Læsetid: 4 min.

Samarbejdet med Rusland må styrkes

Debat
5. juni 1998

EU er det centrale omdrejningspunkt for Ruslands integration i det internationale samfund

RUSLAND
Ja'et til Amsterdam-traktaten var samtidig et ja til et helt og samarbejdende Europa. Selv om Rusland ikke har udsigt til at komme med i EU, er det afgørende, at vi fastholder Rusland i et forpligtende internationalt samarbejde. Ruslands militære betydning og økonomiske potentiale betyder, at det er i vor egen interesse at fremme Ruslands integration i verdenssamfundet.
Det er glædeligt at kunne konstatere, at Amsterdam-traktaten og øget fremdrift i EU's udvidelsesproces understøtter en bred europæisk samarbejdsstrategi, som også omfatter Rusland.
For det første har Rusland en klar interesse i at samarbejde med EU. Der hersker ikke konsensus om ret meget i dagens Rusland, men een ting er stort set alle dog enige om: Landets økonomi må genoprettes, og den enkelte borgers levestandard forbedres.
Det forudsætter handel, investeringer og bistand fra Vesten - først og fremmest fra EU, som er Ruslands vigtigste handelspartner (EU står for 34 procent af Ruslands handel). Det er da også bemærkelsesværdigt, at mens Rusland har udtrykt skepsis og direkte modstand over for planerne om at udvide NATO, har man ikke haft tilsvarende betænkeligheder, når det gælder EU's udvidelse. heller ikke med de baltiske lande. Rusland har kort og godt brug for EU for at gennemføre sin ambitiøse og smertefulde økonomiske reformproces.

Samarbejdet forankres
For det andet forankres samarbejdet mellem EU og Rusland parallelt med udvidelsen af EU. Rammen er Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen, der trådte i kraft den 1. december 1997. Aftalen indeholder vigtige bestemmelser om udbygning af den politiske dialog, regulering af de økonomiske relationer og samarbejde om retlige anliggender.
Det er interessant, at aftalen åbner mulighed for, at parterne i fællesskab undersøger, om omstændighederne er tilstede for påbegyndelse af forhandlinger om et frihandelsområde mellem EU og Rusland.
På det retlige område lægger aftalen op til en styrkelse af den fælles indsats mod organiseret kriminalitet gennem udveksling af information og faglig bistand. Derudover fremhæves vigtigheden af et øget samarbejde omkring illegal indvandring, narkotikabekæmpelse og forskellige former for økonomisk kriminalitet.
Den store fælles opgave for EU og Rusland bliver nu at omsætte aftalen til praktisk politik. Der er en risiko for, at Ruslands kontakter med de nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa vil blive vanskeliggjort på nogle områder. Det hænger sammen med de visumregler og toldbestemmelser samt den banklovgivning, som disse lande vil skulle indføre som EU-medlemmer. Opgaven bliver for EU og Rusland at minimere disse barrierer for landene i Østeuropa.

Styrkelse af samarbejde
For det tredje vil Amsterdam-traktaten give mulighed for en styrkelse af det udenrigspolitiske samarbejde i EU og dermed en fortsættelse af den aktive linje i forhold til Rusland. Med Amsterdam-traktaten etableres der et udenrigspolitisk sekretariat, og beslutningsreglerne strammes op.
Om det lykkes at gennemføre et helt og samarbejdende Europa afhænger ikke alene af os, men naturligvis også af den russiske regerings egen indsats. Ikke overraskende er der fortsat elementer af den traditionelle, noget nationalistiske russiske udenrigspolitik - 'skakbrætdiplomatiet' som udenrigsminister Primakov og hans støtter har praktiseret de seneste måneder. Det klareste eksempel er Ruslands rolle under Irak-krisen.
Et andet eksempel, hvor gamle reflekser gør sig gældende, er linjen i forhold til Kosovo-krisen, som Primakov har stemplet som et internt jugoslavisk anliggende. Rus-lands voldsomme reaktion i sagen om det lettiske politis opløsning af etniske russeres demonstration i marts peger i samme retning.
Stærke kræfter ønsker dog at styrke de mere pragmatiske tendenser i udenrigspolitikken, hvor landets økonomiske interesser står øverst på dagsordenen. Med Dumaens godkendelse af Sergej Kirijenko er der håb om, at Rusland vil opleve en ny periode med politisk stabilitet og en styrkelse af de økonomiske reformer frem til præsidentvalget i år 2000.

Klare markeringer
Gennem klare markeringer, aktiv deltagelse og vedholdende engagement bør vi fra dansk side søge at virkeliggøre målsætningen om Ruslands integration i det internationale samfund. Det bør ske bilateralt, hvor Rusland nu udgør det største danske eksportmarked i Østeuropa - eksporten lå i 1997 på 6,1 mia. kr.
Det bør ske regionalt, hvor Rusland på det seneste har vist øget interesse for de store samarbejdsmuligheder, som eksistere inden for de civile sektorer. Fra dansk side arbejder vi for, at de russiske Østersøprovinser - dvs. St. Petersborg og Kaliningrad - i højere grad får del i områdets økonomiske udvikling.
Og det bør ske i en bred international ramme, f.eks. i OSCE hvor Danmark under sit formandskab bidrog til at styrke organisationens konfliktforebyggende apparat i og omkring Rusland. Det er også glædeligt, at der er fremgang i samarbejdet mellem Rusland og NATO; i Bosnien, når det gælder uddannelse af militært personel og om forhandlingerne oprettelse af kontorer i henholdsvis Moskva og ved NATO-hovedkvarteret i Brüssel.
Men EU er og bliver det central omdrejningspunkt for Ruslands integration i det internationale samfund. Efter ja'et til Amsterdam-traktaten bør vi videreudvikle det konstruktive samarbejde med Rusland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her