Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
15. juli 1998

Rwanda og Auschwitz
9. JULI - Med jævne mellemrum bliver ansvarsbevidste borgere bekymrede over, hvad den opvoksende ungdom dog ikke ved: nu har man fundet ud af, at mange unge er uvidende om nazismens forbrydelser mod jøder og andre folkegrupper, zigeunere f.eks.
Holocaust og kz-lejre i det hele taget var en skændig handling og er en stor sort plet i det 20. årh.'s historie - ingen tvivl om det. Personligt synes jeg (f.1931) at Anden Verdenskrig er en betydningsfuld begivenhed, og den har selvfølgelig indgået i min undervisning (dansk og fransk), men vi må da se i øjnene, at der har været andre lige så forfærdelige folkemord. Hvilke forskelle er der mellem Auschwitz og Rwanda, hvor blev der myrdet flest? Forskellen er vist, at man i Auschwitz talte og registrerede ofrene, mens man i Rwanda bare slog ihjel, dvs. flere døde pr. time. En sammenligning mellem naziernes kz-lejre og 90'ernes eks-Jugoslavien viser den samme etniske fordrivelse i form af voldtægt og mord, her er det ikke jøder, men muslimer det går ud over. ( Jeg bruger med vilje ordet "fordrivelse"; "udrensning" underforstår nemlig at ofrene er urene eller snavsede). Jeg forstår godt de mange, der mener at europæiske skolebørn skal lære om holocaust med det formål at undgå gentagelse og især at argumentere mod nynazisterne, men virkeligheden er jo desværre at etnisk fordrivelse og folkemord slet ikke sluttede i 1945; det foregår hele tiden jorden rundt. Hvor mange af dem kan man få plads til i et normalt skoleforløb til skræk og advarsel ?
Ingen har vist nok foreslået, at eleverne skal finde ud af, hvor mange civile der er blevet voldtaget og dræbt i tidligere krige: hvor mange civile blev ofre for vikingernes hærgen, for 30-årskrigen eller for Napoleonskrigene? Skal vi forestille os, at menneskene vil blive mere menneskelige i betydningen tolerante? Eller skal vi acceptere, at det hører til menneskelig adfærd at dræbe sine artsfæller?

Brita Waage Beck
Bodenhoffs pl.2, 4.th.
1430 København K

Ikke sjusk
13. JULI - Den initiativrige forsvarer for samtidskunst og kunstneriske medarbejder ved Nikolaj, Morten Lerhard, har igen fattet pennen imod undertegnede efter en pause på flere år.
I et læserbrev i mandagens Information anklager han mig for at sjuske i min omtale af udstillingen Come Closer i Nikolaj d. 4.-5. juli. Men jeg har ingenlunde sjusket.
Billedet af Marie-Louise Ekmann er fra kataloget. Det er ganske vist ikke med på den danske version af udstillingen, men er beslægtet med en række af de værker, der vises i Nikolaj. Det er avisens redaktionssekretariat, der har valgt det med den begrundelse, at det er underholdende og fortæller en historie. Det er vanskeligt at yde kunstintallationer refærdighed i de ofte lidt utydelige s/h hvid-avisgengivelser. Det er korrekt, at udstillingen viser et foto fra Joachim Koesters 'Christiania - Day for Night' og to stills fra Ann Lislegaards video fra hendes lejlighed i N.Y. i spejlforvrænget gengivelse. På Louisiana-udstillingen Danmark Skåne sidste efterår kunne man se se hele hendes video (og hele Koesters lysbilledserie). I min anmeldelse skriver jeg ganske vist videos og stills, hvor der - indrømmet - skulle have stået videostills. Ellers kan jeg ikke se, at der er begået fejl. Hvad angår den kuratoriske selektion af værkerne, henviser jeg til mit svar til Lars Grambye i Information i går..

Venlig hilsen Lisbeth Bonde

Aben hos Kaj Ikast
10. JULI - DSB og SJ har meddelt, at de får svært ved at stille med tog til Øresundsbroens åbning. I denne forbindelse har Socialdemokratiets politiske ordfører Jacob Buksti over for Information 6. juli '98 antydet, at man kunne stikke sugerøret ned i de 200 millioner kroner til den kollektive trafik, der er blevet afsat i forbindelse med Pinsepakken. Aldrig! Pinsepakkens 200 millioner kroner skal bruges til takstnedsættelser/bedre rabatsystemer og forhandles færdig i sensommeren.
Ravagen omkring Øresundsbroen skyldes de borgerlige partier, der har villet påføre DSB stramme bevillinger, som derfor ikke har kunnet udvide kapaciteten tilstrækkelig hurtigt. Aben ligger hos Kaj Ikast m.fl., hverken hos trafikministeren (som Kaj Ikast "satangalemig" vil kalde i samråd) eller hos Pinsepakkens forligspartier.
Løsenet må være, at Øresundsbroens venner giver DSB finansiel mulighed for at leje det nødvendige materiale af høj standard, såfremt de særlige Øresundstog ikke er parate til tiden. Så enkel er den historie.

Søren Kolstrup
MF, trafikordfører
Enhedslisten

Tvunget tilbud
10. JULI - Ravnsborg Kommunes borgmester, Ejnar Rod, udtaler til Information 9. juli om aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere:
"Handlingsplanerne skal laves i samarbejde med hver enkelt. Når det er gjort, er personen forpligtet til at tage imod kommunens tilbud." Hvordan kan man være forpligtet til at tage imod et tilbud? Er 'tilbud' her ikke netop en eufemisme for 'pligt' eller 'tvang'? Hvorfor insisterer man på at kalde det et 'tilbud'? Er det, fordi der i den europæiske menneskerettighedskonvention står, at "ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde"?
Eller har socialministeren en god forklaring på, hvorfor et aktiveringstilbud ikke er et pligtarbejde? I så fald vil jeg gerne høre den.

Cand.scient Niels K. Petersen
Kirkestræde 47
4600 Køge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her