Kronik

En skov vi rejser...

Debat
14. maj 1998

Omkring år 1800 var Danmark næsten ryddet for skov. 200 år senere har vi firedoblet skov-arealet. Netop derfor har vi vigtige erfaringer at give videre

ØKONOMI & POLITIK
Danmark er i færd med at fordoble sit skovareal. Etablering og bevaring af skov fremhæves ofte som et vigtigt led i en bæredygtig udvikling.
Skovene huser en enorm biologisk mangfoldighed. Ødelæggelse af store skovarealer - især i troperne - har derfor vakt international bekymring. Biologisk mangfoldighed er imidlertid ikke den eneste grund til at bevare verdens skove. Produktion af træ er af stor og stigende betydning og bør derfor sættes mere i fokus i den skovpolitiske debat, både nationalt og internationalt. Danmark har, selvom det er et lille skov-land, gode forudsætninger for at yde et bidrag hertil.

Danmark var fra naturens hånd dækket af skov. Skovarealet har imidlertid siden jernalderen undergået en dramatisk udvikling. Omkring år 1800 var der kun tre pct. skov tilbage. Det skyldtes en massiv overudnyttelse, men udviklingen blev vendt. I dag udgør skoven 12 pct. og arealet øges stadig.
Flere forhold har bidraget til denne udvikling. Nye arter og skovdyrkningsprincipper blev taget i anvendelse, hvilket bl.a. resulterede i en betydelig produktionsstigning. Ejendomsforholdene i skoven blev udskiftet: Det funktionsintegrerede skovbrug - tømmerproduktion, gærdsel, brænde, dyrefodring og jagt mm. - er blevet erstattet af skovbrug med færre aktører og en mere ensidig målsætning. De resterende skove blev sikret med Fredskovsforordningen af 1805, og det lykkedes at mobilisere befolkningen i skovsagens tjeneste.
Forsøg på at ophæve Fredsskovsforordningen omkring 1860 strandede på folkelig modstand, og samtidig skaffedes kapital til omfattende skovrejsning på heden og i klitten - en gigantisk samfundsmæssig investering, som kun var mulig i kraft af et folkeligt engagement.
Men det var især ændringer i forbrug, som bidrog til, at udviklingen vendte. Der blev fundet alternativer til skovenes produkter. Brænde blev erstattet med kul. De 'døde underjordiske' skove reddede de levende træer. Samtidig blev forbruget i stigende grad dækket ved en betydelig import.
Succeshistorien - flerdoblingen af skovarealet på 200 år - har således en parallel historie, der handler om stigende ubalance: Vi forlod en energiforsyning baseret på fornybart, organisk kulstof til fordel for ikke-fornybart fossilt kulstof. Samtidig bevægede vi os fra at være selvforsynende hen imod et forbrug, som i dag er tre gange større end vor egen produktion af træ.

I Danmark og andre velstillede lande er folketallet stagneret og skovtilstanden bedret. I den tredje verden øger en hastigt stigende befolkning derimod presset på naturressourcerne. Et stigende behov for landbrugs-jord og skovprodukter skal dækkes af et faldende skovareal.
Udviklingen nødvendiggør en bedre udnyttelse af skoven, selv om der på globalt plan er langt til den næsten totale afskovning, vi oplevede i Danmark.
Indsatsen for at forbedre produktionen i de danske skove bar frugt. Der er dog også sket alvorlige fejl. Ukritisk plantning af indførte nåletræer har stedvist givet usunde og ustabile bevoksninger. Økonomiske tab som følge af stormfald og biotiske skader har sat spørgsmålstegn ved økonomiske beregninger, som peger på dyrkning af nåletræ fremfor løvtræ. Tilbageslagene har skabt en delvis berettiget skepsis overfor indførte træarter i almindelighed og plantagekonceptet i særdeleshed.
Plantager er imidlertid mere produktionseffektive end naturskov. På globalt plan udgør plantager kun tre-fem pct. af skovarealet, men yder 15-25 pct. af den årlige tilvækst.
Men skuffelser fra mere eller mindre forudsigelige fejlanvendelser af bl.a. nåle-træer, kombineret med den generelt øgede opmærksomhed på naturskov, har ført til nedprioritering af produktionsaspekterne såvel i Danmark som andre steder. En væsentlig årsag til, at plantageskovbruget er kommet i miskredit har været et ensartet og i mange tilfælde uheldigt og fantasiløst artsvalg.

Der hersker usikkerhed om, hvor meget produktionen i verdens skove kan udvides. Vi har bevæget os fra en 'Empty-world' til en 'Full-world economy'. I den 'tomme' verdensøkonomi var øget produktion et spørgsmål om at udnytte ubegrænsede naturressourcer ved hjælp af den knappe arbejdskraft og menneskeskabt kapital. I den 'fulde' verdensøkonomi sætter naturressourcerne grænser.
Der er på langt sigt nogle konkrete grænser for, hvor meget vi kan udvide vore aktiviteter. Allerede i midten af 80'erne beslaglagde mennesket omkring 40 pct. af jordens nettoassimilation af sol-energi. Udfordringen ligger derfor i at udnytte landområder bedre med egnede arter og kulturmetoder. Produktiviteten i de danske skove vil f.eks. - på samme areal - kunne øges med 50-100 pct. over 100 år.
Danmark har i mere end et halvt århundrede været foregangsland med hensyn til udnyttelse af den genetiske variation hos skovtræer. Vor ekspertise på dette område kan gavne udviklingslandene, hvor produktiviteten kan øges endnu mere.

Dansk skovbrug må ses i international sammenhæng. Vi forbruger mere råtræ, end vi producerer og åbne kapitalmarkeder muliggør samtidig investering i skovproduktion andre steder i verden.
Opfattelsen af international samhandel som et objektivt gode går tilbage til Adam Smiths Wealth of Nations (1776). Som påpeget af bl.a. Herman Daly, er denne opfattelse kun korrekt under to vigtige antagelser.
Det forudsættes, at der ikke forekommer investeringer på tværs af landegrænser, og at udpining af naturressourcer er uden betydning for de enkelte landes fremtidige produktion. De to antagelser gælder ikke i dag.
Et vigtigt argument for øget engagement i tropisk skovbrug er hensynet til de enorme naturværdier i de tropiske skove, hvor der forsvinder hidtil upåagtet biologisk mangfoldighed i et ukendt tempo. Den ulige fordeling af den biologiske diversitet, med flest arter i de fattigste lande, taler for internationalt samarbejde, herunder kapital- og videnoverførsel på et solidarisk grundlag.
Vi har en interesse i at yde bistand til tropisk skovbrug både af miljømæssige og sociale grunde. Det er ikke nok at lade markedsmekanismerne råde.

Der ligger en stor udfordring i at forbedre udnyttelsen af verdens skove. Det er nødvendigt at videreudvikle skovdyrkningen, og det er - især i troperne - nødvendigt at sikre folkelig deltagelse og at arbejde med langt flere træarter. Til produktion af kvalitetstræ i troperne er det stort set kun teak, som med succes er anvendt i plantager. Der findes mange andre værdifulde arter, men manglende viden har begrænset anvendelsen af disse.
Der er behov for at bruge bedre lokalitets- og formålsbestemt plantemateriale. Forædling skal tilpasses lokale forhold og gennemføres i større skala.
I Danmark blev presset på vore skove lettet ved overgang til energiforsyning baseret på fossilt brændstof. Der er imidlertid ikke tale om en bæredygtig forsyning, og der ligger en enorm udfordring i at opbygge en energiproduktion baseret på fornyelige ressourcer.
En udvikling af det produktive skovbrug kan ikke stå alene. Store områder bør holdes uden for intensiv drift af hensyn til vandforsyning og erosionsforebyggelse, og for at beskytte den biologiske mangfoldighed.
Det er derfor en vigtig pointe, at der kan opnås en høj produktivitet på et begrænset plantageareal.
De mange hensyn kræver ikke bare en hensigtsmæssig arbejdsdeling nationalt og globalt, men også mod og ressourcer. Centralt er også forsat videnopbygning og international solidaritet. Danmark har meget at byde på og bør ikke holde sig tilbage. Der står nemlig meget på spil.

Lars Graudal og Erik D. Kjær er forstkandidater ved Danida Skovfrøcenter og Statsskovenes Planteavlsstation. Kronikken er baseret på en prisopgave i anledning af Danske Forstkandidaters Forenings 100 års jubilæum.

APROPOS
Optimisme
Fornylig gav Bjørn Lomborg stemme til en ny miljøoptimisme - en optimisme, som vi i nogen grad deler.
Dog er det desværre ikke sandt, at vi ikke behøver at bekymre os om skovenes tilstand. Skovødelæggelse i troperne udgør et problemkompleks af kolossale økologiske, økonomiske og sociale dimensioner, som det er farligt at affærdige med en forestilling om, at Jorden aldrig har haft det bedre og blot kalder på nydelse blandt de velbjærgede. Lidt social ansvarlighed og et minimum af solidaritet udbedes.
Ny skovs potentiale afhænger af den biologiske variation i naturskoven. Det er en uheldig indskrænkning af begrebet, der også omfatter diversitet på økosystemniveau og genetisk variation indenfor de enkelte arter.
I mange udviklingslande er der underskud af brænde. En positiv økonomisk udvikling vil måske give faldende efterspørgsel efter brænde, men til gengæld øget efterspørgsel efter industritræ. De billige kvaliteter kan produceres i plantager med hurtigvoksende træarter som eucalyptus og fyr, men bedre tømmerkvaliteter, som i dag især høstes i naturskov, vil blive en mangelvare. Det fortsatte tab af naturskov vil stille større krav til produktiviteten i de resterende og nye skove. Samtidig vil behovet for træ stige yderligere, efterhånden som råstoffer og energi ønskes erstattet med fornybare ressourcer.
I den vestlige verden har industrialismen dels givet skovene rekreativ betydning og fået de primære erhvervs relative bidrag til samfunds-økonomien til at falde. Den økonomiske vækst var imidlertid ikke baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Skovrejsning er både i Danmark og internationalt foreslået som middel til binding af CO2 for at imødegå en øget drivhuseffekt. Ofte fokuseres på de spektakulære konsekvenser af en eventuel temperaturstigning og mindre på årsagen til den øgede drivhuseffekt, som primært er vort forbrug af fossilt brændsel.
Uanset om man tror på dramatiske klimaforandringer eller ej, er der gode grunde til en omlægning af energiforbruget, hvor træ kan spille en væsentlig rolle. De fossile brændsler er udtømmelige, så der skal før eller siden findes andre energikilder.

Lars Graudal & Erik D. Kjær

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her