ANEKDOTER
Styrmanden har problemer med sine tænder. Det sker ikke så sjældent, at han trækker tandlæger ind i samtalen, og ikke kun for det gode. Forleden var den gal igen:
"Se bare Tandlægernes Pensionsbeholder. Man hører alle vegne, at aktier skal spredes, men nej, de har næsten alle deres aktier i fuldkornsrugbrødsfabrikker. Og de har fået en spansk specialist herop, der har forstand på tandknækkende kerner."
Han tog sig til kinden og så fortrædelig ud.
Hovmesteren var ikke indstillet på at høre på hans jamren og skiftede emne: "Det er meget værre i Amerika. Det er da et frit land, også for forretningsfolk, men alligevel lægger de sag an mod Bill Gates, bare fordi han er blevet for stor."
Styrmanden var ked af, at vi ikke tog hans tænder alvorligt. Han sukkede, stak hånden i lommen og trak et af konens udklip op: "Jeg kan nu godt lide amerikanernes måde. De snakker lige ud af posen derovre. Microsoft, justitsminister, Netscape, her er det; der står at sagen støttes af 20 forbundsstater, fordi Microsoft undergraver de andre leverandørers mulighed for at komme til fadet."
"Herre Jemini, hvor er I naive," sagde maskinmesteren.
"Et frit land! De blander sig i alt muligt, undtagen lige det de skulle blande sig i. Det amerikanske sprogrøgternævn, for eksempel. Det udsender hvert år en liste over ord og vendinger, som er gledet ud af daglig tale. Og en liste der anbefaler, hvad der bør glide ud. I år siger de, at især børn helst skal undgå vendingen: Hun/han er ikke til at skyde igennem."
Det ligger ikke til mig at være spontan, men jeg blev så stødt at jeg stammede: "Nej, ved du nu hvad! din...din..."
"Så, så, lad være med at hidse dig op," sagde hovmesteren, hvis dybe stemme som regel virker beroligende.
"Undskyld, det var ikke sådan ment," sagde jeg. "Men Amerika har også andre sider. I disse år arbejder de på at skabe kunstig intelligens..."
Maskinmesteren: "Ja, det er da indlysende."
Jeg overhørte ham og fortsatte: "De laver eksperimenter med bittesmå computere, der kan syes ind i tøjet. Men det har den ulempe, at tøjet ikke kan tåle at blive vasket. Nu er de inde på at anbringe computerne på selve kroppen og endda under huden. Jamen, det er da utroligt. Så kan de fortælle en, om der er noget man har glemt, eller noget om den person man hilser på, eller noget om hvordan man har det."
Toldfrit salg
Styrmanden: "Kender I historien om de to psykiatere? De mødes om morgenen på hospitalet, og så siger den ene: Godmorgen! Du har det godt. Hvordan har jeg det?"
"Lad amerikanerne om deres egne problemer," sagde hovmesteren. "Vi danskere har også vores."
"Det stemmer."
Styrmanden halede et nyt udklip frem: "Se her, det toldfri salg skal stoppes."
Han rakte udklippet til mig: "Se hvad konen har streget under: En bid af dansk kultur dør, når det toldfri salg slutter næste år."
Eftersom det ikke kommer til at berøre os på skibene, rakte jeg udklippet tilbage uden at sige noget. Hovmesteren rystede på hovedet: "Det er da mere pip, at der snart skal uddannelse til alting. Jeg mødte engang en englænder, som havde været i Danmark før krigen, og han mente, at i Danmark skulle man allerede dengang have eksamen for at nu skal man have tre måneders uddannelse Så skulle man da fire år på skolebænken, at blive forældre."
Styrmanden viftede med en annonce: "Hvis det så bare kunne klares med en eksamen. Her er et blad for bilister, der søger en redaktionschef. For det første skriver de, at tonen på bladet er rå men hjertelig, for det andet forlanger de kørekort. Hvis der nu havde stået, at kørekort ikke var en absolut betingelse, så havde de vist, at de ikke blot var rå og hjertelige men også havde humoristisk sans."
Aspiranten med sine store, blå øjne: "Hvordan kan man være både rå og hjertelig?"
Han fik ikke noget svar. Maskinmesteren smilede med blive gadefejer. Og for at være avisbud. før man fik lov til et stænk af melankoli: "Humoristisk sans. Det er noget man forlanger af andre, ikke af sig selv. Det er lige sådan med fantasi og kreativitet og dynamik. Det er noget de stakkels ansøgere skal have, og helst til overmål. Næh du, i dag kan du inden for vide rammer gøre grin med gud, konge og fædreland. Men biler er fredhellige. Du må ikke forvente humor af en bilist. Det ville svare til at forvente, at en embedsmand i Bruxelles sagde han fik for meget i løn.
Eller at udenrigsministeren varetog landets..."
"Politik!" udbrød styrmanden."Jeg gider ikke høre om det. Jeg har en onkel, der var kommunist i fire måneder i 1945, og familien var ved at gå i spåner, indtil han fandt sig selv og Knud Kristensen igen."
Maskinmesteren var i det blide hjørne. Han smilede stadig: "Du behøver ikke at være nervøs. Du er ikke den eneste, som gerne vil dæmpe det lidt ned. I nogle af de lange radioaviser en uges tid før afstemningen den 28. maj var der ikke et ord om EU. Men så, i en af dem, trak speakeren vejret dybt til allersidst. Nå, nu kommer det, tænkte jeg, hvorefter han sagde: Det tegner til at blive et stort myggeår i år! Jeg så for mit indre øje myggesværmene stige op over Strasbourg og Bruxelles. Et stort myggeår! Jeg har personlig intet imod EU-tilhængerne, de stikker nok ikke privat og er venlige og søde mennesker, men deres ideologi og dogmatik kan..."
Aspiranten: "Deres hvad for noget?"
"Deres meninger og holdninger. Men der er noget jeg ikke kan forstå, og det er deres iver efter at forære landet væk uden at tragte efter verdslig fordel..."
"Gud! maden!" Hovmesteren sprang til døren. "Jeg har glemt at give kokken besked.
