Læsetid: 4 min.

Staten svigter kampen mod AIDS

8. juni 1998

Dansk forskningsråd giver dødsstødet til et af verdens mest løfterige projekter

Trakasseri
AIDS ER yt i de rige lande. Nye mediciner gør underværker. Dødstallene rasler ned, og mange HIV-smittede får nogle ekstra år at leve i. Ved det årlige fakkeltog i København for nylig blev der kun læst 61 navne op på sidste års AIDS-døde mod 147 året før. Det har aldrig været lavere. Så langt så godt.
Men i læsiden af den stilfærdige jubel viser sig nye urovækkende strømninger. AIDS-bølgen har åbenlyst toppet i Danmark, og der breder sig en fornemmelse af, at problemet nok ikke er så slemt alligevel. Det er måske forståeligt, så længe medierne agerer hovedløse ju-huu kor for de nye kombi-medikamenters uomtvistelige succes.
Det er langt værre at se, hvor kynisk og kortsigtet staten reagerer.

ET AF KLODENS mest løfterige forsøg på at skabe en vaccine mod HIV-viruset er dansk. Under ledelse af overlæge John-Erik Stig Hansen på Hvidovre Hospital og lektor Henrik Clausen fra Tandlægeskolen i København har et dansk forskerhold siden 1987 præsteret en forskning, der i substans og originalitet er i verdensklasse.
De førende HIV-forskere med USA i spidsen satte fra starten deres angreb ind mod HIV-virusets overfladeprotein, selv om det har det med at skifte form - mutere. Det er netop virusets enorme evne til at camouflere sig for sine angribere, der er det særligt djævelske ved HIV.
Men de unge danskere fulgte en anden logik. Fra sit arbejde med kræftceller genkendte unge doktor Hansen det særlige sukker på HIV-virusets overflade, og da lektor Clausen samtidig havde fundet antistoffer mod den slags sukker, udviklede de sammen en frejdig teori, der stik imod troen på bjerget satte fokus på HIV-sukkeret. Ikke mange troede i starten på danskernes idé, men opmuntret af deres professorer Jens Ole Nielsen og Erik Dabelsteen satte de et forskningsprojekt op, som siden har dannet skole.

DET MESTE af amerikanernes AIDS-forskning faldt i 1994 til jorden med et brag. Alle menneskeforsøg blev standset. Senatet lukkede for kassen. Statsstøttede medicinalfirmaer krakkede, og de udsigtsløse forsøg blev henlagt til Thailand. Teorien med proteinet holdt ikke. Viruset havde sejret ad helvede til.
Forskerverdenen erkendte, at et gennembrud ikke var lige om hjørnet. Det måtte søges gennem sukkeret eller i gén-forskning, og den erkendelse afspejles i Bill Clintons senere lancering af en storslået plan for kampen mod AIDS.
I dag følger de førende vaccine-forskere sporet fra The Danish Track, men der er stadig et stykke vej igen, så der er god grund til at bakke forskerne op.
Men ret imod enhver logik har den danske stat spærret vejen for The Danish Track. De statslige bevillinger er skåret ned, og de private kan ikke alene bære projektet. Derfor er det banebrydende danske vaccine-projekt nu under afvikling.

DØDSSTØDET BLEV leveret af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, der har sagt nej til en bevilling på 3,5 millioner fordelt over fem år. I heldigste fald kan danskerne forske videre på gén-området, som ikke fører til en vaccine.
Vanen tro belemrer forskningsrådet ikke sine omgivelser med en begrundelse. Forskning skal jo være fri, som det hedder. I dette tilfælde fri for bevillinger.
For kampen mod AIDS er beslutningen intet mindre end katastrofal. Med en årspris på 70.000 kroner pr. patient er det kun de rige lande, der har råd til de nye medikamenter, og selv her får patienterne allerhøjst et tiltrængt pusterum. HIV-viruset forsvinder ikke. På længere sigt får det igen overtaget og slår patienterne ihjel.
HIV er stadig en tikkende bombe, der hvert år rammer over tre millioner nye ofre. Symptombehandling i de rige lande er kun en nødløsning. Vi kommer ikke uden om en global indsats skabt af forskere, der får has på selve ondets rod - og her har det danske vaccine-projekt nået resultater uden sidestykke i verden.
Danskerne har blandt andet afluret HIV-viruset de mekanismer, der får det til at beskytte sig mod angreb udefra. Det sker med et enzym, der er flere millioner år gammelt. Det antyder, at vi er oppe imod en fundamental urkraft, en fjende med ekstreme evner til at forsvare sig. Men det viser også, at det ikke er ligegyldigt, hvem der står forrest i kampen.

DET ER ÅBENLYST, at AIDS-gåden ikke knækkes af de lande, der er hårdest ramt - de fattige u-lande. Derfor har de samfund, der huser chancen, en kontant og moralsk forpligtelse til også at forfølge den.
Var der ikke noget om, at Nyrup & Co. ville gøre Danmark til et foregangsland?
Det var vi på AIDS-området, indtil det statslige forskningsroderi satte ind.
Medlemmerne af det statslige forskningsråd må kaldes ud af elfenbenstårnet og begrunde deres afslag. Forskning er ikke en guddommelig inspiration, der unddrager sig samfundets indsigt. Kan rødderne ikke selv se det, må andre fortælle dem om alvoren i deres fatale beslutning.
I kampen mod AIDS udgør forskning det eneste håb om en varig løsning. Det erkender de lande, der har kastet sig ind i slipstrømmen fra The Danish Track, men i foregangslandet er håbet og realismen tragisk nok ved at køre af sporet:
The Danish Tragedy.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu