Læsetid: 4 min.

Vi stemmer uden at kende konsekvenserne

12. maj 1998

Tak for belæringen, Ritt Bjerregaard, du har ret i, at det er debat og ikke manipulation, der er brug for

28. MAJ
Det er altid nyttigt at blive belært af kyndige, sådan som Ritt Bjerregaard i Information 9. maj belærte mig (og "Nej-eliten") om at jeg (vi) "taler ned til befolkningen".
Det er en specialist, der udtaler sig, så jeg er lutter øren. Og de bliver røde, når Ritt Bjerregaard hudfletter mit indlæg i Information 6. maj, og - uimodsigeligt korrekt - proklamerer, at "det er debat og ikke Krarups manipula-
tion, der er brug for".
Spørgsmålet er, hvem der manipulerer. Kommissæren har en forklaring på min og "Nej-elitens" elendighed, idet "grunden til, at professor Krarup bliver hængende i flosklerne, er, at hans påstande smuldrer og bliver til ingenting, hvis han skulle være bare en smule konkret".
De smuldrende påstande, som Ritt Bjerregaard anfægter, er mine bemærkninger (i det nævnte indlæg) om Schengen-aftalen og Amsterdam-traktaten. Ritt Bjerregaard anfører:
"Den juridiske professor ved selvfølgelig også udmærket godt, at Schengen-aftalen ikke er en del af Amsterdam-traktaten." Ifølge kommissæren taler jeg derfor "mod bedre vidende".
Jamen, er Schengen-aftalen da ikke en del af Amsterdam-traktaten? Og: Er traktatens forbud mod nationale grænsekontrol ikke netop en af de nøglebestemmelser, der indebærer "mere Union"?
Om det sidste punkt står følgende at læse i Fællesskabs-traktatens artikel 62: "Rådet vedtager (først en-stemmigt, efter fem år med kvalificeret flertal)
*foranstaltninger med henblik på(...) at sikre, at personer, uanset om de er unionsborgere eller tredielandsstatsborgere, ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser (udh. her),
*foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser (...)".
Bestemmelsen findes i traktatens afsnit IV, der desuden rummer grundlaget for intens regulering af "visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed af personer".
Pointen er, at alle aspekter af udlændingepolitikken i videste forstand bliver EU-anliggender. Dette er en af Amsterdam-traktatens vigtigste nydannelser, som giver forbudet mod national grænsekontrol dets principielle perspektiv: Som kompensation for opgivelsen af kontrollen ved EU's nationale grænser forpligter vi os til (skærpet) EU-kontrol - netop gennem Schengen-systemets overvågningsapparater. Men Ritt Bjerregaard hævder, at "Schengen-aftalen ikke er en del af Amsterdam-traktaten.
Jeg savner ord.
I protokol B 1 til Amsterdam-traktaten "om integrering af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union" er det umisforståeligt fastslået (artikel 2), at "fra datoen for Amsterdam-traktatens i-krafttræden er Schengen-reglerne (...) umiddelbart gældende for de 13 (deltagende) medlemsstater. Fra samme dato træder Rådet i stedet for Eksekutivkommitéen under Schengen-aftalen".
Jeg skylder så at tilføje, at Danmarks repræsentanter i medfør af en særlig protokol ikke deltager i Rådets afgørelser om den fremtidige udbygning af de hidtidige Schengen-regler. Men dette er uden betydning for spørgsmålet om grænsekontrollen. Den er væk. Med Amsterdam-traktaten.

Da ovenstående bygger direkte på de vedtagne tekster, må jeg formode, at den danske kommissær har adgang til andre kilder, og da jeg gerne modtager retsbelæring, skal jeg bede Ritt Bjerregaard om at delagtiggøre læserne i de skjulte kilder, der ligger til grund for hendes ejendommelige udlægning af de officielle tekster.
Ritt Bjerregaards indlæg er en tydelig illustration af den forvirring, der angår selve dagsordenen: Hvad er det egentlig, vi stemmer om? Som så ofte skyldes den forvirring en forskellig virkelighedsopfattelse. Vi ser ikke med samme øjne. Eller vores øjne ser ikke det samme.
Det er der ikke noget nyt i. Vi har egentlig aldrig vidst, hvad vi stemte om.
Ifølge regeringen var Fællesmarkedet i 1972 netop kun et økonomisk samarbejde, og de Nej-sigere, der påstod at EF var et politisk projekt, blev beskyldt for manipulation.
Og i 1986 var 'EF-pakken' ifølge regeringen en uskyldig justering af det indre marked - med garanti for at "vi selv kan fastsætte vores miljøregler"; denne såkaldte 'miljøgaranti' viste sig at være på det nærmeste uanvendelig - ganske som Nej-sigerne havde hævdet. Men også dengang manipulerede vi.

I dag er forvirringen om dagsordenen total. Udover ovenstående eksempel er hovedpunktet EU's udvidelse og det der kaldes Europas 'heling'. Hvem vil melde sig som modstander af en politik der tjener til at åbne og hele Europa, "Fredens projekt", som Nyrup kom til at sige for et par år siden?
Problemet er blot at den planlagte udvidelsen (som vil være alt andet end en 'heling') ikke er medtaget i Amsterdam-traktaten. Der er intet i traktaten om udvidelsesprojektet, dvs. ingen afstemningsmæssig sammenhæng mellem udvidelsen og Amsterdam-traktaten. Alligevel påstår Ja-siden, at det er udvidelsen, vi stemmer om.
I så fald kan vi konkludere:
*Vi stemmer uden at kende ikke konsekvenserne mht. små landes indflydelse.
*Vi stemmer uden anelse om, hvorvidt den planlagte udvidelse vil gavne de (totalt uforberedte) befolkninger i Øst-Europa, som står foran en social og økonomisk chokpolitik, hvis EU har magt som agt.
*Et dansk Nej vil ikke blokere for forhandlinger om et "åbent Europa", men vil tværtimod kunne bidrage til at give disse forhandlinger en anden politisk retning.
Men herom hører vi intet fra regeringen.
Jeg er glad for Ritt Bjerregaards belæringer. Og jeg ser frem til at kommissæren realiserer sin debat-etik, for hun har så inderlig ret i, at det er "debat og ikke manipulation der er brug for".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu