Læsetid: 4 min.

Skal EU blande sig i strafferetten?

17. juli 1998

Skal vi have fælles regler med alle, også Holland, om hvorvidt hash-salg er lovligt? Det er et logisk næste skridt, når man i 1999 fjerner grænsekontrollen

EU
I en kommentar om ideen om fælles EU-strafferet i Information 8. juli er journalist Ole Vigant Ryborg i gang med den i dansk EU-politik så kendte øvelse: bagatellisering og beroligelse over for forslag eller ideer til nye EU-tiltag. Dagbladet Politiken latterliggøres for at have fortalt om juraprofessorernes 'studiekreds' om fælles EU-ret, betalt af kommissionen.
"PIan om fælles EU-straffelov. Kontroversielt lovforslag kan fremstå som den ultimative skrækvision for danskerne, mener ekspert", stod der med store bogstaver på forsiden af Politiken den 6. juli.
Gennem et uformelt netværk af strafferetseksperter har kommissionen fået udarbejdet en 'Corpus Juris' med konkrete paragraf-forslag til en fælles EU-straffelov. Juristen Nick Hækkerup fra Københavns Universitet vurderer det sådan, at intentionen formentlig er at bruge svindelbekæmpelse som en løftestang for at lave en straffelov for hele EU. Hvilket afgjort er en skrækvision, vel for de fleste af os.

Altid mere magt til EU
Ole Ryborg gør lidt grin med EU-parlamentarikerne, fordi han har fundet ud af, at EU-parlamentet selv har bedt om, at der måtte gøres noget ved svindelen. Men hverken de nævnte MEP'er, Freddy Black eller Ole Krarup har vel ansvar for, at det var denne "løsning" man satsede på. At skose Ole Krarup i denne sag er direkte latterligt, idet Krarup og unionsmodstanden generelt har en langt bedre løsning for at bekæmpe den omfattende svindel: afskaf de uhyrlige tilskudsordninger, der er åbne som en si for svindel. Kommissionens svar er derimod som altid: mere magt til EU.
Ryborg antyder, at dette er endnu et eksempel på, at man er i gang med "ulven kommer-råbet". Nu har vi jo prøvet at blive skældt ud for dette før - og fik ret alligevel, desværre. Vi unionsmodstandere har før advaret imod, at EU ville komme til at beskæftige sig med bl.a. skat, med pensioner, med strafferet og meget mere. Og hver gang har vi fået at vide, at det sker aldrig. Og efter nogle år er vi der så alligevel. Også Frank Jensens afvisning af fælles EU-strafferet kommer han, som Ryborg ganske rigtigt påpeger, garanteret til at æde i sig igen.
Ikke mindst de socialdemokratiske og radikale politikere har denne opskrift, når EU nærmer sig et nyt område:
*Første svar: Det går vi bestemt imod. Det skal EU bestemt ikke blande sig i.
*Andet svar, lidt senere; Ja, så går vi da med til, at man nedsætter et udvalg til at undersøge sagen.
*Tredje svar, efter et par år: Jamen, så må vi hellere gå ind for det, når nu alle de andre vil, vi kan jo ikke isolere os, men det betyder ikke noget for Danmark: Vi opfylder nemlig allerede kravene eller har samme regler (jvf. det tikkende veto mod tv-kvoter, som forsvandt).
Med det typisk tredje svar har man forladt det principielle spørgsmål: skal EU have kompetence her - til fordel for den konkrete politik de næste år, bare man kan argumentere for, at intet skal ændres. En meget kortsigtet betragtning.

Hvad sagde vi
Tilbage til strafferetten. Ryborg synes at glemme, at strafferetten kom med for første gang via Amsterdam-traktaten.
Vi forsøgte uden held at rejse spørgsmålet op til folkeafstemningen. Det er ikke mere end et par år siden, at Hans Engel sad på dansk tv og fastslog med stor autoritet, at EU aldrig ville komme til at beskæftige sig med strafferet, aldrig! Men i Amsterdam-traktaten står: "om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler" (art. 29) og "gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindste regler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel" (art. 31, EU-delen).
Her er 'kun' tale om tilnærmelse mellem medlemsstaternes lovgivning, ikke om det næste skridt: fælles straffelov og anklagere m.v. Men Ryborg burde stikke sin journalistiske næse i dette og finde ud af, hvem der egentlig kom med det forslag under regeringskonferencen, også bag kulisserne. Kan man gætte på kræfter i Kommissionen sammen med Tyskland? Jeg ved det ikke, men det kunne være spændende at vide.
Skal vi have fælles regler med alle, også Holland, om hvorvidt hash-salg er lovligt? Det er et ganske logisk næste skridt, når man i 1999 fjerner grænsekontrollen. Som Niels Ersbøll så rigtigt har udtrykt det: Det ene skridt tager det næste. 'Spill-over' effekten, kalder man det i EU-forskningen.

Propaganda
Ryborg sammenligner diskussionen om strafferetten med andre sager, hvor man også er faret op over ideer fra Kommissionen. Han nævner den forfærdelige og også af Kommissionen (kommisærerne) afviste Willy de Clercq-rapport, der ville forbedre Unionens image med propaganda, især over for "unge" og "kvinder". Det var den med, at kvinderne vil forstå Unionens fortæffeligheder, hvis budskabet gøres mere "personligt" for de stakkels uvidende.
Ole Ryborg bruger min nye bog, Hvad er meningen, som eksempel på, at de Clercq-rapporten dukker op i den danske EU-debat "og præsenteres som en vedtaget EU-holdning". Det ville klæde Ryborg, hvis han undlod at fejlcitere i egen sags tjeneste. Jeg er faktisk altid meget omhyggelig med at udtrykke mig korrekt og har naturligvis ikke skrevet, at de Clercq-rapporten er en vedtaget EU-holdning. Jeg skriver tværtimod i bogen, at det var en rapport, som alle dengang skyndte sig at tage afstand fra (s. 55). Det skal for øvrigt tilføjes, og det havde jeg ikke engang anført i bogen, at bladet Europas Kvinder, udgivet af EU-Kommissionen, i sin tid hilste de Clercq-rapporten velkommen! Der er al mulig grund at til at være på vagt over for ikke mindst de højtstående kommissions-embedsmænd og deres gøren og laden. Nyeste eksempel fra propaganda-afdelingen i Kommission er tegneserien Krigen om jordbærisen, som er rettet til børn, formentlig i 9-13 års alderen, Her finder man smartnes, fjendebilleder, selvforherligelse og forenklinger, der får agitpropafdelingerne i Sovjet og DDR til at blegne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu