og skal gøres bedre.
mol deler den opfattelse, at en ny EU-politik er en afgørende forudsætning for et forsvarligt forløb i Østeuropa. Han fortsætter: "Debatoplægget mener, at et dansk nej vil svække mulighederne for en sådan ny EU-kurs. Men kan man - netop i realismens navn - sætte sin lid til denne kurs, hvis den er så skrøbelig, at et dansk nej kan ødelægge den?"
Forfatterne af debatoplægget tror - naturligvis - ikke, at et dansk nej for altid vil kunne spolere EU's kurs overfor Central- og Østeuropa. Der er heldigvis stærke centrum-venstre kræfter i de andre EU-lande.
Det fremgår også af udspillet: "Selvfølgelig vil det europæiske samarbejde komme gennem denne krise - med eller uden Danmark. Men vigtige år vil gå tabt. Vi vil tabe en enestående mulighed for at sætte en ny Europapolitisk dagsorden i denne tid, hvor der er socialdemokratisk ledede regeringer i langt de fleste EU-lande".

Anbefaler et ja
Alle betydelige centrum-venstre partier i Central og Østeuropa anbefaler, at danskerne stemmer ja den 28. maj. Det gælder også politikere fra de lande, som for tiden ikke ser ud til at komme med i første omgang. Jeg kan f. eks. nævne udenrigsminister Valdis Birkavs fra det store lettiske centrumparti Letlands Vej.
Letland er i øjeblikket med rette udsat for en massiv EU-kritik på grund af landets krænkelser af demokratiske rettigheder. Og det er fuldt ud rimeligt og fornuftigt, at Letland ikke kan optages i EU, sålænge de ikke behandler russerne i landet ordentligt.
Den udenrigspolitiske ordfører, Povilas Gylys fra det store socialdemokratiske oppositionsparti i Litauen, Det Demokratiske Arbejderparti, anbefaler også stærkt, at danskerne stemmer ja den 28. maj.
Der er mange gode grunde til at være kritisk indstillet over for EU. Men samlet set spiller EU en progressiv rolle. Det gælder først og fremmest i spørgsmålet om at få skabt et samlet mere sikkert, miljøvenligt Europa med social fremgang.
De kritikpunkter vi har - hvor store de end føles af mange mennesker i dagligdagen - er dog småting set i forhold til den meget-meget mere vanskeligere situation som befolkningerne i Central- og Østeuropa befinder sig i. Set med den målestok tilhører den - isoleret set fuldt berettigede - danske kritiske debat om EU's bureaukrati, de urimeligt høje lønninger i EU samt den til tider besynderlige politik og regler trods alt til småtingsafdelingen.
JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU forsøger - ligesom Ekstra Bladet - bevidst eller ubevidst at spille på fremmedfjendske følelser, usikkerheden overfor den indviklede internationale økonomi og politik, uover-skuelighed, tilfældigheder, børnesygdomme, de bureaukratiske interesser og finurligheder i det internationale samarbejde samt nogle oplagte, men ikke desto mindre kortsigtede interesser og holdninger i den danske befolkning. Selvom JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU siger, at de har andre og kønnere mål, så er konsekvensen af deres holdninger en anden end tilsigtet.

Kast dog et kritisk blik
Jeg vil foreslå, at mol og Information kaster et kritisk blik på JuniBevægelsens og Folkebevægelsen mod EU's politik overfor Østeuropa. Det er deres politik, der er skrøbelig. Men den er desværre ikke blot skrøbelig. JuniBevægelsens og Folkebevægelsen mod EU's politik bidrager til af fastholde et delt Europa. Deres politik bidrager til at fastholde Østeuropa som fattige samfund. Og dermed går de stik i mod centrum-venstre værdier.
Et nej den 28. maj vil nemlig vanskeliggøre, at vi sammen med progressive kræfter i andre lande kan bidrage til at skabe et helt Europa, som er mere sikkert, grønt, socialt og demokratisk for befolkningerne i både øst og vest.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her