Informations mand i Prag duer ikke
CENTRAL-EUROPA
Med stigende undren følger jeg skriverier af en vis Christopher Lord her i avisen. Denne mands letbenede causerier placeres med jævne mellemrum i avisen som et seriøst udtryk for, hvad der foregår i Centraleuropa. Hvis det var et supplement, der er tænkt som underholdning, kunne man måske bære over. Lord's sensationsprægede journalistik med forældede 'nyheder' er imidlertid blevet avisens næsten eneste information om den del af Europa, der med Amsterdam-traktaten skal blive det nye anneks til det europæiske hus.
Med indlægget 'Sange til de døde sigøjnere' den 5. juni har Information udvist mildt sagt mangel på visioner og dømmekraft. I denne artikel tager Lord racismen i Tjekkiet under behandling. Han forholder sig helt ukritisk og uden selv at undersøge sagen til en tilsyneladende obskur amerikaners bog. Som det fremgår af Lords referater, indeholder bogen ganske åbenlyst en del forvrængninger, direkte u-sandheder og grove påstande, som selv en ikke-kender (redaktionen) af tjekkiske forhold burde tvivle på.
I det følgende vil jeg forsøge dels at argumentere mod et par udsagn fra det omtalte indlæg dels at kaste mere lys over forholdene i Tjekkiet. De fleste af mine oplysninger er hentet fra det tjekkiske dagblad Lidové noviny.
Racismen trives
De geopolitiske og historiske vilkår i Centraleuropa har haft et vist ansvar for, at racismen trives i Tjekkiet. Som følge af de tidligere årtiers åndelige lukkethed lider det tjekkiske samfund af frygten for det fremmede.
Et vigtigt forhold har i de seneste år yderligere bidraget til racismens gode kår. Ifølge statistiske informationer, offentliggjort den 30. maj forud for parlamentsvalget den 20. juni, er antallet af sigøjnere på fire år steget med næsten 1.000 procent, fra 32.903 i 1991 til 300.000 i 1995. Det nøjagtige tal fra 1991 skyldes folketællingen det år, mens tallet fra 95 er et skøn. De oprindelige ca. 30.000 har overvejende været tilflyttere fra Slovakiet efter 1945. Efter 1990 er landet begyndt at blive oversvømmet af sigøjnere fra Rumænien og siden fra Slovakiet. Denne kæmpe indvandring af etniske folk, som det i forvejen er svært at integrere, er en vanskelig opgave for samfundet i overgangen fra det kommunistiske regime til et velfungerende demokrati. Det nutidige sociale fænomen, skinheads, forbedrer ikke forholdene. Det forringer også vilkårene for en del af de allerede tilpassede og integrerede sigøjner.
Lord og hans kildes oplysning om, at sigøjnerne er udsat for racehad fra skinheads og det racistiske republikanske parti, kan ikke antastes. Republikanerne bruger sigøjnerne, tyskerne, præsident Havel og den gamle tjekkiske adel som skydeskive. Men beskyldningen, om at de tjekkiske myndigheder, regeringen og præsidenten ikke foretager sig noget, er ikke korrekt.
Befolkningen demonstrerer imod racismen. Regeringen har oprettet en kommission med udvidede beføjelser til varetagelse af sigøjnernes anliggender. Præsidenten regnes for at være sigøjnernes beskytter i det omfang, hans embede tillader det.
Dagbladet Lidové noviny har den 5. juni indklaget republikanerne for deres racistiske valgreklame den 4. juni i det tjekkiske tv.
I slutningen af sidste år fik Havel forfatningsmæssigt mulighed for at blande sig i det politiske liv i Tjekkiet. Dengang var der opstået en politisk krise, fordi den regerende borgerlige koalition gik i opløsning. I sådan en situation har præsidenten ret og pligt til at gribe ind og sørge for, at der bliver dannet en ny regering. Havel havde opfordret den populære daværende direktør for Nationalbanken, Tosovsky, til at danne regering. Denne regering blev i samarbejde med præsidenten dannet af faglige eksperter. Desværre kan den kun blive midlertidig. I parlamentet kunne der ikke samles flertal til at regeringen kunne blive siddende perioden ud. Socialdemokraterne vil gerne have magten og føler, at tiden er med dem. Derfor er der parlamentsvalg nu i juni.
En af den nuværende regerings ambitioner går netop ud på at tage sig af sigøjnernes anliggender.
Sandheden skjules ikke
Man forsøger ikke at skjule sandheden om en koncentrationslejr for sigøjnerne under den Anden Verdenskrig, sådan som Lord ellers refererer det. Yderligere kan det oplyses, at regeringen i flere måneder har arbejdet på, at etablere en mindepark i Lety, på det sted, hvor koncentra-tionslejren har ligget. På det sted befinder sig en stor landbrugsbedrift, som sandsynligvis blev etableret som et landbrugskollektiv under det tidligere regime, men som nu er i privat eje. Dette faktum gør processen vanskeligere. Ifølge oplysningerne fra den 5. juni har regeringen bevilget 150 millioner tjekkiske kroner til at ekspropriere dette store landbrug og til at anlægge mindeparken for.
Arbejdsmulighederne for sigøjnerne er vist ikke så udsigtsløse, som Lord referer.
Lidové noviny besøgte i oktober sidste år Ostrava-egnen for at lave en reportage om en ung inders usædvandelige resultater som 'streetworker' blandt sigøjnerne. I denne forbindelse oplyste socialkontoret i Ostrava til avisen, at sigøjnerne foretrækker bistandshjælp frem for arbejde. Fra det offentlige får de mere end for at arbejde. Problemet kan derfor ligge i incitamentet, lige som man også taler om det her i Danmark. Med tilskud til bolig og børnebidrag kan en familieforsørger modtage 10.000 tjekkiske kroner, hvilket svarer nogenlunde til gennemsnitslønnen i Tjekkiet. Til sammenligning kan bruges udsendelsen i TV 2 lige før afstemningen om Amsterdam-traktaten, hvor vi blev præsenteret for de forskellige danske arbejdspladser i Tjekkiet. En højt kvalificeret arbejder, ansat på Dansk Eternit i Beroun og opkvalificeret i Danmark tjener ca 10.000 tjekkiske kroner (2.500 danske kroner).
Hvis det er sandt, at præsidentkontoret ikke vil konfronteres med Lords kilde, som det nævnes i artiklen, så må det sandsynligvis skyldes kildens egne fremgangsmåder. Den opmærksomme læser af Lords skriveri, har måttet opleve den omtalte amerikaner med "dansk blod og tjekkisk navn" som en bedrevidende krakiler.
Den grove påstand om, at Havel er en ny Ceaucescu, signalerer niveauet, og pynter ikke på Informations image.
Avisen bør jo være i besiddelse af viden om, hvilke magtbeføjelser en præsident har i Tjekkiet. De er ikke meget større end vores dronnings.
