Læsetid: 3 min.

Til tyske bryllupper

31. juli 1998

Nu bliver Tyskland efter næste valg regereret af folk, der ikke lider af tysk skyldfølelse, og som er mere påvirkede af Bill Gates og Tony Blair end af Hitler og Stalin

Tyskland
For nyligt var jeg til bryllup i Tyskland, jævnaldrende venner jævnaldrende med mig - blev gift, for Gud ved hvilken gang, med sammenskrabede børn som trofaste, let hovedrystende tilskuere. Et tidsfænomen her i Tyskland - som i Danmark.
De interessante ved brylluppet var brudeparrets forældre, folk på mine forældres alder, dvs. i 70'erne og 80'erne. Det er tyskere, der har gjort hele "teatret" med, som man siger her. Først det ene, nazi-arrangementet, så det andet, stasi-arrangementet. Nu ser de med stor lettelse på deres børnebørn. Håber det bliver nemmere at være tysker fra nu af.
Der er mange brudlinjer til tyske bryllupper, flere end normalt ved bryllupper. De to siders forskellige familier, der ikke altid har et ord at sige til hinanden - og vennerne, brudeparrets fælles, som midlertidig paraply - som SFOR på Balkan. Kun der for en kort stund, inden parterne glider fra hinanden igen. Sådan er det ved bryllupper i alle lande.

Men i Tyskland i dag er der endnu en skillelinje, den mellem ossier (østtyskere) og wessier (vesttyskere ), synlig og tit kompliceret. Og så wossierne (folk fra vesten, der er flyttet til det hedengangne DDR) som SFOR - som paraplyen henover den dybe brudlinje, som pludrende formidlere. For naturligvis kan vi have det sjovt denne ene dag sammen, selvom vi er vidt forskellige, og: Det skal gå, det skal det også i Tyskland, det skal det også i Europa.
De allerinteressanteste i den sammenhæng var også de gamle, især de, der havde været med til at opbygge Forbundsrepublikken Tyskland - populært kaldet Vesttyskland - det der er ved at dø nu. Men af helt andre grunde end dem, der fik det forhenværende diktatur i DDR til at forsvinde
Vesttyskland døde formelt, da landet blev genforenet for otte år siden, efter Murens fald for ni år siden. Men det bliver først lagt rigtigt i graven, når regeringen flytter til Berlin til næste år - væk fra det rolige Bonn ved Rhinen. Det var i Bonn, at de gamle ved brylluppet havde haft deres livs store indsats som "founding fathers" og mødre til det ny demokrati efter Hitler og Anden Verdenskrigs katastrofe. De var allesammen knoppede, da det begyndte - få over en vis alder i Tyskland har deres ryg fri i forholdet til Hitlers arrangement. Men de opbyggede et demokrati (under besværlige omstændigheder. Og efter Tyskland havde vundet VM i fodbold i 1954, begyndte tyskerne er blive rige igen. De hørte "Junge kommt bald wieder" på musikboksene på motorvejsrestauranterne og opfandt Mallorca som rejsemål for en begejstret europæisk arbejderklasse. De arbejdede for en europæisk vision, så Tyskland blev strikket ind i en række europæiske institutioner som evig forsikring imod en genopblussen af den dødelige og dødbringende tyske nationalisme.
Ingen elskede det for dem. Tværtimod blev de sprængt i luften af Bader-Meinhof, evigt mistænkeliggjort af de andre europæere og bevidst undermineret af Stasi-generalerne i Normannenstrasse i Østberlin. Men - "they were pulling through," som man siger i det amerikanske Midtvesten. Og så en dag var deres land genforenet, brylluppet mellem de sammenskrabede børn fandt sted, de så til, lidt ramponerede med hovederne holdt højt. Men - deres tid var forbi.

Nu bliver Tyskland efter næste valg regereret af folk, der ikke kan huske Anden Verdenskrig, som ikke lider af tysk skyldfølelse, som er mere påvirkede af Bill Gates og Tony Blair end af Hitler og Stalin.
Bonn vil slumre ind som en søvnig by ved Rhinen, hvor man en kort overgang, set med historiens øjne, lavede et nyt land med demokrati og rigdom, med "social stat" og tryghed til et forrevent, moralsk totalt fornedret folk. Fra næste år skal ny folk føre arven videre fra Rigsdagsbygningen i Berlin, lige ved den gamle dødsstribe, lige ved siden af området, hvor Hitlers bunker lå. Et område med spøgelser vil blive regeret at folk, hvis klædeskabe er uden skeletter.
Som ved bryllupper for, Gud ved hvilken gang, er der grund til at krydse fingre. Efter det bryllup jeg var til, tog forældreparret fra Bonn, de gamle, på ferie i Erzgebirge. De smukke bjerge nede i det nederste og mest østlige i det forhenværende DDR. Der havde de ikke været siden deres ungdom i 30'erne. Indtil for få år siden var området aflukket for vesttyskere. Nu var det åbent - måske havde de grund til at være tilfredse med sig selv og med deres arbejde for deres land.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu