Læsetid: 4 min.

Gud bevare Danmark

Debat
3. juni 1998

Herrens moderne stridsmænd, Moses Hansen og Søren Krarup, ved at medierne har magt. Og derfor bruger de dem

DET ONDE
I kender historien i det gamle testamente om byerne Sodoma og Gomorra, hvor Abraham prøver at forhindre gud i at ødelæge de to byer. "Ville du ødelægge de to byer, hvis der fandtes x antal troende i dem?" spørger Abraham flere gange, og hver gang er svaret nej. Indtil Gud accepterer, at selv hvis der kun fandtes én enkelt troende i hver af de to byer ville han skåne dem fra deres skæbne.

Som I alle sammen har bemærket har Danmark i den sidste måneds tid forberedt sig til en folkeafstemning om Amsterdam-traktaten. Alle har snakket om EU, Schengen, grænser, Amsterdam, ja eller nej...
For nogle har Danmark befundet sig i en situation, der kunne minde om byerne Sodoma og Gomorras. Men lige som med de to byer, vil Gud også skåne Danmark fra ødelæggelse. Det er sikkert. For i Danmark bor flere end ét troende menneske. Her bor nemlig to. Mine damer og herrer lad mig præsentere Dem for to herrer, der har reddet Danmark fra ødelæggelse: Pastor Søren Krarup og pastor Moses Hansen.
De to Herrens stridsmænd har hver for sig og gennem lang tid har kæmpet for at bevare Danmark, som man altid har kunnet opleve det. Danmark for danskerne. Danmark bag sine grænser. Danmark for os.
De to modige herrer har kæmpet bravt for sagen. Pastor Hansen ved at bære på sit kors, ikke i overført betydning, men bogstaveligt talt. Og pastor Krarup ved at skrive og debattere. Begge har søgt at bekæmpe det onde.

Det onde kan have forskellige ansigter, og det kræver sin mand, at genkende det. Og hvis man har denne evne, har man også pligt til at advare dem, der ikke ved. Man er vel missionær.
Disse to herrer har sådan en evne. Og de advarer os andre, de uvidende. De ved, at vi lever i et informationssamfund, hvor medierne har meget stor magt. Derfor bruger de to herrer medierne i deres kamp mod det onde.
Pastor Hansens korstog mod sexmessen er et godt eksempel. Han er sikker på, at hvor end han går, følger nogle kameraer med. Så da han fastede og bad foran Folketinget for at beskytte Danmark mod det onde EU, fulgte der også kameraer med. Selv Information bragte et billede af den kæmpende.
Den anden herre er lidt mere heldig. Han behøver ikke at demonstrere. Han behøver ikke at bære på noget tungt, for han har sin kuglepen. Han behøver ikke at opsøge kameraer, for kameraerne opsøger ham.
Vi har været vidner til hans skriverier her i Information. Han lagde ud med at advare os mod to onde mennesker, der i følge ham har ansvaret for folks vildfarelse. Man må respektere pastor Krarups evne til at genkende det onde og kalde en spade for en spade.
De to personer er Ritt Bjerregaard og Uffe Ellemann. Pastorens første indlæg i debatten var, at han ikke kunne lide dem, især ikke Ritt Bjerregaard. At sidestille de to personer kræver skarpsindighed, og det har Pastoren masser af. Han er jo Guds mand.
Pastorens næste indlæg gik på, at Ekstra Bladet er en modig avis. Vi fandt aldrig ud af, om Ekstra Bladet er en modig avis, fordi Pastor Krarup skriver i den, eller om Pastor Krarup skriver i Ekstra Bladet, fordi den er en modig avis. Men uanset hvad, skriver Danmarks redningsmand i Ekstra Bladet.

Jeg må indrømme, at jeg ikke fik noget ud af pastorens tredje indlæg. Men det skyldes sikkert min uvidenhed. For pastoren har gjort sit for at advare mig, lige som han tidligere har advaret Danmark mod fremmede.
Og det var præcis dem han advarede mod i sin sidste indlæg. Pastoren afslørede, at det ikke er jøderne, der er Guds udvalgte folk, men danskerne. Danmark er hermed Guds eget land. Pastoren kunne, afsløre at hele EU-projektet er et komplot imod danskerne og Danmark. Pastoren spurgte da også meget retorisk "kan en dansker stemme andet end nej?"

De to pastorers kamp mod det onde minder mig om en anden pastor, nemlig den irske præst Ian Paisley, der efter den irske folkeafstemning erklærede, at flertallet havde stemt nej til fredsaftalen, selv om 71,1 procent rent faktisk havde stemt ja. Man kan kun forstå pastor Paisleys erklæring ved at fortolke det som at de fleste af hans tilhængere stemte imod aftalen, hvilket er sandt.
Selv efter folkeafstemningens ja vil de to pastorer sikkert følge den irske pastor Paisleys eksempel. Pastor Hansen vil derefter bære sit kors og kæmpe mod det næste onde. Og pastor Krarup vil erklære, at det tavse flertal og alle de, der har stemt forkert, er på hans side.

Der er kun to ting tilbage at sige. For det første skal vi alle sammen takke de to herrer for deres kamp for Danmark. Og for det andet ønske, at Gud bevarer Danmark - især dets grænser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her