Kronik

Man pakker ikke fisk ind i nettet

Debat
10. juli 1998

Internet nedstammer fra alt muligt andet, men ligner ikke noget af det. På nettet går læseren selv på opdagelse i et vældigt landskab af informationer, der hele tiden ændrer sig dynamisk og ikke forældes som avisen

Det er sjældent, man får noget af høj kvalitet forærende gratis. Det gælder for Internet som alle andre steder - og derfor er nettet generelt ret vitaminfattigt og domineret af kommercielle reklameinteresser. I øjeblikket er det nemlig ikke ganske uberettiget, når folk associerer Internet med en moderne afart af babylonisk forvirring.
Men potentielt er Internet et fremragende værktøj til folkeoplysning og public-service af enhver tænkelig art. Det må være på tide, at alle offentlige og almennyttige myndigheder, institutioner og organisationer, ikke mindst inden for videnskab, undervisning, kunst og kultur tager den udfordring op.
Der er - i alt fald her i landet - gammel tradition for at disse områder anses for så vigtige, at de ikke alene kan overlades til de kommercielle kræfter. Så hvad skulle der derfor i grunden være i vejen for, at denne service blev stillet gratis til rådighed for alverden, finansieret af det offentlige evt. suppleret med støtte fra veldædige fonde, legater, sponsorater m.v.?
Det kan næppe være utopisk at forestille sig et særligt Internet-koordineringsudvalg på højeste plan - måske ligefrem inden for rammerne af et særligt IT-ministerium til at sikre en vis struktureret orden i det mindste på disse områder.
Jamen, hvordan skal man blive fri for alt det underlødige bras på Internet? Igen, så er der intet i vejen for, at man med det eksisterende Internet kan lave netværker inden for diverse interessområder, hvor man er garanteret en vis lødighed. Det kræver bare, at der er nogen, der laver dem og gør opmærksom på, at de eksisterer. Man kan f.eks. forestille sig, at visse organisationer påtager sig ansvaret for at sikre, at samtlige steder, som der refereres til på de respektive net overholder visse standarder med hensyn til pålidelighed, relevans osv.

En helt anden ting er, at Internet slet ikke, som så mange hævder, er gammel vin på nye flasker bare med lidt mere drøn på. Med Internet er der samtidigt skabt nogle helt nye formater, der ikke uden videre kan tænkes erstattet af ikke-elektronisk informationsformidling .
Det er nemmest at illustrere dette med et eksempel. Hver søndag morgen dumper der et lille kilo morgenavis ind ad min brevsprække, svarende til tre-fire paperbackbøger af gennemsnitsstørrelse. Hvis jeg skulle læse avisen fra ende til anden, ville jeg ikke få tid til andet hele dagen, så det gør jeg, som vel de aller fleste, naturligvis ikke. Hvis jeg derudover skulle overkomme at løse avisens læseropgaver til tidsfordriv, ville jeg nok være nødt til mindst at afsætte yderligere en dagstid til det.
Men tilbage til stoffet. Jeg står ikke lige for at skulle skifte bolig, så boligavisen, en hel lille avis i sig selv, ryger ud med det samme - spild af papir og firfarvetryk.
Jeg skal heller ikke have ny bil lige med det første, så motorsektionen går samme vej. Tilskuersport har med skam at melde heller ikke min store interesse, så sportssektionen kan jeg også med sindsro arkivere lodret. Skærer man yderligere de stedse mere irriterende påtrængende reklamer fra, bliver der en lille del af potentielt interessant stof tilbage, hvoraf jeg skimmer det meste og så læser det, der bedømt ud fra overskrifterne og manchetterne forekommer mig at kunne være interessant at vide lidt mere om. Når jeg har gjort det, smider jeg hurtigst muligt hele molevitten væk, dels fordi min ledige reol- og bordplads ellers hurtigt ville blive fyldt op med bjerge af papir, dels fordi jeg yderst sjældent vender tilbage til aviser, der er mere end et par dage gamle.

De traditionelle avisers grundproblem er, at de kræver at blive mangfoldiggjort i store oplag. Det betyder dels et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, og dels en relativt ringe nytteværdi. For det kunne jo godt være, at der stod noget interessant, man ikke fik læst i avisen for 14 dage siden, som nu rutinemæssigt er smidt væk. Det er blandt andet et problem i den forbindelse, at de forskellige typer stof har så forskellig tidshorisont.
Nogle artikler kunne lige så godt stå i et opslagsværk. Andre kunne lige så godt stå i et ugeblad eller et månedsmagasin. Atter andre er stærkt tidsbundne dagsaktuelle nyheder eller opfølgninger af verserende sager med kort levetid. Med internet-mediet er mangfoldiggørelse helt overflødigt og tidsaspektet fuldstændigt flydende. Læseren går så at sige selv på opdagelse i et vældigt landskab af informationer, der hele tiden ændrer sig dynamisk, men vel at mærke ikke på samme bastante måde, som når en ny dags avis afløser gårsdagens.
Nogle af informationerne er mere eller mindre permanente. Det kan f.eks. gælde historiske oplysninger, biografier, kunst-opslagsværker eller bageopskrifter for den sags skyld. Andre er lidt mere tidsbestemte. Det kan f.eks. gælde adresseoplysninger, køreplaner og arrangements-kalendere.
Andre igen kan være helt dugfriske nyhedsinformationer, der ikke behøver at afvente rotationspresser og avisbude for at komme ud og blive læst.
Men det er ikke nødvendigt af den grund at slette gårsdagens nyheder. Måske gemmes nyhederne, så man kan bladre en måned eller mere tilbage. For der er i reglen plads nok. Som læser kan man udsøge sig de informationer, man i den aktuelle situation står og har brug for, eller har lyst til at studere - sådan à la carte.
I princippet er det ligegyldigt, om artiklen er fra samme dag eller fra i forfjor, bare man kan finde frem til den uden alt for meget besvær. Hvor store eller små bidder af information, man tager ad gangen, bestemmer man selv, og der er store muligheder for med kort varsel at zappe til andre artikler om samme emne for at få en alsidig belysning.
Samtidig med mangfoldiggørelsesproblemet forsvinder også de traditionelle mediers krav om en vis bredde. På nettet findes der næppe et emne så smalt, at der ikke også kan være plads til det - om der så eventuelt kun er en snes mennesker spredt over hele jordkloden, der interesserer sig for det.

Det tredie potentielt revolutionerende nye aspekt er hypertekst-princippet. Det er det princip, som er en integreret del af World Wide Web, at tekster ikke nødvendigvis læses i en på forhånd bestemt rækkefølge, men derimod indgår i et sammenhængende system af gensidigt refererende fodnotehenvisninger. Ved at klikke med computerens mus på et billede eller en understreget tekst, styrer man direkte til den relevante tekst eller tekstafsnit.
Jeg tror ikke at hypertekst nogensinde risikerer at komme til at udkonkurrere den traditionelle bog. Men princippet, der også er meget aktuelt i forbindelse cd-rom-udgivelser, er ikke desto mindre særdeles anvendeligt, hvor det drejer sig om at zoome præcist ind på et bestemt vidensområde og udforske relaterede emner.
Med hypertekst kan man læse om et emne på forskellige planer. Vil man gå i dybden med noget, kan man gøre det umiddelbart, og ellers bare vælge at fortsætte på det plan, hvor man er.
Man kan også undervejs få sin nysgerrighed vakt og uden en forudfattet plan lade sig fange af relaterede emner, 'surfe', som det jo hedder. Undervejs kommer man vidt omkring til steder, man ikke i forvejen havde drømt om eksisterede.
Hypertekst er naturligvis først og fremmest egnet til behandling af faktuel opslagsviden, men egentlig er der intet i vejen for, at det også kan udnyttes kunstnerisk. Faktisk har det allerede været forsøgt at lave multi-handlingsbøger på papir, men med hypertekst kan det gøres langt mere elegant.
Forfatterne kan på den måde skrive romaner eller måske rettere 'scenarier', hvor handlingsforløbet i vidt omfang er lagt i hænderne på læseren eller bestemt af tilfældigheder såsom f.eks. terningekast, resultatet af svar på gåder etcetera.

Oven i alt dette kan der være indbygget interaktive tjenester, f.eks. beregningsprogrammer, spil, opslag i databaser, formularer til udfyldning, afspilning af musik- og videosekvenser, booking, varebestilling og meget meget andet i Internets hjemmesider.
Alt i alt synes jeg, man skal tænke sig meget godt om, før man blankt afviser at ville have noget at gøre med Internet. At det er kommet for at blive, det er der vist ikke mange, der er i tvivl om. Om det også bliver en værdifuld fremtidig samfundsmæssig ressource, kan derimod kun fremtiden vise.
Men det afhænger i høj grad af, hvor seriøst vi tager det, og hvilke ressourcer der investeres i at gøre dette nye medium så lødigt som muligt. Den indvending, at omkostningerne i sig selv gør dette værktøj 'udemokratisk', holder ikke meget længere i takt med, at priserne på det tekniske udstyr falder, og skoler og folkebiblioteker over en bred kam efterhånden er blevet tilsluttet nettet.

soren.blaabjerg@email.dk,
Internet

APROPOS
Få noget godt i nettet

Eytan Mizrahi er (ifølge kroniken 3. juni) enig med dronning Elizabeth i, at Internet deler folk i tre: Dem der keder sig, de begejstrede - og dem der helt har mistet jordforbindelsen.
Artiklen er meget sigende illustreret med Brueghels berømte billede af babelstårnet.
Informations mlk mener lige så skeptisk, at der for så vidt intet nyt er i Internet . Vi kan det samme, som vi hele tiden har kunnet. Nu kan vi bare gøre det hurtigere. Endelig påpeges den demokratiske risiko, at nogle hægtes af, fordi de af den ene eller anden grund ikke kan følge med i denne udvikling.
Begge holdninger afslører efter min mening, at selv om alle efterhånden kender Internet og næsten alle har prøvet at bruge det, så er det fortsat småt med forståelsen af det.
Selv vil jeg meget gerne have mig frabedt at blive henregnet under nogen af de ovennævnte kategorier, som Dronning Elizabeth mener, Internet opdeler folk i.
Jeg ser nemlig Internet som en spændende ny teknologisk mulighed, der bestemt ikke automatisk er en velsignelse, men som det er vores fælles opgave at udnytte på en så god måde for samfundet på som muligt.
I øjeblikket er det på godt og ondt laissez-faire, der råder. Det forhindrer ikke, at der er meget godt og praktisk på nettet allerede. Og det forhindrer især ikke, at teknikken rummer store fremtidsperspektiver, hvis vi tager udfordringen op.
I sig selv er Internet ikke noget indhold. Det er på godt og ondt et medium og kan som sådan bruges eller misbruges.
Der findes mængder af værdiløst og ligegyldigt stof på Internet, javist, men det samme gælder jo også om det, der tales, skrives og trykkes rundt omkring. Det forhindrer ikke at Internet samtidigt kan bruges på mængder af interessante, nyttige og praktiske måder. Det kræver bare, at der er nogen der gør det.

Søren Blaabjerg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her