Kronik

Karrierepræster og damepræster

3. juni 1998

I år 2010 er formentlig over halvdelen af de danske præster kvinder. Vil det give kirken lavstatus? To teologer diskuterer kirkens kvindeangst

Der føres fra visse (mandlige) teologers side en debat om kvindelige præsters hang til at ødelægge folkekirken med al deres kvindelighed. Folkekirken bliver i kvindehånd til en omsorgskirke påstås det, en kirke, som i overdreven grad dyrker de kvindelige følelser. Jo, det skorter ikke på teologiske platheder. I debatten om kvindelige præster udtrykkes bekymring for, at præsterollen udvikler sig til det rene dilettanteri, hvor præster forsøger sig som socialrådgivere og psykologer. På den måde bliver kirkens og præsternes rolle fuldstændig udvandet. Men bortset fra det, har man naturligvis intet imod kvindelige præster.
Bekymringen for kvindelige præster (måske også for kvinder) støtter sig til ubestridelige tal. Der kommer flere og flere kvindelige præster. Det er, siges det, for mange:
År 1947 - de første kvindelige præster ordineres herhjemme.
År 1998 - en tredjedel af præsterne er kvinder.
År 2010 - over halvdelen af præsterne vil formentlig være kvinder.
Det siges også (men ikke altid højt), at en folkekirke med for mange kvindelige præster vil få lavstatus. Man går ud fra det faktum, at bare fordi man er kvinde, så har man lavstatus.
Det synspunkt belægges gerne med andre tal: kun én ud af 10 biskopper er kvinde. I de 25 mest højtlønnede kirkelige embeder sidder kun én kvinde. 77 af landets 103 hjælpepræster er kvinder.
Er det ikke tegn på at ligestillingen mellem kønnene er stagneret, spørges det retorisk.
Kvindelige præster får naturligvis samme løn som deres mandlige kolleger, men kan det ikke medføre, at lønniveauet trykkes? Hæmme stigningstakten i lønnen? Ligeud siges det ikke, men lægerne har i en lignende diskussion slået på dette lønargument.
Endelig mere end antydes det, at kvinder i stort tal ikke er så gode teologer (som de mandlige?). I stedet for at pleje teologien ved flittig læs-ning og koncenterere sig om at forkynde, så siges det om de kvindelige præster, at de foretrækker plejehjems-
atmosfæren og terapeutrollen.
Altså: De mange kvindelige præster truer med at forvandle folkekirken til en omsorgskirke ved at oversvømme den med følelser og ringe teologi, hvilket giver kirken en social-økonomisk lavstatus.

Det mest forbløffende ved den såkaldte diskussion om kvindelige præster er manglen på empiri. Der menes og påstås for alle pengene, men ingen har undersøgt, om kvinder får en ringere teologisk kandidateksamen end mænd (intet tyder på det). Ingen har påvist, at kvindelige præster fungerer dårligere i deres embede end deres mandlige kolleger (intet tyder på det). Ingen har eftervist, at kvindelige præster tager sig mere af omsorgs-præget arbejde og dermed mindre af forkyndelsen end mændene (intet tyder på det). Ingen kan påstå, at de kvindelige præster prædiker ringere end mændene (udgivne prædikener støtter ikke denne antagelse).
Da argumenterne er så vage og så lidt underbyggede, må betænkeligheden ved kvindelige præster bero på et eller andet skjult ubehag hos mændene. Det ansporer til at foretage en symptomanalyse.
For det første: Hvorfor modsvares angsten for de mange kvinder ikke en angst for de mange mænd?
Dags dato er de to tredjedele af præstestanden mænd. Det giver slagside, hvad køn angår. Alle kender symptomerne: At sognet ser på mandepræsten som Vor Far, en mand med slagkraft, virilitet, en stridsmand for Vorherre - en mandsk præst, fuld af mandlige dyder. Er det bedre? Det kunne være, at angsten for de mange kvindelige præster skyldes mandeverdenens angst for at miste magt.
For det andet: Hvorfor skal kvinders måske udviklede evne til følelseskontakt med deres sognebørn sættes under mistanke? Kunne det skyldes, at mænd i rimeligt stort tal notorisk er kontakthæmmede? Hvad man ikke selv har, bør andre heller ikke kunne rose sig af. Er berøringsangsten baggrunden for den mandske mistænkeliggørelse af følelserne.
For det tredje: Vi er i en kulturel situation, hvor kirkens forkyndelse høres af færre og færre. Og det må kirkens to tredjedele mandlige præster tage deres rigelige part af ansvaret for.
I stedet spredes der mistro til de kvindelige præsters måske bedre sans for at skabe kontakt mellem kirke og folk, selv om just denne evne er særdeles nyttig, når kirken er så marginaliseret, som tilfældet er.
For det fjerde: Mange præster har deponeret hele deres identitet som præst i deres rolle som prædikant. En god prædikant er en god præst. For at være en god prædikant må man være en studeret mand, der piner stadig ny teologisk indsigt ud af bibelen og dogmatikken.
Bag denne selvopfattelse (når den er anstrengt) ligger ofte en dyb usikkerhed over for nyere teologiske fag, de såkaldte pastoralteologiske, der tager sig af kirkens kommunikation med borgerne.
Disse fag forbinder de kvindeangste præster med 'omsorg', - uden at ane, hvad de taler om. De modstiller de mere 'praktiske' fag (der bevirker 'omsorg') og de mere 'teoretiske' fag (der fører til en god prædiken).
Modstillingen er en illu-
sion. Praktisk teologi kræver lige så meget såkaldt teoretiske fag. En god præst er en præst, som magter både at prædike godt og skabe gode kontakter udadtil. Det gør kvinder lige så godt som mænd (og måske bedre), hvis man skal se på den herskende praksis.

I et interview i Kristeligt Dagblad den 27. marts 1998, har landets eneste kvindelige biskop, Lise-Lotte Rebel, udtalt, at hun sætter præsters teologiske kunnen over deres "evne til omsorgsarbejde". Den gode biskop mener tydeligvis, at "omsorgsarbejde" ikke forudsætter teologi.
Hun fortæller så en lyserød historie om, hvordan et menighedsråd først ville vælge en præst i begyndelsen af 30'erne, som var god til omsorg, men lykkeligvis endte med at vælge en præst i 50'erne, som "var en blændende teolog og forkynder".
Baggrunden for biskoppens synspunkt er, at en præst ikke kan nå alting, og at han primært er uddannet som teolog, hvorfor "forkyndelsen" står over omsorgsarbejdet.
Vi mener, det er sandt nok, at en præst ikke er et overmenneske, der kan klare alt, men hører der ikke andet til præstejobbet end, 'at der skal prædikes på søndag'?
Biskoppens modstilling af forkyndelse og omsorgsarbejde er den samme, som ligger bag den diskriminerende omtale af kvindelige præster, der såmænd magter både at være gode forkyndere og praktiske kommunikatorer (også hvad omsorg angår).
Jo, vel findes der også mandligt indsporede kvindepræster, her i en biskops skikkelse.
Der slås alt for megen teologisk plat på 'omsorg', som om det skulle bestå i, at præster (kvindelige) agerer amatørpsykologer og socialrådgivere. 'Omsorg' som dette begreb anvendes, når der tales om kvindedominans i folkekirken, er i bedste fald et tågebegreb, anvendt for at ramme præster med sans for deres sognebørn og medmennesker.
'Omsorg' betyder (a) 'kontakt' med sognet, (b) 'empati', evne til indføling og nærhed, (c) 'social-etisk' praksis til forsvar for de svage i samfundet, (d) 'diakoni', tjeneste af mere social art for sognets beboere.
Ingen af disse betydninger kan undværes i en præsts daglige arbejde, hvis han da ikke vil nøjes med at sidde i sit studerekammer og læse teologi som en anden lille Karl Barth.

Det er vist nok en udpræget mandlig dyd at dyrke en 'karriere'. Kvinder i folkekirken gør det i mindre grad, i al fald med mindre held, hvis man ser på antallet af kvinder i topstillinger. Bag mistænkeliggørelsen af kvindelige præster kan ligge en dyb mandlig mistillid til kvinders dømmekraft, siden de sætter karrieren så lavt, som tilfældet er. Men det kan vel ikke afvises, at mange kvindelige præster, hvad karriere angår, har andre værdier end de traditionelt mandlige. De kan jo have valgt også at være nærværende for familie og børn.
Gør det kvindelige præster til skruebrækkere, fjender af social-økonomisk højstatus?
Hvad betyder da præstens social-økonomiske høj status for kirkens liv og vækst - for evangeliets forkyndelse? Man går åbenbart ud fra, at der er lighedstegn mellem højstatus og forkyndelseseffekt, men hvis man går ud fra det, så kan man ikke sin kirkehistorie, som da vist nok er et af de 'rigtige' teologiske fag.

Kronikken er også offentliggjort i nyhedsbrevet 'Løv-spring', maj 1998, udgivet af Svend Bjerg, lektor, dr. theol. og Palle H. Steffensen, sognepræst.

Apropos - Omsorg eller teologi

Åbenbart er kvindelige præster stadig et hot emne, 51 år efter, at de første kvindelige præster blev ordineret herhjemme i 1947.
I dagens Tro og Filosofi tager kronikørerne Svend Bjerg og Palle H. Steffensen til genmæle, bl.a. mod landets første og eneste kvindelige biskop, Lise-Lotte Rebel.
Rebel har i et interview i Kristeligt Dagblad (27. marts 1998) udtalt, at hun sætter præsters teologiske kunnen og forkyndelse over deres "evne til omsorgsarbejde".
Som Bjerg og Steffensen fremhæver, er der dog ingen grund til at tro, at omsorg skulle udelukke forkyndelse, eller at kvindelige præster skulle være specielt sølle teologer eller kedsommelige prædikanter.
Men alligevel er det vel interessant at notere sig, at biskop Rebel (som kvinde) føler sig kaldet til at fremhæve det særlige, som mandlige præster er gode til over for den præstelige kompetence, som tilskrives kvinder.
Det kan faktisk godt tyde på et vist maskulint pres fra kirken som institution, at en kvindelig biskop må gøre en indsats for at foregribe blot antydningen af mistanke om kvinderegimente.
Bjerg og Steffensen hilser det derimod velkommen, at kvinder i præstefaget er i færd med at tilføre det nye dimensioner, f.eks. gode kontaktevner mellem kirke og folk samt den interesse for præstelig omsorg, som ofte efterlyses af både medier og sognebørn. Samtidig betyder den stærkere betoning af embedets sociale dimensioner ikke nødvendigvis, at der bliver lavere til loftet i sognekirkens intellektuelle hvælvinger.
Der, hvor de kvindelige præster adskiller sig mest fra deres mandlige kolleger, er ifølge dagens kronikører særligt på spørgsmålet om karrierestillinger - dem er kvinder simpelt hen generelt lidt mindre interesserede i. Men det kan vel i sig selv næppe være et problem, hvis kvinderne ikke selv synes det?
mlk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu