Læsetid: 4 min.

Savner professoren ord

16. maj 1998

Danmarks forhold til Schengen bliver ikke berørt af Amsterdam-traktaten

AMSTERDAM
I politisk afmagt tyer Ole Krarup den 12. maj til professoral sarkasme og forstilt fornærmelse i et svar på mit indlæg i Information den 9. maj 1998.
Mit indlæg handlede primært om, hvordan Amsterdam-traktaten styrker miljøpolitikken, og om, hvordan Krarup fordrejer debatten op til folkeafstemningen. Det svarer han af gode grunde ikke på, fordi han jo godt ved, at det er rigtigt.
Som eksempel nævnte jeg, at Schengen-aftalen ikke er en del af Amsterdam-traktaten, og at Krarups skræmmebilleder om Schengen ikke hører nogen steder hjemme.
Schengen-aftalen og Amsterdam-traktaten er to separate folkeretlige aftaler. Amsterdam-traktaten er fra 1997 og reviderer de eksisterende EU-traktater på en række økonomiske, politiske og retlige områder. Schengen-aftalen er fra 1985 og er et specifikt grænsesamarbejde, der bl.a. handler om afskaffelse af den indre grænsekontrol, fælles kontrol med ydre grænser, samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet på tværs af grænserne og fælles asyl- og visumpolitik.

Et stort Schengen-flertal
Parterne til Amsterdam-traktaten er EU's 15 med-lemslande. Deltagerne i Schengen er EU's medlems-lande (med undtagelse af Storbritannien og Irland) samt Norge og Island. Danmark ratificerede Schengen-aftalen den 23. september 1997, efter at et stort flertal i Folketinget den 30. maj 1997 havde besluttet, at Danmark skulle være med i Schengen.
Ved folkeafstemningen den 28. maj skal vi stemme om Danmarks deltagelse i Amsterdam-traktaten, ikke Schengen-aftalen.
Der er ingen, der benægter, at der en sammenhæng mellem Amsterdam-traktaten og Schengen-aftalen. Men det gør selvfølgelig ikke Schengen til en del af Amsterdam-traktaten, som Ole Krarup gerne vil have folk til at tro. Schengen-samarbejdet om grænser, asylpolitik og kriminalitetsbekæmpelse har hidtil kørt sideløbende med EU's mellemstatslige samarbejde på nogle af disse områder. Der har nærmest været en konkurrence mellem de to organisationer.

Endnu mere åbenhed
Med Amsterdam-traktaten integreres Schengen-bestemmelserne nu i EU-samarbejdet. Set med danske øjne betyder det bl.a., at vi opnår en fastere, samlet institutionel ramme, større politisk kontrol med beslutningsprocessen, både fra Europa-Parlamentets og Folketingets side, samt større transparens i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens styrkede bestemmelser om åbenhed.
Danmark er ikke med i det nye overstatslige samarbejde på grænse- og asylområdet, men bevarer sin mellemstatslige tilknytning, jvf. Protokol Z til Amsterdam-trakaten om Danmarks stilling. (Protokoller til EU-traktater har samme status som selve traktatteksten). Det hedder bl.a. følgende i Protokol Z:
"Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i TEF" (dvs. Fællesskabstraktatens nye afsnit om "Visum, asyl, indvandring og andre bestemmelser i forbindelse med den fri bevægelighed for personer"), jvf. art. 1.
"Bestemmelserne i TEF's afsnit IV, foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bestemmelser i internationale aftaler indgået af Fællesskabet i henhold til dette afsnit, og afgørelser truffet af Domstolen om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger er ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark; (...) berører på ingen måde Danmarks beføjelser, rettigheder og forpligtelser; (...) berører på ingen måde gældende fællesskabsret eller udgør en del af fællesskabslovgivningen, således som denne ret og denne lovgivning finder anvendelse i Danmark", jvf. art. 2
Danmark fortsætter med at deltage i de dele af afsnit IV, som vidererfører det eksisterende samarbejde med hensyn til visumregler for tredjelandsstatsborgere, jvf. art. 4.

Nye overstatslige regler
Når Rådet vedtager en videreudvikling af Schengen-reglerne under de nye overstatslige regler i traktaten, kan Danmark inden seks måneder afgøre, om de samme regler skal gennemføres i Danmark, jvf. art 5. Hvis Danmark beslutter sig for det, er Danmark mellemstatsligt forpligtet over for de andre Schengen-lande - ligesom i dag. Hvis Danmark beslutter ikke at følge reglerne, og det skaber vanskeligheder for Schengen, skal Danmark og de andre Schengen-lande selvfølgelig overveje, hvordan de vil klare det problem.
For at opsummere debatten om, hvorvidt Schengen er en del af Amsterdam-traktaten og dermed et tema den 28. maj, vil jeg gerne understrege to helt afgørende forhold:
For det første har Danmark allerede besluttet sig for at deltage i Schengen og derved afskaffe grænsekontrollen til vores naboer, som også er med i Schengen. Det ændrer Amsterdam-traktaten ikke på. Hvis vi stemmer nej til Amsterdam-traktaten, vil vi stadig være med i Schengen-samarbejdet og forpligtet til at afskaffe grænsekontrollen.
For det andet har Danmark med Amsterdam-traktaten sikret sig en særstilling inden for EU's grænse- og asylsamarbejde. Vi vil kun være med som hidtil på et mellemstatsligt grundlag. Men vi forhindrer selvfølgelig ikke de andre i at gå videre. Hvis vi stemmer ja til Amsterdam-traktaten, bliver Danmark altså ikke underlagt flertalsafgørelser, domme fra EF-domstolen og så videre på grænse- og asylområdet.
Med andre ord: Danmarks forhold til Schengen bliver ikke berørt af Amsterdam-traktaten. Schengen kan ikke være et argument for at stemme nej den 28. maj 1998.
Krarup siger et sted i sin artikel, at han savner ord efter at have læst mit indlæg. Det virker nu ikke sådan. Ord er der nok af fra professoren, men desværre ikke de rigtige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu