Læsetid: 7 min.

Fordriv Dansk Folkeparti med fakta

25. juli 1998

Solide, velkendte politikere, som trods al snak om politikerlede jo stadig nyder tillid i befolkningen, bør stille sig op og tale svinehunden midt imod

FOLKEPARTI
Inf. har igennem de seneste uger kørt en artikelserie om Dansk Folkparti (DF) med interviews med nogle af partiets ledende skikkelser og deres direkte opponenter (Erik Thygesens artikel, den 8. vel i et forsøg på at forstå den uhyggelige tiltrækningskraft partiet øver på en stor del af vælgerne.
Denne eksponering rummer dog den fare, at man på en måde kommer partiet i møde og risikerer at fremme nogle af dets interesser. Det er dog en risilo, der må tages, hvis en avis vil oplyse og informere; og Information har da også forholdt sig kritisk til partiet i andre artikler.
Men DF's repræsentanter har grebet denne mulighed med kyshånd; det anes om ikke af andet så af den kendsgerning, at samtlige de interviewede nærer et brændende ønske om at gøre partiet stuerent - på trods af de yderligtgående holdninger i indvandrerspørgsmål - og distancere sig fra kaoset i det parti, der fostrede DF, Fremskridtspartiet:
"Mange følte, at det her var et nyt parti, som skulle have en chance. Fremskridtspartiet var altid kævl og ballade. De var ikke stuerene og ville aldrig blive det. De var for outrerede. De to fremskridtspartier, blev der sagt i starten, men man begyndte ret hurtigt at respektere DF, fordi vi slog ind på forhandlingslinien," siger Klaus Kjær (MF for DF) den 10. juli, og Kristian Thulesen Dahl mener (den 30. juni), at partiet om ti år har overtaget de konservatives rolle (idet han tilføjer, at det er konservative i betydningen Gud, Konge og Fædreland, han sigter til), samtidig med at man i socialpolitikken er "domineret af en socialdemokratisk tankegang."

Truer gamle partier
Endelig mener formanden for partiets ungdomsorganisation, Carl Christian Ebbesen, at "vi skal behandle sagerne seriøst, så vi er modne til at indgå i et regeringssamarbejde." Og han "forventer, at DF i højere grad bevæger sig på den politiske bane, så vi får ministerposter." (begge citater fra den 2. juli). DF bliver på denne måde en trussel mod de store, gamle partier - helt konkret idet det går på strandhugst i de gamle partiers vælgerbase.
At dem der har stemt på partiet ved de seneste valg for en stor dels vedkommende er gamle socialdemokratiske vælgere, hersker der jo nærmest konsensus om blandt valgforskere og såkaldte meningsdannere, selvom Kirsten Schalburg (formand for Socaldemokratiet i Mørkhøj) over for Erik Thygesen i Information den 8. juli giver udtryk for, at "de fleste stemmer til DF kom fra V og K og så selvfølgelig fra Frp."
DF er i egen selvforståelse ved at rykke ind mod midten i dansk politik, og den udfordring mødes af Socialdemokratiet og V og K med bedøvende og ensformig tankeløshed på nøjagtig samme måde, som man har forsøgt at dæmme op for fremmedfjendtlige strømninger i både Tyskland og Frankrig, nemlig ved at overtage nogle af den truende parts mærkesager i lettere opblødt (og dermed spiselig) form.
Med udskiftningen af Birthe Weiss med Thorkild Simonsen - og dennes såkaldte 'udlændingepakke' - på indenrigsministerposten håber man at kunne døve det oprør i vælgerbefolkningen, som DF ses som et udtryk for, ganske enkelt ved at man nærmer sig nogle af de holdninger partiet repræsenterer. Men som det vil være bekendt, sker der som hovedregel noget andet end forventet, når man rækker en vis person lillefingeren.

Ond cirkel
Ovennævnte Kirsten Schalburg er inde på noget af det samme i Erik Thygesens interview, omend hun ikke tør drage den logiske (og partitop-kritiske) konsekvens, når hun siger: "Jeg tror, at Per Madsen og Kjeld Rasmussen (der begge er toneangivende socialdemokrater i københavnske forstadskommuner - JM) måske har skabt DF. De har givet grobund for DF, fordi de har legaliseret, at man kan spille etniske grupper ud mod hinanden, og her snakker jeg også om danskerne som etnisk gruppe." Schalburg har her fuldstændig ret! Man kan ikke dæmme op for fremmedhadet ved at komme det imøde, og så håbe på at det lægger sig - alene af den grund, at det ikke bunder i nogen reel politisk eller samfundsmæssig situation (som dokumenteret adskillige gange, er det snarere Danmark, der har "inspireret" resten af Europa til stadigt skrappere indrejsebestemmelser for - og generel holdning til - flygtninge og dermed startet den onde cirkel, hvor regeringerne føler, at de er nødt til at stramme, fordi naboen har gjort det, og derved undgå at blive den "flygtningemagnet", der fra den yderste højrefløj ustandselig og udokumenteret henvises til).
Så hver gang skruen strammes, flygtninge lægges endnu mere for had og udstødes fra resten af befolkningen (som det er sket med den netop vedtagne flygtningelov) og toppolitikere læner sig tilbage i stolen, tilfredse med udført gerning i det lønlige håb, at kravene om stramninger nu må forstumme, opnås det stik modsatte!
Thi når regeringen mener, der må gøres noget ved "flygtninge-problematikken", skaber den samtidig en følelse af, at det, der før kun anedes som en fordom eller uvidenhed, nu faktisk er et reelt eksisterende problem! Omtrent sådan må logikken hos DF's vælgere lyde, og kravet om endnu flere stramninger og forringelser for en gruppe, der i forvejen har det alt for urimligt svært, bliver derfor blot forstærket af netop den indgriben fra lovgivernes side, der skulle tilfredstille og dæmpe dette krav. Man kommer simpelthen til at legitimere den fjendtlige holdning mod indvandrere i stedet for at fjerne den.

DF lever af uvidenhed
Det er således ikke muligt at neutralisere DF ved at imødegå det, at modsvare dets bevægelse ind mod midten ved at overtage dele af dets program, da partiet næres af uvidenhed og fordomme, der gøres til vished og fakta ved en sådan imødegåelse. At DF lever af uvidenhed illustreres også af Informations artikelserie: den 8. juli slås det fast, at der hvor DF har høstet flest stemmer, er der, hvor der er færrest eller ingen flygtninge - som f.eks. i Mørkhøj. Uanset dette forsøger Klaus Kjær den 10. juli at argumentere med, at DF's vælgere "føler, at de betaler skatten, men ikke får noget til gengæld. Den går til naboen, og han hedder Muhammed". Og Pia Kjærsgaard har ofte, om dem der argumenterer mod hendes partis holdning til flygtninge, sagt, at de ikke bor dør om dør med flygtninge og, underforstået, dermed ikke kender til problemerne. Men der hvor DF får flest stemmer bor vælgerne netop ikke dør om dør med de nye danskere.
DF lever derfor af uvidenhed og fordomme - og kan kun imødegås med fakta!

Tal svinehunden imod
Den demokratiske og fri debat lever af, at argumenter der bygger på forkerte oplysninger imødegås og rettes af bedre argumenter og fakta. Det er bl.a. derfor vi har en fri presse, og at også yderligtgående og radikale grupperinger nyder udstrakt tale- og trykkefrihed i Danmark. Lad os få disse uhyrligheder frem i lyset, så man kan argumentere mod dem (intet er jo i virkeligheden lettere).
Men denne demokratiets grundidé har de gamle partier, og da specielt Socialdemokratiet, svigtet i dette tilfælde. Det, der kræves, er at solide, velkendte politikere, som trods al snak om politikerlede jo stadig nyder tillid i befolkningen (hvad var ellers ideen i at hive Thorkild Simonsen ind?), stiller sig op og taler svinehunden midt imod. Den sværm af læserbreve og protester, der har rejst sig mod DF flytter ikke mange stemmer hos dem, der allerede er blevet overbevist om at flygtninge og indvandrere er hovedårsagen til deres problemer. For dem fremstår sådanne protester som partsindlæg, og kan følgelig ikke tages alvorligt - hvis de da overhovedet læses.
Det er på tide, at Poul Nyrup Rasmussen, Pia Christmas Møller, Anders Fogh Rasmussen og Marianne Jelved gør fælles front og med oplysning, fakta og besindighed får manet fremmedangstens modbydelige spøgelse i jorden for denne gang (der vil jo nok desværre til alle tider findes skruppelløse personer, der ønsker at profilere sig på bekostning af andre menneskers ulykke) - der er ingen grund til at ængstes.
Med mindre da naturligvis, at de gamle partier tværtimod er glade for DF's succes, at den hilses velkommen, da den kan legitimere et længe næret ønske hos disse partier (hvilket man måske kan frygte, når man hører på Venstres flygtningeordfører, Birthe Rønn Hornbech) - så det ikke bliver DF, der bevæger sig mod midten, men S, V, K og R, der endelig, under dække af devisen "det kunne blive meget værre, hvis ikke vi giver dem noget", ser deres snit til at foretage et ukontrollabelt ryk mod højre!
Lad os håbe at se denne frygt dementeret så hurtigt som muligt!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu