Læsetid: 2 min.

Tomme tønder ...

12. maj 1998

Dansk velfærd er faktisk blevet forbedret i de 25 år, Danmark har været medlem af EU

AMSTERDAM
JuniBevægelsen har fremlagt en række aggressive slogans, der skal få danskerne til at stemme nej til Amsterdam-traktaten.
"Vil du have din helt private folkepension?" spørger JuniBevægelsen blandt andet, og meningen er ikke til at tage fejl af. Hvis ikke unionstoget snart bliver bremset, vil det danske velfærdssamfund inden længe være en saga blot, og derfor skal vi sige nej til Amsterdam-traktaten.
Men der står ikke et eneste ord i Amsterdam-traktaten, der giver grund til bekymring for folkepensionen og vel-færdssamfundets øvrige kerneydelser.
Det er utrolig ubehageligt at opleve, hvordan JuniBevægelsen forsøger at jage en skræk i livet på ældre mennesker. I en pjece, bevægelsen har udgivet, skriver man, at "løbende får vi et mere EU-lignende samfund, hvor velfærd ikke er en borgerret, men en privat sag, hvis du har husket at betale."
Dette skræmmebillede har EU-modstanderne nu udpenslet siden starten af 70'erne, men kendsgerningen er, at i de 25 år, Danmark har været medlem af EU, er den danske velfærd faktisk blevet forbedret. Da Danmark blev medlem af EF i 1973, var der for eksempel ikke noget, der hed efterløn, den femte ferieuge var ikke blevet indført, forældre havde ikke ret til lige så lang barselsorlov som nu, og der fandtes ingen orlovsordninger. Alle disse forbedringer er ikke EU's fortjeneste, men vort medlemskab af EU har på ingen måde været en hindring. Tværtimod er det en forudsætning for vort vel-færdssamfund, at vort erhvervsliv har et marked at eksportere til.
"Vi trænger til en debat om den nordiske velfærdsmodels fremtid i EU," har Drude
Dahlerup sagt, med den klare undertone, at skatter og afgifter henad vejen vil blive harmoniseret, og at Danmarks så tvinges til at indføre et mere forsikringspræget system. Men der er intet belæg for at hævde, at man i et fælles marked ikke kan have forskellige skatter og afgifter.
Selskabsskatten vil da være et oplagt emne for fælles regler, så man har lige vilkår. Men andre afgifter, for eksempel indkomstskat og skatter på jord og fast ejendom, kan sagtens variere fra land til land.
Alle disse kendsgerninger er JuniBevægelsens ledelse sikkert ligeglade med. De vil bare have deres nej, koste hvad det vil. Men jeg tror, de undervurderer danskerne, når de trækker debatniveauet så langt ned. Folk ved godt, at vi selv bestemmer, hvad slags velfærd, vi vil have her i Danmark. Og folk ved også, at det er de tomme tønder, der buldrer mest.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu