Læsetid: 4 min.

De små klap i numsen

Debat
1. juli 1998

Tavshed er ikke længere guld, når offentligheden skal charmeres

BAGTANKER
TAK, HR. DOMMER! Ja, man fristes ligefrem til at sige: mange tak!
Jeg tænker naturligvis på Peter Svane Friboe Garde. Tidligere levede denne rus-
siskkyndige jurist et jævnt og muntert liv som embedsmand og fritidspianist ved Musikdramatisk Teater og medvirkende i færøske operaforestillinger. Men på det seneste er han ganske ufortjent blevet drevet ud ad tangenterne i en forestilling, der har skabt mere furore end en hel flok grinder under Sankt Olai festen i Tórshavn.
Som kriminaldommer i Hillerød var det Peter Garde, der fik den utaknemlige opgave at gøre ret og skel i affæren om en ung kvindes forulempelse af en dansk politiembedsmand i funktion. Det gjorde dommer Garde med en klarhed og finesse, som kun kan aftvinge respekt.
Forhistorien er så delikat, at den påbyder en vis diskretion i detaljen, men i hovedtræk lyder den sålunde:
Et yngre fruentimmer, Ulla Isendam, kom sidste sommer gående med nogle venner forbi politiassistent Basse. Det var efter en festlig nat i Hillerød, forstår man. Idet frøken Isenkram nær Slotssøen passerer den sortklædte panser-Basse, rækker hun impulsivt ud efter lovens lange arm. Derved lander hånden på ordensmagtens nedre region, nærmere betegnet rygforlængelsen - ja, ret beset på betjent Basses buksebag. Her hviler hånden en stund, til buksebagens overrumplede ejer igen kommer til hægterne og får bragt den lystigt smilende misdæder til besindelse og politistationen.
I kriminalretten forsøgte den sigtede, som det så ofte sker, at løbe fra sin forklaring til politirapporten og bagatellisere sin kriminelle handling som et udslag af almindelig kådhed. Hun havde ikke taget rigtigt fat om ordensmagten, hed det nu, kun strejfet ganske blidt på ydersiden af lænden, men dén forklaring gennemskuede dommer Garde. Han idømte den formastelige to dagbøder à 150 kroner for krænkelse af betjent Basses blufærdighed. Numseklapperen fik sin straf, og dermed er der nu trukket en længe savnet streg i sandet. Med dommen statueres det, at vi ikke skal finde os i det omsiggribende gramseri rettet mod den danske ordensmagt - eller for den sags skyld mod andre verdslige magter som den lovgivende og den dømmende.
Tilbage bliver at gøre op med de utilstedelige tilnærmelser mod den fjerde magt - gramseriet i spalterne.

DANSKE MEDIER antastes i stigende grad af fremmede mænd med lumske bagtanker. Det er især private firmaer, der har brug for offentlighedens gunst og derfor hyrer pr-folk, kommunikationsrådgivere og informationschefer - som regel afdankede journalister, der vil have udskiftet HT-kortet med en BMW.
Med en fantasi, der kun overgås af deres timeløn, kaster disse professionelle numseklappere sig ud i stadig mere pågående forsøg på at erobre spalte- og skærmplads gennem fotogene badut-spring, såkaldte events. Forleden greb en kollega fra Politiken ned i en tilfældig dags tilbud, der bl.a. bød på elastikspring i bar røv for et tøjfirma, der vil sælge kondomer.
Men også den mere tækkelige del af dansk erhvervsliv springer nu ud med mere fremadrettede mediestrategier under armen.
Firmaer som Danfoss, Lego og ISS opruster deres såkaldte medieberedskab, hvor en diskret udplantning af sympatiske historier er en vigtig ingrediens i plejen af de ombejlede journalister.
"Balancen er tippet," mener medieforskeren Frands Mortensen. "Meget af redaktionernes tid går med at tage stilling til styret information i form af pressemeddelelser og andet, der kommer fra de medievante organisationer og virksomheder. Og så er der ikke meget tid til selv at finde historier."
Men så er der jo dén med røven i vandskorpen!

LANGT MERE TRICKY bliver det, når mediebevidste koncerner går sammen om at omadressere historier, allerede inden de rammer offentligheden, som det skete sidste år gennem en ny alliance mellem Lego og Greenpeace.
Fra sin overvågning af kritiske forbrugergrupper og internationale databaser vidste Lego i god tid, at Greenpeace planlagde en jule-kampagne mod legetøj med PVC.
Den jydske legetøjsgigant tog kontakt til Greenpeace, fortalte om sit dalende forbrug af PVC og serverede sine planer om helt at udfase giftstoffet inden for et år eller to. Den viden brugte Greenpeace til at friholde Lego fra sin kampagne og tværtimod fremhæve klodserne i Billund som et eksempel for andre. I stedet for at blive hængt ud som giftige klodsmajorer fik Lego-folkene formstøbt en gratis reklame som et åbent og samfundsbevidst firma, en rigtig duks.
Noget lignende skete for medicinalgiganten SmithKline-Beecham, der brugte et pressemøde til at forære WHO for 3,5 milliarder kroner viden og medicin mod den smitsomme elefantsyges hær-gen i troperne. Gaven var helt uden kommercielle bagtanker, bedyrede den danskfødte direktør Jan Leschly, og netop journalisternes spekulationer over firmaets mulige motiver sikrede nyheden - og firmaet - maksimal opmærksomhed.

DE STORE FIRMAER er blevet mere mere sårbare og afhængige af deres offentlige image. Uheld, skandaler og dårlig ledelse, eller bare rygter herom, kan på få måneder bringe kolosser til fald. Liggesår hos beboere på et svensk plejehjem var nær blevet et ulivssår for den vækstfikserede ISS-koncern.
Tavshed kan være dyrekøbt og dårlig pr en dødsdom. Derfor bliver de store koncerner mere opsøgende og mere raffinerede i deres omgang med medierne.
Den tid er forbi, da gamle skærmtrolde kunne holde døgnvagt ved byens frokostborde og drøne skingre dementier ud over Ritzau, når deres kunder blev taget med bukserne nede i Burma, i giftsøerne på marken eller i Sø- og Handelsretten.
I dag påvirkes medierne langt mere subtilt - ved forførelse. En kærlig strygning, et strejf over lænden, der flytter fokus og rokker ved journalistikkens sans for det væ-sentlige.
Problemet er ikke metoden eller den skjulte uterlighed, men at medierne ikke besidder en betjent Basses stålsatte blufærdighed. Alt for ofte lader de sig tværtimod forlede af de små klap i numsen. Problemet er, at de virker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her