Læsetid: 5 min.

Frygten for de andre

Debat
24. juni 1998

Mange danskere føler sig truet, også selv om det i virkeligheden er frygten i sig selv,
de er truet af

TRUSSEL
Lad mig starte med et eksempel på, hvad der sker med forstanden, når den bliver invaderet af frygten for alt det, som verden kan gøre ved én: I et hus, i en velhavende forstad til Chicago, begyndte hunden en sen aften pludselig at gø voldsomt. Manden i huset opdagede, at der var en, som forsøgte at trænge ind gennem hoveddøren. Han hentede sin pistol, skød og dræbte den indtrængende. Da han fik tændt lyset opdagede han, at det ikke var en indbrudstyv, han havde skudt, men sin datter, der uventet kom hjem fra college. Denne historie er et billede på den frygt, der i stigende omfang styrer vores adfærd og regulerer den måde, som vi tænker samfundets udvikling på. De moderne samfund beskrives som risikosamfund. Og reaktionen på risici er selvfølgelig frygt - men også panikagtige forsøg på at beskytte sig mod alt det, som verden kan gøre ved én.
Historien fra Chicago handler om frygten for kriminalitet. En tilstand, som vi kan genkende fra vores eget samfund. Selv om kriminaliteten faktisk er faldende, så er det billede, vi har af det danske samfund, at kriminaliteten er ude i et amokløb. Mange danskere føler sig truet, også selv om det i virkeligheden er frygten i sig selv, de er truet af. Risikoen for at blive banket ned på åben gade er ikke større i dag, end den var tidligere. Men den psykiske oplevelse af at være i overhængende fare, er til gengæld større end nogensinde. Og der gøres mere og mere for at komme denne psykiske oplevelse af frygt til livs. Problemet er bare, at næsten alt, hvad der gøres for at bekæmpe den indbildte frygt, motivere til forøget frygt. For når det tilsyneladende er nødvendigt med en øget indsats over for kriminalitet, så må kriminaliteten også være øget og dermed udgøre en større trussel, som berettiger en større frygt.

I de fleste større byer præges billedet mere og mere af frygten for kriminalitet og for de fremmede, der i mange menneskers øjne sættes lig med kriminalitet. Tænk blot på, hvor meget overvågningsudstyr der findes i et helt almindeligt dansk indkøbscenter. Patruljerende vagter, overvågningskameraer, butiksdetektiver og regler, der sige hvem der må opholde sig hvor og hvordan. I Danmark er der omkring 10.000 ansatte i de private vagtværn, ikke mindst på foranledning af interessegrupper inden for detailhandlen, der føler sig truet af butikstyve, hjemløse og fremmede, der ind imellem søger ly i butikscentrene.

I Danmark udtrykkes frygten for kriminalitet og fremmede i avisernes læserbreve, men også i en stadig tættere lovgivning, der tillader hurtigere og tidligere indgreb overfor mistænkelige. Vi får stadig mere overvågning og bliver stadig mere mistænksomme. Frygten for kriminalitet er ved at være et meget stærkt rationale for en ny form for sikkerhedssøgende samfund. Hvis vi igen vender os mod USA, tegner der sig et tydeligt billede af et samfund, der er ved at lukke sig inde i total paranoia. I USA er der tre gange så mange private sikkerhedsvagter, som der er offentligt ansatte politibetjente. Og befolkningen bruger over dobbelt så mange penge på privat sikkerhed, som de betaler til politistyrken gennem skatten. Men det mest ekstreme udtryk for amerikanernes forsøg på at komme frygten for kriminalitet til livs, er de såkaldte Gated Communities, der er en slags indhegnede eller bevogtede samfund.

Gated Communities er lukkede og bevogtede bydele, hvis primære rationale er beboernes frygt for verden udenfor. Det er boligområder, der er indhegnede eller beskyttet mod den truende omverdenen af høje mure. Hele området er elektronisk overvåget, og i gaderne patruljerer de private vagtværn. Indgangene til disse boligområder er bevogtet af vagter, der forhindre andre end beboerne i at slippe ind. Alle, der skal ind i området, skal vise legitimation og adgangskort. Hvis fremmede har ærinde i området - f.eks. en håndværker - så skal de udstyres med midlertidige adgangskort, og de får besked på at være ude igen inden for et bestemt tidsrum, ellers bliver de hentet af vagterne. Mange af disse Gated Communities er udstyret med alle faciliteter - indkøbscentrer, skoler, virksomheder, hospitaler - så beboerne kun i meget begrænset omfang behøver at vove sig ud i den farlige verden udenfor.

Over otte millioner amerikanere bor i den slags lukkede områder, og antallet er stærkt stigende, selv om nogle kommuner er begyndt at regulere antallet af dem, fordi de bliver anset for at forstærke en truende polarisering af det amerikanske samfund. Og disse frygtens enklaver bygges jo netop også for at holde visse grupper ude. Ved at lukke byporten er det meningen at lukke alt, hvad der er anderledes, fremmed og truende ude. Man forsøger at lukke kriminaliteten ude, ved at lukke af for alle dem, der ikke er ligesom én selv.
Det er muligt, at de bevogtede områder beskytter beboerne, men de eskalerer også paranoiaen overfor omverdenen. En enkelt ukendt lyd ved døren, og der bliver skudt med skarpt. Frygten kommer i selvsving og skaber nye og stærkere fjendebilleder lige præcis der, hvor overvågningen og afsondringen netop skulle skabe tryghed.
Det er uomgængeligt, at en international sikkerhedsindustri, der bygger på en oppis-ket frygt, vil forsøge at overføre den amerikanske model for bevogtede samfund til vores del af verden. Bl.a. i Danmark er jorden ganske godt gødet for projektet. Der tales i højrøstede vendinger om den stigende kriminalitet. Også af politikere, der måske burde vide bedre, bl.a. justistsministeren. Pointen er bare, at kriminaliteten i Danmark ikke er stigende. Man bør derfor nok spørge, hvad det egentlig er for et samfund, vi er på vej imod, hvor frygten søger en årsag i noget, der ikke har bund i virkeligheden? Og eksempler fra alle andre steder i verden - ikke mindst USA - dokumenterer med al ønskelig tydelighed, at frygten ikke kan bekæmpes med hårdere straffe af de kriminelle, mere politi og mere overvågning eller mere afsondring fra den truende omverden. Tvært imod befordrer denne strategi yderligere frygt. En frygt, der alene knytter sig til den kendsgerning, at der er andre mennesker i verden.

Historisk set har mure altid været løsningen på det delikate problem, at man ikke er alene i verden, men at den er befolket af fremmede. Men de historiske erfaringer viser også, at disse mure har en kedelig tendens til at cementere fjendebilleder og trusselsperspektiver. Frygten overvindes ikke ved adskillelse. Jo mere adskillelse mellem forskellige grupper i samfundet, jo mere sparkes der til frygten grupperne imellem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her