Læsetid: 4 min.

Behandling er et valg

18. juni 1998

Vi mangler en ordentlig under-søgelse af mulig-hederne for at overleve ubehandlet brystkræft

KRÆFT
Jytte Willadsen anmeldte den 9. juni Margrethe Lomholt Kemp og Peter Kemps bog Et liv der ikke dør om lægen Margrethe Lomholt Kemps sygdom og død. Et forløb, hvor hun valgte sin egen vej og ikke den vej, hendes lægekolleger mente var den bedste. Bogens kritiske holdning til den etablerede kræftbehandling får lægen Jytte Willadsen til at gå i forsvar for systemet. Hun mener bogen kan skræmme brystkræftpatienter med en bedre prognose end Margrethe Lomholt
Kemps til ikke at blive behandlet. Jytte Willadsen anfører, at godt halvdelen af de behandlede overlever sygdommen (hvor længe?), mens "næsten ingen" overlever sygdommen uden den lægelige behandling.
Det er derfor fortsat nødvendigt at gøre opmærksom på, at holdbare undersøgelser, som sammenligner overlevelsestiden mellem behandlede og ubehandlede brystkræftpatienter ikke eksisterer, selv om lægerne argumenterer, som om det er tilfældet, hver gang en brystkræftpatient vover at gå sin egen vej.

Intet er sket
Vi har fra Kræftforeningen Tidslernes side i årevis anmodet om en sådan registrering adskillige gange, både over for sundhedsminister, Cancerregisteret, da det hørte under Kræftens Bekæmpelse, og Cancerregisteret, efter det er flyttet til Sundhedsstyrelsen. Men hidtil er intet sket - ikke engang et svar har Sundhedsstyrelsen givet os.
Efter vores henvendelse til Cancerregistret i Kræftens Bekæmpelse blev der dog gennemført en undersøgelse af 2.046 patienter, man allerede havde registreret. Materialet var dog meget utilstrækkeligt, men for en gruppe på 74 patienter under 60 år havde man rimeligt fyldestgørende oplysninger til at sammenligne overlevelsestiden. Det viste sig, der ikke var evidens for en forskel i overlevelsestiden hos behandlede og ubehandlede i denne gruppe. Et sådant resultat burde vække forskernes faglige nysgerrighed og hurtigst muligt iværksætte en bedre registrering, der kan skabe et fyldigere materiale. Det skete imidlertid ikke, og rapporten blev ikke offentliggjort. Det var dog vores indtryk, at lederen af det daværende Cancerregister var positiv over for en bedre registrering.
Den nævnte undersøgelse registrerede, som al anden statistik, overlevelsestiden fra diagnosetidspunkt til død - altså fra det tidspunkt patienten vælger at gå til læge. Skal man have en undersøgelse, der giver et reelt billede af de ubehandledes overlevelse, skal man regne overlevelsestiden fra første symptom til død, da mange ubehandlede først går til læge efter at have levet med svulsterne i flere år. En kvinde, der først går til læge efter at have haft en svulst i otte år og måske dør ubehandlet to år efter, har haft en reel overlevelsestid på 10 år, men en statistisk overlevelsestid på to år. En kvinde, der går til læge, straks hun finder en svulst, får alle de lægelige behandlinger, og dør 10 år efter, har også haft en reel overlevelsestid på 10 år, men i statistikken ser det betydeligt bedre ud, fordi den behandlede har levet i 10 år, mens den ubehandlede på papiret kun har overlevet sygdommen i to år.
Statistiske undersøgelser af ubehandledes overlevelse er i dette århundrede en stor sjældenhed, men en canadisk undersøgelse fra 1965 tog højde for den nævnte fejlkilde og fandt, at der ikke var forskel i overlevelsestiden hos behandlede og ubehandlede, når man regnede overlevelsestiden fra første symptom. Den sidste danske undersøgelse, der sammenlignede forløbet af behandlet og ubehandlet brystkræft blev offentliggjort i 1890 (ja, attenhundrede). Denne undersøgelse konkluderede, at det ikke var berettiget at mene, at operationen forlængede livet hos de undersøgte, men nok "at operationen i det hele og store ikke har forkortet livet". I de sidste 100 år har lægerne ikke interesseret sig for at undersøge de ubehandledes overlevelse yderligere.

Ingen nemme løsninger
Der findes ikke nogen nemme og entydige løsninger, når det gælder behandling af
brystkræft. Den årlige forekomst af brystkræft ligger i disse år på godt 3.200 tilfælde. I 1995 døde 1.476 kvinder af brystkræft, hvoraf de aller fleste havde fået den optimale lægelige behandling. Behandlingen indebærer for mange kvinder invaliderende bivirkninger, som imidlertid i vid udstrækning negligeres og ikke bliver registreret. Det etablerede system er en behandlingsroulette, hvor chancen for gevinst langt fra altid opvejer behandlingsskaderne. Desuden foregår behandlingerne ofte i et meget belastende psykisk miljø, hvilket Peter Kemp så rammende har beskrevet.
At nogle få kvinder, som Margrethe Lomholt Kemp, vælger at prioritere livskvalitet fremfor at gå ind i den etablerede behandling, burde udløse respekt og ikke bedreviden i en situation, hvor lægerne fortsat mangler at dokumentere, at de ubehandlede lever kortere end de behandlede - hvor der fortsat ikke er nogen dækkende registrering af bivirkningerne - og hvor der fortsat dør flere og flere af sygdommen trods en massiv behandlingsindsats. Det ville give kvinderne et betydeligt bedre grundlag at vælge behandling ud fra, hvis en seriøs registrering og sammenligning af både levetid og livskvalitet hos behandlede og ubehandlede blev gennemført, samtidig med en registrering af behandlingsbivirkninger.
I en tid, hvor samfundet diskuterer medicinsk teknologivurdering, må det være en oplagt opgave at tage disse registreringsopgaver op.
I det sidste nummer af Sundhedsstyrelsens blad Journal opfordrer lederen af Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering til, at der stilles "flere frække spørgsmål i sundhedsvæs-net". Vi kræftpatienter må så blot håbe, at de frække spørgsmål også bliver besvaret, selv om de bliver stillet af den part, der spiller den mindste rolle i den medicinske teknologivurdering, nemlig patienterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu