Læsetid: 4 min.

Slip miljøet løs

Debat
29. juli 1998

De kommercielle markedskræfter har især det mål at skabe profitmaksimering over en kort tidshorisont. I modsætning hertil arbejder Energistyrelsen med at finde et regelsæt

Energi
Dansk Industri repræsenteret ved energichef Niels O. Gram har i to indlæg (8. og 17. juli) argumenteret for at slippe markedskræfterne løs på el-sektoren. Vicedirektør Knud Pedersen fra Energistyrelsen har dertil i et svar (14. juli) diplomatisk påpeget, at Dansk Industris argumentation er forsimplet i forhold den komplicerede problemstilling på energi- og miljøområdet. Der er god grund til at uddybe Energistyrelsens argumentation, inden Dansk Industri får for mange medløbere på deres løse grundlag.
Det overordnede mål med dansk energipolitik er at skabe en bæredygtig energiudvikling. Det er især udtrykt gennem nogle planmål for reduktionen af CO2-udslippet. Disse mål vil muligvis få mindre justeringer på baggrund af klimakonferencen i Kyoto sidste år, men det ændrer ikke på den overordnede prioritering.
I den sammenhæng spiller reduktionen af udslippet af CO2 fra den danske elproduktion en central rolle. Derfor er det vigtigt, at den kommende energilov gennem udformningen af spillereglerne på et liberaliseret elmarked sikrer en fortsættelse af den nuværende energipolitik. Som påpeget af Knud Pedersen klares det ikke bare ved "at slippe markedskræfterne løs." Tværtimod tyder meget på, at Dansk Industris forslag ville betyde en opgivelse af de nuværende danske energimål.

Konsekvenserne
Grams argument for de løsslupne markedskræfter bygger primært på nogle økonomiske beregninger fra diverse ministerier og statslige styrelser - dog ikke fra Miljø- og Energiministeriet. Det kan undre, at Gram slet ikke stiller spørgsmål ved relevansen af sådanne beregninger baseret på makroøkonomiske modeller med stærkt forenklede forudsætninger og vigtige begrænsninger i forhold til problemerne i det virkelige liv. Sådanne kritiske spørgsmål har længe været stillet af internationale organer og i forbindelse med internationale forskningsprojekter. Som eksempler kan nævnes nogle af de seneste rapporter fra FN's klimapanel (IPCC) og et stort forskningsprojekt i EU vedrørende eksterne samfundsomkostninger fra energiproduktion (Extern-E).
Blandt de mange problemer som ikke (eller kun delvist) medtages i de makroøkonomiske modelberegninger fra de danske ministerier og styrelser er de eksterne samfundsomkostninger, specielt fra den menneskeskabte drivhuseffekt, samt en række svært kvantificerbare samfundshensyn som konsekvenserne for fremtidige generationer, fordelingsmæssige hensyn, samt en række livskvaliteter som ikke handles på det kommercielle marked.
I den internationale forskningslitteratur er der mange eksempler på beregninger af de økonomiske konsekvenser af den menneskeskabte drivhuseffekt. De er især karakteriseret ved en kolossal spredning på beregningsresultaterne, som bl.a. stammer fra de varierende forudsætninger økonomerne gør om 'prisen' på et menneskeliv, den anvendte diskonteringsrate, og prisen på de livskvaliteter, som ikke handles på et kommercielt marked. Nogle økonomer opererer med discountpriser på menneskeliv i u-landene, og de fleste modeller ser bort fra, at konsekvenserne af drivhuseffekten vil være meget forskellige i u-lande og i-lande. Desuden argumenterer forskellige økonomiske skoler med diskonteringsrater lige fra nul procent til otte procent om året. Og det giver drastisk forskellige resultater for de langsigtede konsekvenser, om man vælger en værdi fra den ene eller fra den anden ende af spektret.

Forsimplet
Oven i alt dette kommer så usikkerhederne i klimamodellerne om konsekvenserne af den stigende CO2-koncentration i atmosfæren.
Resultatet er, at skadesomkostningerne for en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren baseret på forskellige økonomiske modeller kan variere lige fra 25 kr. til betydeligt over 1.000 kr. pr. ton af emitteret CO2. Med den usikkerhed kan man med god ret tale om et økonomisk 'tag-selv-bord', hvor modelregnerne frit kan vælge de input-tal, der passer bedst til deres formål.
Det kan ikke undre, at IPCC på den baggrund konkluderer, at disse økonomiske beregninger ikke kan anvendes som beslutningsgrundlag i forbindelse med faren for klimainstabiliteter med u-overskuelige menneskelige, økologiske og økonomiske konsekvenser. Den samme konklusion fremgår af en slutrapport fra EU's Extern-E projekt vedr. en række eksisterende biomasseanlæg, som færdiggøres i disse uger.
Det er velbegrundet, når Energistyrelsen afviser Dansk Industri's forsimplede argumenter for at slippe markedskræfterne løs på energisektoren og miljøet.
Dansk energipolitik er baseret på en langsigtet og sammenhængende planlægning med det mål at skabe en bæredygtig energipolitik. De kommercielle markedskræfter har helt andre mål, især det mål at skabe profitmaksimering over en kort tidshorisont. I modsætning hertil arbejder Energistyrelsen med at finde et regelsæt, der sikrer en samfundsmæssig prioritering af udviklingen på energiområdet, samtidig med at energiforsyningen sker så effektivt som muligt.
Dette mål kan heldigvis godt nås uden at følge Dansk Industri's interesseprægede rådgivning. Meget tyder på, at tidsåndens mondæne tendens til at tilgodese kommercielle interesser på miljøets bekostning eksemplificeret både af World Trade Organisation (WTO) og af EU, og nu også af Dansk Industri, hurtigst muligt skal drejes 180 grader, hvis vi skal undgå en række uoverskuelige miljøkonsekvenser. Det vil sige, at samfundet må prioritere miljøet højere end kommercielle særinteresser. En sådan drejning vil også være i god overensstemmelse med FN's såkaldte forsigtighedsprincip.
Hvis man skal benytte lige så simple termer som Dansk Industri, kan den nødvendige strategi udtrykkes gennem mottoet: slip miljøet løs på markedskræfterne. Hvis vi ikke selv finder ud af det, skal miljøet nok gøre det!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her