Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
10. juli 1998

Undskyld
8. JULI - Det er altid pænt at sige undskyld - hvis man altså mener det.
Men hvis det er en gestus uden konsekvenser, er det vel beslægtet med hykleri.
Hvis man f.eks. uberettiget eller ligefrem med vold har frataget nogen noget, som man derefter har nydt godt af, er det vel nærmest en hån mod ofrene at sige undskyld, hvis man ikke samtidig tilbageleverer det man har taget fra dem?
Og hvis dem uretten er blevet begået imod er døde for f. eks. hundrede år siden eller mere og dem der har begået uretten også er døde, hvem er det så der skal undskylde? Røvernes arvinger, som nu nyder godt af den begåcde uret? Og hvermskal de fremsætte deres undskyldning til? De berøvedes efterkommere, som har lidt afsavn af den begåede uret?
Hvis der nu f. eks. skal siges undskyld for, at folk i Danmark har tjent tykt på slaveri - hvem skal så sige undskyld? Dem der holdt slaver er døde forlængst. Det er slaverne også.
Og hvem skal der siges undskyld til? Slavernes efterkommere? Det vil være smukt. Men undskyldningen skal vel, hvis det ikke skal være en indholdsløs gestus, følges op af en udregning af, hvor meget det udbytte der er tjent på slaveriet er værd i dagens danske penge, som så skal tilbagebetales til dem der siges undskyld til?
Der er i øvrigt et andet problem, hvis der skal være nogen konsekvens i disse undskyldninger for historien. Hvis man f.eks. for at begynde med en begyndelse skal sige undskyld for den vistnok første dokumenterede ugeming i Danmarks historie, så må det vel være for overfaldet og udplyndringen af Lindisfarne kloster i 793. Men munkene har jo ingen efterkommere, i hvert fald ikke officielt, så hvem skal man nu sige undskyld til?
Der vil være megef at sige undskyld for af mange, ikke bare i Damnarks historie. Det er bare med at komme i gang!

Tom W. Petersen
Hollænderdybet 5, 2., 210
2300 København S

Om igen, Moos
8. JULI - Hvis man fremsætter hysteriske, lemfældige påstande udfra et tilsyneladende overfladisk kendskab til den mangfoldighed, der findes indenfor 'den økologiske bevægelse', kan man da sagtens nå frem til, at det er en totalitær ideologi. Det samme kunne man for så vidt med Venstre, hvis man var ude i det ærinde.
Den 2. juni og senere den 1. juli giver Helga Moos igen på de reaktioner, som hun har fået på sine indlæg. Og enten kan hun ikke læse indenad, ellers foretrækker hun at køre henover andres argumenter med en damptromle - hun ønsker åbenbart ingen dialog. Det er Moos' egen opfindelse, at alle økologer skulle mene, at der er stor forskel på landbrugets 'sølle 200 kemikalier' og de mange flere kemikalier i husholdningen. Hvad mon hun bygger det på?
Moos påstår, at de 200 kemikalier er gennemtestede og risikovurderede. Hvad lægger hun mon i de ord? De undersøgelser, som jeg kender til, fortæller noget om, hvor meget en mus eller en rotte skal spise for at dø eller udvikle kræft af stoffet. Kan det uden videre overføres til mennesker? Hvor er de testresultater, der fortæller noget om de samme kemikaliers eventuelle sammenhæng med allergi, barnløshed, humørsvingninger, arbejdsevne, træthed, blodtryk....?
Nej, Helga Moos, den går altså ikke. Din argumentation holder heller ikke vand her.
Kom med noget dokumentation for dine påstande, og lad nu være med igen at overlade det til folk selv at finde det.

Steen Klærke
Skarntydevej 7
7980 Vils

Hvad skal væk?
7. JULI - På Rådhuspladsen har små annoncer hvinet og hylet i et par uger.
Nu om stunder, tænker man, kan debatten gå så stærkt at man knapt kan nå at få øje på den. Vel er det et af de tarveligere centrale byrum i Europa, og vel er duerne ikke hottentotænder, men alligevel.
Som eksilkøbenhavner må man nøjes med at forestille sig begivenheden som endnu et af disse lallede digitalgrafiske 3D-stunts hvor den halvgamle plads folder sig kælent, men målbevidst sammen om nogle halvgamle demonstranter, roterer i et par sfæriske volter og derefter opløses i mere eller mindre dekorativt arrangerede pixels - sådan lidt stjernestøvsagtigt. Puf, mand, og den indre skærm er allerede i gang med masser af indslag om kommende programmer med store præmier og forløjede sendetidspunkter fordi der i stedet skal sendes masser af indslag om kommende programmer med store filmpremierer, oev.
Sådan er livet, tænker man, hvad skal væk, alt skal væk, der lyves rutinemæssigt om tidspunktet, men programmet er lagt ind og opfoldning, rotation og stjernestøv venter i tasterne på et kulørt keyboard i et eller andet halvmørkt kontrolrum.
The rest is Dusino.
Men noget går galt. Måske i teknikken, måske af mangel på gennemtænkte alternativer. I hvert fald er der få dage senere pludselig direkte billeder fra ikkepladsen hvor et støjende publikum majet ud som et kollektivt anfald af dikrom spektralforsnævring forholder sig til storskærmsbilleder med en visuel opløsning der uden videre klassificerer brolægningen på Gråbrødre Torv som high definition. Det hele har muligvis noget med fodbold at gøre, men det væsentlige er at pladsen er på plads. Den ligger der endnu
Store annoncer lyver, tænker man, og små annoncer går dem i bedene. København vil hellere dø end forandres, og var operationen endelig lykkedes, ville bystyret have været på pletten med et forbud mod beach volley på Rådhusstranden.

C. B. Olaisson,
Flemstofte,
4250 Fuglebjerg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her