Læsetid: 4 min.

Spionerne er der endnu

Debat
16. juni 1998

I denne uge er der valg i Tjekkiet. Men sporene af det gamle regime trækker stadig sine usynlige spor

VALG
Valget i Den Tjekkiske Republik den 19. og 20. i denne måned bliver et vendepunkt i landets historie. Det er alle enige om.
Den nuværende regering under ministerpræsident Josef Tosovsky har gjort det nogenlunde godt - i det mindste i den negative betydning, at den ikke er blevet ramt af skandaler eller beskyldt for embedsmisbrug - men den var kun ment som et overgangsfænomen.
Selve det faktum, at ministerpræsidenten er udpeget af præsident Havel og altså ikke et produkt af den yderst mangelfulde demokratiske proces i landet, har tilsyneladende bidraget til regeringens succes. Tjekkisk politik er - ligesom erhvervslivet - domineret af kliker af korrupte forretningsmænd, hvoraf mange er knyttet til den gamle kommunistiske magtelite.
Det kan virke underligt, at det stadig er sådan ni år efter kommunismens sammenbrud, men Tjekkiet er et lille land, og man kan ikke forvente at de tidligere magthavere bare forsvinder. Hvor skulle de tage hen?

I Vesten trækker man somme tider på smilebåndet, når man hører folk fra den tidligere Østblok tale om efterretningstjenesternes indflydelse. Mange tror fuldt og fast på, at USA styres af CIA, Storbritannien af MI5, Israel af Mossad osv.
Det berører mig personligt, fordi en udlænding, der beskæftiger sig med udenrigspolitik i Tjekkiet, ofte bliver beskyldt for at være spion.
Det er ved at være en noget tyndslidt vittighed, men der er en meget enkel grund til denne tilsyneladende barn-
lige paranoia: I Østblokken havde efterretningstjenesterne faktisk en enorm - men usynlig - magt i samfundet. Og denne magt er ikke helt forsvundet.
Groft sagt er der sket én stor ændring: Det internationale samarbejde mellem disse lande er noget, der hører fortiden til. Uden officiel støtte fra staten og uden KGB's omfattende ressourcer i ryggen er det hemmelige internationale efterretningsnetværk gået i opløsning.

De gamle agenter koncentrerer sig om deres egne lande og nøjes med en gang imellem at gribe ind i begivenheder på den anden side af grænsen - sådan som den rumænske efterretningstjeneste hævdes at have gjort i Moldova.
Uanset resultatet af det næste valg kan man uddrage én lære af det - nemlig at offentligheden accepterer personer fra de gamle sikkerhedstjenester i det politiske liv. Det betyder konkret, at partierne ikke længe automatisk tjekker, om kandidaterne har haft forbindelse med det tidligere hemmelige statspoliti (StB).

Et af de partier, der går mest frem i meningsmålingerne, er Pensionistpartiet. Det består næsten udelukkende af gamle kommunistiske apparatjikker, og en frasortering af dem ville decimere ledelsen. Derfor har partiet nægtet at foretage en intern undersøgelse - og så kan andre gøre det samme.
Den mest ømtålelige sag drejer sig om Petra Buzkova, et fremtrædende medlem af Socialdemokratiet, som ventes at vinde valget og danne den nye regering.
Problemet med den såkaldte lustrace-lov fra 1992 (om efterprøvning af politikeres og andres eventuelle tilknytning til StB) var selve opgavens omfang. Det kommunistiske Tjekkoslovakiet var et land af stikkere, og statspolitiet havde en liste over tusindvis af 'pålidelige' personer.
Den liste stod fru Buzkova på. Da hun i sin tid var for lustrace-kommissionen, klarede hun frisag med en margin på en enkelt stemme, men senere blev det besluttet at slå ned på alle, der var opført som 'pålidelige'.
Så måske har hun ikke gjort noget forkert, men der er mange mennesker, der er blevet udelukket fra det politiske liv for at have haft samme tilknytning til det daværende styre, som hun havde.

Der har altid været et vist hykleri over denne anti-kommunistiske heksejagt. Systemet i Tjekkoslovakiet var et af de mest undertrykkende, og det betyder, at stort set hele befolkningen var inddraget i det på en eller anden måde. Men at anerkende de gamle strukturers magt nu er ikke vejen frem.
Det ser ud til, at gamle StB-folk har været aktivt involveret i det seneste politiske kaos (og de sørgede for at kopiere belastende dokumenter, inden de forlod deres kontorer). Især skal de have iscenesat en pinlig offentlig skandale omkring finansieringen af Socialdemokratiet. Det er i hvert fald resultatet af en undersøgelse af sagen, som præsident Havel netop har offentliggjort.

Efter at Vaclav Klaus' regering faldt på en sag om partifinansiering, blev socialdemokraterne favoritter til at vinde det næste valg. De havde aldrig været ved magten og skulle derfor have rene hænder. Men deres troværdighed smuldrede, da dokumenter tilsyneladende viste, at partiets leder havde holdt møder med en gruppe rige forretningsmænd, som ville købe sig til indflydelse på en fremtidig socialdemokratisk regering. Den paranoide refleks er altså forståelig nok: Tidligere StB-officerer har virkelig forsøgt at manipulere med den offentlige opinion til egne formål.
Præsident Havel siger, at hensigten med kampagnen var at destabilisere den demokratiske proces, og det er lykkedes. I hvert fald har tillidskrisen gavnet de ekstremistiske partier på højre og venstre fløj, som opsamler folk, hvis fortid gør det umuligt for dem at begå sig i midterpartierne.
Alt tyder på, at disse tålmodige gamle mænd sammen med deres sønner og protegeer vil kravle lidt længere op ad stigen ved valget.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her