Læsetid: 4 min.

Kunsten i uberørte vande

15. juli 1998

Kultur Nielsen er jo bare en stakkels kvinde, der bliver forkølet ligesom os andre.
Men vi må bede hende om at danne en mening om noget, der kunne se ud som en sandhed

KUNST
Kunst er relativt - alt er relativt - og kulturvenlige Nielsen har i besindige udtalelser over et par lunkne kølediske i en ubeset formiddagssmøre udtalt et virvar af vidtløftig, sort tale, man i tidernes morgen jo har været så vant til fra de midaldrende kulturministre med joggingbukseflæsk og højskoleattitude, så i bund og grund må konstateringen lyde på, at man krydser fingre og ben og håber det bedste.
Måske er kulturarven i Danmark igen ved at lyde af storhed og ikke lallende amatører, der mænger sig på aftenskolekurser, og kåde hvalper museumsgangene til med deres fedtede skitser og madkasser.
Kultur Nielsen regner med at kunne skaffe lidt flere økonomiske slatter til de brødbetyngede æblejuicekunstnere, der er tørstige på de velmenende institutioner, hvortil de kommende år presser sig på, og derfor kravet om en vis kvalitet at høste blandt de udvalgte få, der ikke lugter af amatørvanvid, men i stedet har en parfume omkring sig af tåge, professionalisme og en bunke af forudløste kriterier i form og i indhold af ophobningen af drømme, der bliver til virkelighed.

Hø-kultur på landet
Kultur Nielsen må på den bekostning hanke op i tennissokkerne, og få sig en velfortjent spiller, da man i disse blånende timer kun har været stillet tidligere ministres håbløse gerninger i sigte. Jyttes modsætningsfyldte forkærlighed for sjungende egnsspil og kommunekunst i provinsen, hvor man alligevel på ingen måde forstår en hvid pind. Bare man har en høstak og en ko, der er ved at kalve og så et tv, det er det - livet på landet.
Men kulturen i byen trives nu på bedste gear. Nylakerede gulve tager flittigt imod den nye, unge kunst. Fordoblingen af Statens Kunstfond, omlægningen af teaterstøtten, hvortil mere kvalitet og mindre kvantitet vil beære scenen med stor og rygende feber.
Samtidig vil Kultur Nielsen befolkningen det godt og har derfor et par skarpe øjne rettet mod det folkekære bibliotek, hvor støvede leksikoner fylder de bugnende reoler og tager pladsen for den nye litteratur, der flyder som aske til ild fra de vordende nye skud på stammen.
Deslige har Nielsen med begejstrede hænder formået at forvandle Ebbes ambitioner om den nidkære Kulturfonden til en langt mere professionelt strømmende retning - nu Udviklingsfonden - velorienteret om krav og tilbøjeligheder inden for alle elitære produkter af kunstens gøremål. Skam til disse flygtige insekter og mennesker, der tænker i utilberedte tanker derom!

Nielsen uden karakter
Kultur Nielsen er vores kvinde, der i Danmarks største integrerede institution skyder en kulturpolitisk redegørelse fra t-shirten, mens hun tørrer den kolde sved af sit svendestykke med en fugtig serviet. Nu er sagen fremlagt, og de kåde kvinder og mænd med snaps og hindbærsodavand sprøjtende i deres uvidende arme, må gribe til deres radikale kammerater og glemme alt om slipseknuder, nu da et udspil er på banen fra en kvinde i midten. På vægtskålen med balancegangen mellem os og dem. Selvfølgelig er hun sikkert en flink antilope, der gerne vil løbe lidt vind og vejr af sig ude på den grønne, favnende slette, men selv ønsker jeg nu at se et tydeligere omrids af den tobenede. En karakter, der træder frem og ikke kun træder vande i koldskål og tvebakker.
Kulturen er tilbage på nulpunktet. Alt er relativt. Det er en ny begyndelse, der tager sin tid. Der tager kultur Nielsens tid. Man måler kvindens udtalelser og redegørelser i social henseende, i økonomiske fabuleringer og i kønspolitiske retrokramper. Ditto, siger man og klapper hende på skulderen, når hun passerer i en skamridt vindjakke med rynket pande og snot om næsen. Hun er jo bare en stakkels kvinde, der bliver forkølet ligesom os andre.

Ingen kulturel vision
Vi må håbe på det bedste, men pt. står Kultur Nielsen noget sløvt i hængslerne i forhold til den forgangne Jytte, der nu rider sig mæt i teknologi og stikkontakter. Unægtelig noget bleg i betrækket er denne kultur Nielsen - vores kvinde i kulturen - og hun står i reflektionen og prøver at snitte sine konturer og grimasser til en helstøbt størrelse. Hun beder os lade være med at sammenligne. Ja, ja, svarer vi. Det er okay. Det skal nok gå. Og kvinden taler jo betydeligt mere engageret og slagkraftigt, når diskussionen går på skat, efterløn, socialpolitisk, osv., end hun gør, når samtalefrekvensen tuner sig ind på hendes plettede gøremål i et par nedslidte bomuldstrusser.
De kulturministrielle materier flyder ikke ligefrem, når hun stiller sig op i mængden, og prøver at ramme plet med et par hurtige håndværksmæssige kreativitets-prøvelser. Hun er vel en voksen kvinde, vores Kultur Nielsen, i det skyndsomme selskab, hvor alle nikker høfligt og pænt, for Nielsen er ikke vild og blodig, og man roser hende gerne for hendes mangel på kulturel vision. Det er fint nok at starte i det sikre. Der er jo også så mange besværlige spørgsmål i krydsfeltet mellem kunst og politik, historie og aktualitet, menneskerettigheder og kultur, osv., at man ikke kan bebrejde den forkølede kvinde med tennissokkerne og bomuldstrussernes våde sæd, at hun ikke rigtig lige kan overskue situationen og slet ikke begynde at sætte dagsorden fra hendes priviligerede platform.
I bund og grund er det jo også relativt. Og det er hele fundamentet omkring Kulturministeriet, når der gang på gang bliver kastet ministersovs i arenaen, og et udbud af middelmådige spejderkammerater sættes på posten i en tid, hvor man meget gerne har lyst til at være minister men bare ikke kulturminister.
Vi må bede Kultur Nielsen gå uden for døren og vaske sin mund i sæbe og vand og så igen træde ind i klasseværelset med en mening om noget, der kunne se ud som en sandhed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu