Læsetid: 6 min.

Lærernes ligemageri

27. juni 1998

Lærerne bliver nødt til at tage stilling til autoritetsproblemet. Autoriteten for-svinder jo ikke ved at den fornægtes og forties

FOLKESKOLEN
Det første der møder mig, da jeg - træt efter et helt skoleår - åbner dagens avis på den første feriedag, er en lettere omskrivning af Piet Heins gruk: "Folk som ved, hvad der er bedst, hærger skolen som en pest." To læseforskere, der har gjort det til et levebrød at være bedrevidende med hensyn til folkeskolens praksis folder sig ud, og helt ærligt: Hvor kan de rende mig! Jeg har sommerferie.
Men på den anden side: Jeg husker da de samme (eller var det nogle andre?) 'læse-eksperter' for en snes år siden ødelagde læseundervisningen totalt med deres gode råd. Men se om blot en af dem i dag træder frem og påtager sig et ansvar. Næh, de fremturer gør de, lader som ingenting, og ved stadig bedst, mens vi lærere må lægge ryg til forældrekritikken. Så jeg læser: "Ikke fordi lærerne som sådan er dårlige, men mange kunne være bedre..."
Nu er det jo ingen hemmelighed, at mange af de såkaldte eksperter er - om ikke ligefrem forhenværende pædagogiske katastrofer - så dog fallerede skolelærere, der med lidt ekstrauddannelse har formået at arbejde sig væk fra konfrontationstimerne og nu sidder på sidelinjen og skræpper op.
"Jeg tror ikke, man kan pege på en bestemt metode..." udtaler det ene orakel. Nej, det tror jeg heller ikke! Specielt ikke efter at have læst Mogens Hansens Intelligens og tænkning (Forlaget Åløkke, 1997) hvori der redegøres for vigtigheden af, at læreren, ikke mindst af hensyn til drengene, hvis hjernebjælke er anderledes udviklet end pigernes, bruger både holistiske og sekventielle læseindlæringsmetoder. Det burde en lektor på Aarhus Lærerhøjskole vel vide.

Yndlingsprügelknabe
Irritationen over at tilhøre en faggruppe, der i den grad er blevet nationens yndlingsprügelknabe sidder efterhånden så dybt, at jeg ikke kan læse om emnet med åbent sind.
Senest udtalte psykologiprofessor Per Schultz Jørgensen fra Danmarks Lærerhøjskole, at "tiden er løbet lidt fra det der med at undervise." Det var pokkers! Skal undervisningsministeriet så nedlægges? Og hvad så med mig og mit job? Jeg er måske ikke som sådan dårlig, men hører nok alligevel til de mange, der kunne være bedre. Og gør derfor, hvad jeg kan for at følge med.
Per Schultz Jørgensen har åbenbart mere tjek på, hvad han er imod, end hvad han er for: "Den autoritære lærer står og underviser i demokratiets historie. Det giver jeg ikke et hak for." Nej hvem gør det? Men er det på professorniveau at generalisere således? Mener Per Schultz Jørgensen dermed, at al klasseundervisning er autoritær? Eller forveksler han mon autoritet med autoritær?
Autoritet betyder ifølge Gyldendals Tibinds Leksikon "anseelse, myndighed; person eller institution som i kraft af indre egenskaber eller den anseelse vedkommende nyder har evne til at påvirke andres handlemåde eller opfattelser; legitim, formel eller institutionaliseret, form for magt i et samfund eller et socialt system forbundet med en vis position og accepteret som retmæssig af samfundets medlemmer."
Hvis man ser bort fra det samfundsmæssige og holder sig til det, der her siges om personen, kan man hævde, at det er opskriften på lærerens klassiske rolle som autoritet. Dvs. at det forventes, at læreren har evne til at påvirke handlemåde og opfattelser i kraft af indre egenskaber eller anseelse. Og egentlig er vores opdragelsesdiskussioner jo ganske overflødige: Læreren kan ikke undgå at opdrage, idet eleverne mere eller mindre identificerer sig med ham/hende.
Man har bebrejdet fortidens generationer, at de har betragtet børn som værende små voksne. Jeg vil hævde, at vi i dag er i fuld gang med at stjæle børnenes barndom fra dem ved at pålægge dem voksenansvar. Det grelleste eksempel på dette ses i den nye folkeskolelov, ifølge hvilken børnene bliver pålagt ansvaret for egen læring. Dermed løber vi fra et ansvar, som retteligt tilhører os, og vi gør det oven i købet for børnenes skyld - eller er det mere korrekt at sige for demokratiets skyld? - i hvert fald er det for at gøre dem til gode demokrater. Formålet er således udmærket, men måske er virkeligheden den, at nok kan demokratiske procedurer trænes, men demokrati i sig selv er en livsholdning, der grundlægges gennem gode forbilleder, der er værd at efterligne. Forbilleder der ikke løber fra det ansvar, der reelt er deres, men som repræsenterer og tør stå ved nogle værdier, som eleverne kan forholde sig til og senere evt. overtage eller forkaste i deres frigørelsesproces, når de skal finde deres egne værdier i pubertetsalderen. Jeg ser en demokratisk livsholdning, som resultatet af en udvikling, hvor børn får lov at gennemleve deres naturlige livsfaser, med egoisme, med trodsalder, med efterligning, med 'ungdomsoprør' og med endelig frigørelse med læreren som en naturlig autoritet, dvs. med nogle indre egenskaber, som er værdifulde og udviklende for eleverne at forholde sig til. Hvis læreren ikke er i besiddelse af disse egenskaber, mangler eleven identifikationsmuligheder og læreren bliver en tom autoritet, hvis manifestationer bliver ydre form uden indhold, og som må ty til autoritære metoder.

To slags autoritet
Jeg mener, at det er berettiget at skelne mellem to former for autoritet. Den ægte eller naturlige autoritet, der har noget at byde på, og som bliver accepteret af eleverne. Og den uægte, eller tomme, der bliver forkastet.
Den lærer, der står for noget; tør 'melde ud' så at sige, og som eleverne kan forholde sig til, opnår lettere respekt end den lærer, der af angst for at blive 'hængt op på noget' bliver intetsigende og konturløs. Derfor gjorde indoktrineringsdebatten, der blev rejst af daværende undervisningsinspektør Baunsbak-Jensen i begyndelsen af 70'erne overordentlig stor skade, idet den lukkede munden på masser af lærere, der indtil da havde opført sig frit og naturligt.
For mig at se er problemet den konturløse lærer m/k, som eleverne har svært ved at forholde sig til, fordi de skjuler sig bag en 'overfor-stående' pseudodemokratisk attitude, der ikke giver eleverne mulighed for at få et ordentligt modspil.
Hermed mener jeg, at der er brug for en generel holdningsændring blandt lærere. Hvis lærerne begyndte at give eleverne modspil, kunne den tilslørede autoritet komme ud af busken og eleverne fik mulighed for at forholde sig til den.
Lærerne bliver nødt til at tage stilling til autoritetsproblemet. Autoriteten forsvinder jo ikke ved at den fornægtes og forties, men eksisterer så blot som skjult styring. De sidste mange års udvikling i skolen har ført til et omfattende ligemageri, hvor lærerne af bar autoritetsforskrækkelse har placeret sig på elevernes niveau.
Tilsyneladende falder 'ligemageriperioden' sammen med en periode, hvor det faglige i undervisningen er skrumpet i forhold til det sociale. En udvikling der gør, at lærerens mulighed for at være naturlig autoritet i kraft af faglig dygtighed er formindsket. Nu er det blevet den sociale adfærd, der tæller. Regeringens Tværministerielle Børneudvalg har i februar 1997 udgivet en rapport, hvori et kapitel hedder "Idræt og Kampkunst: Hvor drenge bliver mænd - og mænd drenge - idræt som maskulin opdragelse".Heri lyder det: "Også lærerrollen kan søge inspiration i sportens autoritative facon. En lærer skal ikke kun være fagligt dygtig og en god demokrat, han eller hun skal også have myndighed og glød. Omvendt er det vigtigt, at skolen opdrager til et demokratisk sindelag, som afviser den kadaverdisciplin, som findes i en del af kampkunsten: Der er ingen modsætning mellem at give et fast modspil og udvikle den enkelte elevs selv-stændighed. Den utilslørede autoritet vil give eleven mulighed for at kritisere magt-udøvelsen og udvikle en stærk og personlig etik."
Det kunne være interessant at kende psykologiprofessorens holdning til denne problemstilling i stedet for den udvandede 1960'er summerhillske laissez-faire pæ-dagogik han gør sig til talsmand for.
Hvad sagde Piet Hein?: "Vil du have ry for at være klog og lærd, så tag det lette og gør det svært!"
Men nu vil jeg holde sommerferie! Hvor er Ekstra Bladet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu