Læsetid: 4 min.

Ve-race på landevejene

Debat
10. juni 1998

Af KIRSTEN ØSTERGÅRD jordemor tilknyttet fødeafd. i Svendborg samt Hjemmefødselsordningen Sygehus Fyn

Vi skal bevare vore fødesteder med de gode valgmuligheder, de repræsenterer for befolkningen

FØDSLER
Til min store forbløffelse citerer Information den 22. maj fødselslægernes organisatoriske formand for at advare mod "at føde i en hyggelig fødestue ude på landet hos en jordemoder, man kender godt og risikere at ens barn bliver sygt resten af livet".
Jeg troede vi var kommet længere. For omkring 10 år siden var overskriften "Hjemmefødsel i sulekar". Af hensyn til almindelig omgangstone og ikke mindst kommende forældre vil jeg afholde mig fra at tage tråden op.
Det er for mig (jordemoder siden 1985 ) dybt provokerende at se fødselslægerne - mine samarbejdspartnere - repræsenteret af en formand som fuldstændig udokumenteret beskriver små fødesteder som "farlige".
Jeg har været jordemoder i en tid, hvor teknik og indgreb er blevet indført som rutiner mange steder uden i forvejen at være undersøgt forskningsmæssigt. Blot nogle få eksempler:
Vi har klippet i næsten halvdelen af kvindernes mellem-kød - "af hensyn til deres muskulatur og deres børns ve og vel".
Vi har trukket børnene ud med sugekop, efter én times presseveer, uanset at barn og mor havde det godt og sagtens kunne klare opgaven selv med lidt mere tid og opbakning.
Vi har lavet kejsersnit på alle de kvinder, hvis børn lå i underkropsstilling.
Vi har lagt fødende kvinder, som var i gang med deres livs hårdeste fysiske opgave, ned - nægtet dem mad og drikke og sat elastikbælter om maven, så vi kunne følge barnets hjerteslag hvert minut i fødselsforløbet.

Pinligt berørt
Jeg er pinligt berørt ved disse indrømmelser, jeg har selv som jordemoder været med til at forsvare procedurerne. Heldigvis er mange af disse rutiner væk nu, nogen på grund af almindelig sund fornuft. Men: Oftest skal der dokumentation og forskning til for at fjerne procedurer, som er indført, fordi de "sikkert hjælper". Et eksempel er alle de mange klip i mellemkødet (episiotomi).
En svensk jordemoder beviste ved forskning, at klippet medfører større gener, flere bristninger i endetarms-musklen (som vi troede, vi beskyttede) og ikke var nogen fordel for børnene. Herefter faldt antallet af klip i mellemkødet fra mere end 30 procent til ca. 10 procent i Svendborg.
Nu ønsker organisationen af fødselslæger i Danmark altså alle små fødesteder lukket, og anbefaler kvinderne at køre op til 75 km på landevejen med veer "for at sikre sig et sundt barn". Jeg tror desværre , de har glemt, hvad en normal fødsel er - eller måske er de slet ikke uddannede i normale fødsler?
I Svendborg har vi konkrete erfaringer med blot én times transport. I 1997 manglede der så mange jordemødre i Odense, at en del kvinder blev tvunget til at køre til Fredericia, Fåborg eller Svendborg for at føde. Det medførte meget lange ophold på fødestuerne, fordi mange frygtede at føde undervejs eller at køre med meget stærke veer ad A 9 i myldretiden.

Utålmodighed
Mange timer på fødestedet medfører uvægerligt skiftende personale og utålmodighed for så vel de fødende som for personalet. Og tålmodighed er netop traditionelt jordemødres vigtigste dyd: Fødsler kræver tid - og veer arbejder bedst hjemme (hollandske jordemødres slogan) hvor dagligdagen optager sindet i fødslens startfase.
Efter veer i hjemmet, spekulationer over afstanden til fødestedet, 75 kilometer med veer siddende i en bils sikkerhedssele - eller endnu værre - liggende fastspændt på en båre, skal vi nok få brug for alt det, specialafdelingerne tilbyder: Har kvinden ikke født inden hun når frem, er veerne sikkert gået i stå.
Den situation redder vi nemt; vi sætter et ve-stimulerende drop, og hvis hun er træt og udmattet tilbydes en rygmarvsblokade og evt. en sugekop på barnets hovede. Hvis barnet derefter har det dårligt er hjælpen nær.
Fødselshjælpen i England er blevet stærkt reformeret siden 1992, hvor Sundhedsstyrelsen (Department of Health) bl. a. konkluderede, "at kvinder bør gives objektiv information og mulighed for at vælge hvilken type mødre-omsorg, de ønsker at modtage, inklusive mulighed for at føde deres børn hjemme eller på små fødsels-enheder".

Kodeordet
Informeret valg er kodeordet: Praktiserende læger, obstetrikere (fødselsspecialister) og jordemødre samarbejder om informationshefter til brugere og professionelle. Emnerne spænder vidt: Fra valg af fødested - til fødsel af tvillinger, fødsel efter tidligere kejsersnit osv.
Hefterne opsummerer de mest troværdige forskningsresultater, som kan findes og giver altså familierne mulighed for at vælge selv efter at være grundigt informerede.
Til fødselslægerne: Det er længe siden vi som jordemødre har erkendt, hvor godt det er at have jer som sparringspartnere, når fødslerne er svære. Lad os bruge jeres ressourcer dér.
Meld ud med jeres dokumenterede viden i stedet for betvivle den faglige kunnen hos såvel læger som jordemødre på mindre fødesteder.
Heldigvis har kirurgisk overlæge fra Tønder Erik Hvidbjerg Jørgensen blandet sig i debatten: Kirurger kan naturligvis lave kejsersnit, når det er nødvendigt.
Til amtspolitikere: Bevar vore fødesteder med de gode valgmuligheder, de repræsenterer for befolkningen. Se på resultaterne og lad os komme videre med det tværfaglige samarbejde, som styrker faggruppernes respekt for hinanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her