Læsetid: 5 min.

Dansk demokrati for de hvide

Debat
24. juli 1998

Af BASHY QURAISHY Medlem af Rådet for Etniske Minoriteter og formand for Fair Play

Når socialdemokraterne er i opposition, kæmper de for at beskytte etniske minoriteters rettigheder. Men i regering glemmer de deres høje idealer om solidaritet med de svageste

Minoriteter
Fra tid til anden - ikke mindst i år, der som bekendt er Det Internationale Menneskerettigheds år - tager højtstående politikere her i landet fat i kampen mod krænkelse af menneskerettighederne. En kamp vel de færreste kan have noget at indvende imod.
Seneste eksempel på denne velmenende selvtilfredstillelse kan læses i Erik Boels (EB) indlæg i Information den 14. juli '98 under titlen 'S i front for menneskerettigheder'.
Alene overskriften gjorde, at jeg tabte min udanske ris og karrytallerken. EB lægger ud med en række retoriske spørgsmål om overtrædelser af menneskerettigheder. Hans hovedbudskab er, at mange magtfulde lande som Kina, Frankrig, USA og Rusland negligerer menneskerettighedernes høje idealer, når deres strategiske og økonomiske interesser er på spil. Stormagternes smukke ord bliver ikke altid omsat i lige så smukke handlinger.
Ethvert menneske med respekt for sig selv og med lidt sans for retfærdighed vil hurtigt tilslutte sig hr. Boels analyse og bekymring, når han taler om krænkelse af menneskerettigheder på verdensplan og stormagternes dobbeltmoral. Det har jeg også længe forsøgt at diskutere med danske politikere og intellektuelle uden held. Men jeg har svært ved at tilslutte mig hr. Boels bemærkning om, at "små lande som Danmark med rodfæstede traditioner for demokrati og social retfærdighed har en særlig mulighed, ja ligefrem forpligtelse, til at gøre sig gældende. Socialdemokratiet har i mange år talt for en aktiv og uafhængig dansk linie på dette område."
Et gammelt ordsprog siger, at 'man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus', men det er præcis det hr. Boel gør.

Danmark er et glashus
Hvorfor tør jeg sige det? Er Danmark virkelig et glashus, hvorfra politikerne kaster mennneskerettighedserklæringer som sten på andre lande? Kan det passe, at Danmark er igang med at ophæve de demokratiske principper, som samfundet er bygget på? Svaret til disse spørgsmål er ja! Ikke retorisk, men baseret på erfaringer, når det gælder de svageste grupper i landet - især de etniske minoriteter fra tredjeverdens lande, populært kaldet indvandrere og flygtninge.
Ud fra mit kendskab til systemet og politisk arbejde kan jeg dokumentere, at hver gang Socialdemokratiet har været i opposition, kæmper partiet med næb og klør for at beskytte etniske minoriteters politiske, kulturelle og socio-økonomiske rettigheder i det danske samfund. Men lige så snart de kommer til magten, glemmer de deres høje idealer om solidaritet med de svageste og lighed for loven og fremsætter lovforslag, som ikke alene fratager rettigheder, men i mange tilfælde krænker FN's og europæiske menneskerettighedserklæringer.
Den højtrespekterede afdøde kansler Willy Brandt, som selv var socialdemokrat, havde netop advaret mod denne tendens med disse ord: "Man løber altid risikoen for at blive kynisk, når man kommer til magten."

Blæser på konventioner
Det seneste eksempel på denne kynisme er indenrigsminister Thorkild Simonsens 'mesterværk', hvor han fik gennemtvunget et lovforslag L59, som handler om ændring af udlændingeloven, straffeloven og ægteskabsloven, og Lovforslag L60 om integration. Lovforslagene blev vedtaget den 26. juni '98.
Uden at gå i detaljer kan man nævne den nedsatte integrationsydelse, begrænsning i den fri bosætningsret og forbud mod arrangerede ægteskaber.
Juridisk set strider alle disse lovparagrafer mod internationale menneskerettighedslovgivninger. Arrangerede ægteskaber er beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonventions Artikel 12. Nedsat integrationsydelse er en lodret krænkelse af Geneve-konventionens artikel 23 om flygtninges retsstilling. Tre års stavnsbinding af flygtninge i en kommune er imod FN's menneskeretighedskonvention artikel 14.
Organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors, Center for Menneskerettigheder og fagforbund som bl.a HK og SID, og ikke mindst Indenrigsministeriets eget rådgivende organ Rådet for Etniske Minoriteter og det folketingsnedsatte Nævnet for Etnisk Ligestilling protetsterede kraftigt og pegede på de bestemte paragraffer, der overskrider menneskeret-tighedskonventionerne, men Thorkild Simonsen ville ikke lytte.
Alle disse organisationer advarede både skriftligt og gennem konferencer og seminarer mod dette lovforslag, uden at deres advarsler gjorde noget indtryk på ministeren og hans medansvarlige. Loven skulle gennemføres - og det blev den - også selvom den krænker menneskerettighederne, forringer etniske minoriteters retsbeskyttelse og gør dem til andenrangs borgere i samfundet.
Den socialdemokratisk ledede regering har haft en politisk agenda og en målsætning om at hente de stemmer, partiet tabte til Pia Kjærsgård.
Denne afvisning af legitime protester har efterladt en sådan følelse af afmagt og frustration, at Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med utallige organisationer har truet med en eventuel retssag mod den danske stat ved Menneskerettighedsdomstolen.

Defekt demokrati
Politikerne har ikke lyttet til fornuften. Nogle af dem fortsætter med at anvende populistiske argumenter og forsvarer den hæslige lov for at vinde stemmer. For mig er det basale grundlag for demokratiet, at vi alle er lige, og at vi alle har lige rettigheder og muligheder for at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. I denne sammenhæng har de danske demokratiske idealer spillet fallit og vist, at det langt fra er perfekt.
Et andet godt eksempel på det danske demokratis mangler er, at love om integration nu forhindrer de etniske minoriteter i selv at vælge deres egne repræsentanter i kommunerne. Kommunerne skal nu selv udpege repræsentanter - dvs. 'venligt indstillede'-indvandrere, som ikke vil forlange lige rettigheder.
Vi fik aldrig svar på, hvorfor indvandrerne ikke længere må vælge deres egne repræsentanter.
I denne proces har jeg, sammen med andre repræsentanter fra Rådet for Etniske Minoriteter holdt møder med indenrigsministeren og højtstående embedsmænd, som har udformet lovforslaget. Vi fik at vide, at vi kunne sige, hvad vi ville, men det ændrede ikke ét komma i lovforslaget.
Den dag mistede jeg totalt respekten for det selvglade danske demokrati. Nu ved jeg, at når Danmark, danske politikere og intellektuelle taler om demokrati, så er det kun for indfødte hvide danskere og ikke andre.
Jeg vil med et tungt hjerte opfordre Erik Boel og ligesindede, som ønsker at oprette Danmark som et demokratisk samfund, der respekterer menneskerettigheder, til at læse den lige vedtaget lovgivning, før de udråber Danmark som menneskerettighedsforkæmper.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her