Læsetid: 2 min.

Læserdebat

5. juni 1998

Konfiskation

27. MAJ - Formanden for Dansk Forfatterforening, Knud Vilby, har betegnet denplanlagte 25 procents reduktion af bibliotekspengene til forfatterne som en ekspropriation.
I virkeligheden er det værre. Ekspropriation er beslaglæggelse mod erstatning. I det foreliggende tilfælde er der tale om konfiskation,hvilket pr. definition er uforeneligt med et retssamfund.
Konfiskation er et fænomen, der er uløseligt knyttet til totalitære regimer. Det var karakteristisk for de nye kommunistiske stater efter Anden Verdenskrig. Og forNazi-Tyskland, hvor jødisk ejendom blev konfiskeret.
Den sidste hentydning skal ikke tjene til at sidestille danske forfattere med jøderne under nazismen, men til at understrege, hvor primitiv og uigennemtænkt beslutningen er. Man foregiver at løse et problem ved en simpel regnskabsmæssig disposition uden menneskelige hensyn. Hvilken anden socio-professionel kategori end de - vel nok for det store flertals vedkommende - stærkt underbetalte forfattere ville man tillade sig at behandle på den måde?

Børge Visby
76 rue de Choisy
F-78780 Maurecourt
Frankrig

Dyremishandling

2. JUNI - Det var rystende at se Journalen på DR1 den 26. maj, der handlede om landbrugets intensive avlsmetoder. Man så bl.a. hvordan kyllingerne på de store kyllingefarme er avlet frem til at vokse meget hurtigt og blive over fire gange så tunge som en normal kylling.
Det blev oplyst i udsendelsen at der konstant går mellem to til fem millioner kyllinger rundt i Danmark med direkte kvæstede eller brækkede ben. Vi så også, hvordan kvæg-racen Belgisk blå-hvid er avlet frem til at have så meget kød, at kalvene er så store at alle fødsler sker ved kejsersnit! Vi så ligeledes, hvordan almindeligt dansk malkekvæg er avlet frem til så store mælkeydelser, at hver anden ko får yverbetændelse!
Disse eksempler på dyremishandling burde forbydes, da der altid er nogle der er parat til at producere kød uanset dyremishandling, bare det giver penge. Der må da være mange landmænd, der selv er blevet forfærdet over disse oplysninger, og man kan kun opfordre dem til selv at rydde op inden for egne rækker. Disse oplysninger er jo med til at give landbruget et endnu dårligere image.
Som forbruger må jeg konstatere, at næsten alle billige tilbudsvarer inden for animalske produkter kommer fra mishandlede dyr, og hvis vi køber dem, er vi selv med til at støtte denne dyremishandling. Heldigvis er der i den økologiske produktion en vis standard mht. til dyrevelfærd, så køb dit kød og andre animalske produkter økologisk.

Jytte Olsen
og Niels Nielsen
Gl. Røsnæsvej 47 A
4400 Kalundborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu