Læsetid: 4 min.

Morderen, der ikke slog nogen ihjel

2. juni 1998

Hovmesteren tømte sit glas, holdt det i vejret og sagde: 'Kære venner, vi kom helt bort fra plejehjems-assistenten'

Styrmanden sidder med sine udklip. Koøjet står på klem, og da hovmesteren træder ind, flagrer et par af dem ned fra bordet. Jeg samler dem op og får øje på en overskrift.
"Ja, hvorfor ikke," siger jeg og undgår at se på hovmesteren. "Vejle Amt har planer om at fortynde de overvægtige."
"Hvad er problemet?" Hovmesteren er uanfægtet. "Vil du tage grovbollen ud af munden på sundhedsapostlene?"
Styrmanden vifter med et udklip: "Hun plejer ikke at sende annoncer." Det er konen han hentyder til.
'Menneskerettigheder' har hun skrevet oven over. Det må være det her: Et bilfirma skriver i en annonce om en forvarmer: "Det burde være en menneskeret at sætte sig ind i en varm og indbydende bil."
Hovmesteren: "Varm og indbydende trækker mine tanker i en noget anden retning."
"Det behøver du ikke at fortælle os," siger jeg. "Som min svigerfar ville sige: 'Et tidens tegn.' En lummer bil skal være en menneskeret, mens retten til arbejde ikke spiller nogen..."
"Det var ikke så tosset med den motorskade," afbryder styrmanden. "Maskinmesteren har ikke talt for døve øren."
"Hvor er han for resten? Han skylder os en forklaring på den skrøne om morderen, der ikke slog nogen ihjel."

Gaflen i frikadellen
Forklaringen fik vi under middagen. Aspiranten jog gaflen i en frikadelle og sagde: "Du lovede at fortælle om den der franske massemorder."
For undgå omsvøb skyndte jeg mig at sige: "Denne gang holder du kursen!"
"OK, ikke et ord om den franske regerings problemer efter Første Verdenskrig, eller om det umulige i at hive den tyske krigsskadeserstatning om bord. Man kan spørge, hvorfor en massemorder er interessant efter krigens massedrab... nå, det er en anden historie."
"I foråret 1919 arresterede politiet en småsvindler, som siden århundredeskiftet havde været i fængsel flere gange. Hans speciale var at lokke spareskillingerne fra enker og pebermøer, som han fik kontakt med gennem aviserne. I 1914 havde han fået en dom på fire år på forventet efterbevilling, for politiet kunne ikke finde ham. Men efter krigen fik man fat i manden, Henri Landru."
"Landru? Det navn har jeg hørt," sagde jeg.
"Der gik mere end to år, førend han i november 1921 blev stillet for en dommer, sigtet for at have myrdet 11 af de over 200 kvinder, han skulle have gjort bekendt-skab med. Tre måneder senere, i februar 1922, fik han hovedet kappet af."
Aspiranten var holdt op at spise, styrmanden var begyndt at kæderyge, hovmesteren sad med et lille smil: "Javel ja, og nu fortæller du os, at manden alligevel ikke havde myrdet nogen?"
"Vent nu lidt. Han blev dømt på indicier - der var ingen beviser. Landrus engelske biografi bemærker med undren, at den kriminalkommissær, der gennemførte forundersøgelsen, hele tiden mente, at manden ikke var andet, end det han altid havde været: en småsvindler. Men sagen var kræs for bladene, og hele nationen gik højt op i den."
"Hør her", sagde jeg. "Du begyndte med at påstå, at regeringen var på udkig efter en sensation og fandt en mordsag. Hvad bygger du det på?"
"Og noget andet," brød
styrmanden ind. "Du siger, der ingen beviser var. Hvordan kom så de 11 kvinder ind i billedet?"

Identitetsskift
"Det sidste først. Mon der ikke var en del kvinder, som forduftede eller skiftede identitet i de urolige krigsår? Der var en stor produktion af enker. At finde nogen, der ikke fandtes, kan ikke have været svært. Med hensyn til regeringen kan det godt være, at den ikke ledte efter netop sådan en sag, men fik den for-æret af politiet, hvorefter den blev pumpet op og skubbet frem i rampelyset på et passende tidspunkt. Den formodning bygger jeg på, hvad der kom frem en menneskealder senere."
"I 1925 besøgte Adrian Wettach, dengang verdensberømt som klovnen Grock, på en turne Buenos Aires i Argentina. Ved en større middag var han ved at få maden galt i halsen: En af gæsterne lignede grangivelig Henri Landru, hvis udseende ethvert barn kendte fra aviserne."
"30 år efter skrev Grock i sine erindringer, at en anden gæst, byens politichef, bag efter fortalte ham, at det var Landru, og at det var en anden, der blev henrettet. Sagen om massemorderen var opspind, der skulle aflede folks opmærksomhed fra de politiske fadæser, hvilket også lykkedes."
"Henri Landru bosatte sig i Argentina, hvor han modtog en pension hjemmefra på det vilkår, at han aldrig mere satte sin fod på Frankrigs jord."

Skafottet
Styrmanden havde langsomt fået et kriminalistisk udtryk i ansigtet: "Der er måske en anden mulighed. Det er vel indlysende, at journalisterne fulgte mandens vej til skafottet så tæt på, de overhovedet kunne?"
"Det gjorde de."
"Hvis den person, der blev henrettet, ikke var Landru, så må denne person være blevet maskeret?"
"Det er oplagt."
Styrmanden rettede sig i sædet: "Hvis det var muligt at opnå en slående lighed i Frankrig, var det også muligt i Argentina."
Jeg forstod ikke en lyd, aspiranten så måbende fra den ene til den anden, men maskinmesteren anede åbenbart, hvor det bar hen: "Kom så med det."
"Morderen Landru måtte lade livet i Paris. Derfor kunne han ikke dukke op et andet sted. Men det kunne en anden mand. En plattenslager, som fandt sig alle tiders levevej som interessant personage."
Maskinmesteren nikkede bifaldende: "Du er søreme opfindsom. Jeg tror alligevel, at du ikke kan hamle op med franske politikere. Den slags er i det hele taget ikke tabt bag af en vogn. Det er deres profession at finde på noget, når der er et eller andet, som ikke tåler dagens lys. Nej, klovnen så ikke syner. Hans historie er mere sandsynlig end din."
Aspiranten tog igen fat på sin kolde frikadelle, styrmanden slukkede sin cigaret, mens hovmesteren tømte sit glas, holdt det i vejret og sagde: "Kære venner, vi kom helt bort fra plejehjemsassistenten."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu