Læsetid: 4 min.

Nigers konflikt

Debat
13. juni 1998

Af WINNIE BOTHE konsulent i demokrati og udvikling specialeskrivende ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Danmark bør holde general Bare fast på hans løfter om pressefrihed

NIGER
I Niger udspiller der sig et afgørende slag om pressefrihed. Kampen om pressefrihed i Niger har herhjemme været overskygget af kampen om en finjustering af vores medlemskab af EU.
Slaget i Niger står imellem den frie presse og oppositionen, og militærregeringen, som kom til magten ved et militærkup i 1996. Udfaldet heraf kan på længere sigt blive afgørende for genindførelsen af demokrati i Niger. På trods af at Niger er et af Danmarks programsamarbejdslande er interessen i de hjemlige medier imidlertid ringe.

Ingen kritik
Det er en kendsgerning, at Nigers regering er i lommen på general Ibrahim Mainassara Bare, men styret bryder sig ikke om, at den manglende legitimitet og omsiggribende korruption udstilles i den frie presse. Derfor afskaffede en ny presselov fra 1997 i praksis pressefriheden. Loven giver regeringen magt til at forbyde distribution af kritiske aviser og til at fratage journalister deres presselicenser. Den forbyder brug af anonyme eller uvederhæftige kilder, og fastsætter straffe på op til fire års fængsel for fornærmelser mod præsidenten. Konflikten eskalerede i maj måned, hvor den frie presse blev anklaget for at være på demonstranternes side i en serie voldsomme demonstrationer mod regeringen. Flere journalister blev arresteret, tævet, og tortureret.

Tæv og fængsel
En af de journalister er Moussa Tchangari, direktør for den regeringskritiske avis Alternatives. Tchangari har to gange mærket den nye presselov på sin egen krop. Første gang i oktober 1997, hvor han blev idømt tre måneders fængsel, fordi han i en artikel beskrev korruptionen i regeringen. Efter to måneder blev han benådet.
Anden gang den 4. maj i år, hvor han læste en erklæring op i den private radio Anfani. Erklæringen kritiserede regimets censur og brugen af
trusler mod journalister. Udenfor ventede præsidentens garde på at gennemtæve ham, og de tog ham efterfølgende med til deres kvarter, hvor han blev udsat for totur.
Konflikten mellem regeringen og den frie presse eskalerede, da 10 aviser blev lukket den 13. maj i år. Seks aviser som alle er tilknyttet oppositionen, blev forseglet: Le de-mocrate, Haske, Tribune du Peuple, Le Citoyen, og Alternatives. Årsagen blev fra officiel side angivet at være manglende betaling af skat. En avis koster det samme som et måltid mad i Niger. I en tid, hvor befolkningen sulter, har aviserne derfor næsten umulige økonomiske vilkår.

Ingen navigation
Robert Jackson og Carl
Rosberg beskriver i deres bog Personal rule in Black Afrika, hvordan de personlige styrer i Afrika er karakteriseret ved nok at kunne holde sig oven vande, men ikke er i stand til at navigere eller udstikke en fast kurs. Styret i Niger er ikke i stand til nogen af delene, og dermed er landet en synkende skude.
Derfor vil general Bare gå langt for at tilfredsstille udlandet, som efter militærkuppet har afskåret landet fra bistand. Den 14. maj trak han en hvid kanin op af hatten. Han gav ordre til Nigers na-tionale lotteri om at betale pressens skattegæld. Ved samme lejlighed erklærede han, at ingen journalister vil blive retsforfulgt, og at han vil tage den hårde presselov op til revision.
I kølvandet heraf blev journalister, blandt andre Moussa Tchangari, løsladt.
Tilbage står en 'fri presse' overladt til general Bares personlige forgodtbefindende. Og spørgsmålet er, hvor dybt general Bares kovending stikker. Hans adfærd hidtil antyder, at den pludselige begejstring for den frie presse, blot er et forsøg på at kamouflere et undertrykkende regime.
Befolkningen støtter den demokratiske opposition. Men udsigterne til demokrati er dårlige, hvis den frie presse i Niger undermineres.

Danmarks rolle
Og hvor er Danmark i alt dette her? Niger er et programsamarbejdsland, og derfor har Danmark et vigtigt ansvar. Danidas politik, som fratager Niger dets officielle bistand, ville være mere effektiv, hvis Danmark kombinerede den med en mere aktiv politik i Niger. Derfor bør Danmark tage initiativ til at støtte den frie presse. På kort sigt ved klart at give udtryk for vores bekymring omkring overtrædelser af pressefriheden i Niger. Samtidig bør vi holde general Bare fast på hans løfte om en revision af presseloven.
På længere sigt bør Danmark understøtte den nigerske presse økonomisk, så de bliver økonomisk uafhængige af regeringen. Danidas forsøg på at opnå enighed om en resolution gennem EU er fornuftig.
Men det kan vise sig at være en blindgyde, fordi det er usandsynligt, at general Bares eneste europæiske allierede, Frankrig, vil støtte en kritisk resolution. I så fald er Danida henvist til enten at gå enegang, eller til at gå sammen med vores nordiske broderlande.
Og det er vel stadig, Amsterdam eller ej, en mulighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her