Hvis medløberi var en olympisk disciplin, ville Danmark høste guld på alle
distancer og sejle hjem med alle medaljer om halsen på stafetmedløberne
DÆK-SNAK
Fra Genova gik vi i ballast til Marseille. Men en morgen, få timer før vi anduvede, blev vi omdirigeret til Barcelona.
Hovmesteren er mut tidlig på dagen. Da han hørte om den ny kurs, mumlede han noget om rederes uransagelige luner. Da han opdagede, at hans æg var kogt for længe, hævede han stemmen:
"Her bliver man snydt for sine drømmes mål og kostet rundt som en anden 3x34 uden varsel. Og der sidder en bengel ved et skrivebord og tænker kun på ladninger og valutakurser."
Styrmanden: "Slap af. Vi kommer til Marseille en anden gang."
Aspiranten var også skuffet. Han anede ganske vist ikke, hvad han gik glip af, men det forhindrede ham ikke i at lufte sin misfornøjelse. Maskinmesteren, der som hovmesteren sætter pris på et blødkogt æg, gravede sig uden et ord gennem det hårdkogte.
Styrmanden fik ild på morgenens første cigaret. Vi havde aftenen før set videobånd med underholdning fra DR TV og TV2.
"Der er noget jeg ikke forstår," sagde han efter et par mislykkede røgringe. "Selv om jeg griner, så morer jeg mig ikke."
"Det forstår jeg godt," sagde hovmesteren. "Jeg kender det fra mig selv; det er dåselatter, inden den er kommet på dåse."
Aspiranten lignende et stort spørgsmålstegn. Maskinmesteren strakte benene:
"Smagen skifter. For en menneskealder siden ville studieværterne være blevet anbragt under åndssvageforsorgen. I dag er de populære entertainere."
Styrmanden: "Det er ikke så meget det, at de ikke er morsomme, men at det skal gå ud over nogen."
Skadefryd
"Skadefryd er danskernes form for livsglæde," citerede hovmesteren.
"Jamen, det er jo ikke andet end tidsfordriv," sagde jeg. "Når det er alvor, tager danskerne skeen i den anden hånd."
Hovmesteren: "Jo tak, hr. lærer! Hvad er alvor for en dansker? Han tænker med maven."
Det var svært at protestere efter meldingerne hjemmefra om den bevidstløse hamstring i slutningen af april.
"Ved I hvad det vil sige virkelig at tænke med maven?" spurgte maskinmesteren.
"Der er en sang af Bert Brecht, som handler om en udslidt hest, der til sidst falder om mellem vognstængerne, midt på gaden. Mens kusken går hen for at ringe til sit firma, dukker folk frem med gryder og knive og begynder at skære lunser af hesten, inden den helt har opgivet ånden. Men den når at tænke: 'Det er de samme mennesker, som før i tiden gav mig gammelt brød og sagde til kusken, at han ikke skulle bruge pisken. Og nu er de blevet sådan. Hvad er det, som har forandret dem?' Da kusken 10 minutter senere kom tilbage, lå der kun en bunke knogler."
Et perlemorsagtigt skær havde bredt sig over aspirantens ansigt. "Ja, gå du bare ud og bræk dig," sagde maskinmesteren og rakte ud efter styrmandens cigaretpakke.
Uventet fint vejr
Samme dags eftermiddag fik vi uventet fint vejr. Vi sad på dækket. Aspiranten var sig selv igen; han fablede om, hvor langt Danmark vil nå i VM i fodbold. Hovmesteren, som har alle slags sport højt på listen over yndlingsaversioner, lod ikke chancen gå fra sig:
"Det var okay med mig, hvis der ikke var et minut i fjernsynet. Sport i tv er lige så næringsfattig som den slags færdigretter, hvor man skal være bromatolog for at kunne spore udgangspunktet."
Styrmanden: "Jeg gider ikke høre på dit vrøvl, bare fordi du som dreng altid var den sidste, der blev valgt."
"Troels Kløvedal siger selv, at professionel sport er nul og nix," svarede hovmesteren som kendte til styrmandens idoler.
"Sport er milevidt fra idræt," indskød jeg. "Det må have været en fest at deltage i de olympiske lege i oldtiden."
"Jeg ville give et år af mit liv for at prøve at leve om bare én dag dengang. Menneskehedens morgengry!" udbrød maskinmesteren. Men så tog han sig i det: "Drømmerier! Er der ikke noget uldent ved, at de gamle grækere har tænkt de fleste af de tanker, som stadig cirkulerer?"
"Det viser da kun, hvor kvikke de var," mente hovmesteren.
Skrøbeligheder
"Kan det ikke skyldes, at de kendte til de samme problemer i samfundet og var fortrolige med de samme menneskelige skrøbeligheder som vi," foreslog jeg.
Maskinmesteren: "Det er der ikke tvivl om. Se bare Ødipus, der hele tiden gjorde det forkerte trods sin gode vilje. De følte sig som skabningens højdepunkt, selv om de kendte alle de beskidte tricks, forræderi og korruption, svindel og bedrag, vold og mord i lange baner."
Han så ud over søen og tilføjede:
"Men de kendte også til stolthed. Der var mindre lobhudling og mindre medløberi. De olympiske lege, siger du. Ja, hvis medløberi indgik i dem næste gang, ville Danmark høste guld på alle distancer og sejle hjem med alle medaljer om halsen på stafetmedløberne."
