Læsetid: 4 min.

Alt ved det gamle, Bjerregård

15. juli 1998

Tynde økonomiske argumenter vejer åbenbart tungere end naturhensyn

MILJØ
Ritt Bjerregård er (10. juli) forstemt over, at jeg kalder EU's miljøpolitik for hyklerisk og præget af hensynet til store økonomiske interesser. Hun troede, "vi var kommet længere."
Er alt da ikke ved det gamle? Er de trans-europæiske netværk (TEN) aflyst? Må schweizerne nu selv afgøre, hvor mange og hvor tunge lastbiler de vil have gennem landet? Kommer der et forbud mod gensplejsning? Får Danmark alligevel lov til at fastholde forbudet mod øldåser? Er der sat bom for storindustriens afgørende indflydelse på EU-politikken?
Ritt Bjerregård forstemmes så meget, at hun ikke evner at læse, hvad der står: "Det er nødvendigt at håndhæve jagtlovene med henblik på et gradvis forbud mod jagt". Hvordan det kan tolkes som en støtte til franske jægere er en gåde. Da jeg ikke forstår min egen tekst, takker jeg for belæringen.
Der er ikke noget galt i at slæbe Frankrig for domstolen, fordi jagtlovene ikke overholdes. Men det er beskæmmende, at kommissionen 'kun' vil give trækfugle bedre levevilkår, men ikke husdyr, da man derved kommer i konklikt med magtfulde landbrugsinteresser.
Forældet, men sandt er det også, at kommissionen klynger sig til myten om, at motorvejsbyggeri fremmer erhvervsudviklingen i økonomisk svage områder, omend situationen på Lolland viser, at der skal mere til.

Motorvej suger job
Myten har været udsat for kraftig kritik i de senere år. Transportrådet f.eks. har dokumenteret, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem store transportinvesteringer og regional økonomisk vækst, og at vejbyggeri kun er én blandt mange faktorer, der stimulerer erhvervsudviklingen. I marts i år kom den engelske regerings SACTRA-komite frem til samme konklusion. Heller ikke det tyske miljøministerium (1993) tror, at Østersø-motorvejen (A-20) vil bedre erhvervsudviklingen i Mecklenburg-Vorpommern (MV).
Bygningen af A-20 vil især lette transporten mellem Nord-Tyskland og Polen. Hvem tror, at en fabrikant vil etablere sig i MV, når polske lønninger, omkostninger og miljøkrav er væsentligt lavere blot 100-150 km derfra? Motorvejen suger arbejdspladser væk fra regionen, mens de arbejdsløse søger vestpå. Afvandringer er i fuld gang og inden 2015 ventes det, at 25 pct. af befolkningen er rejst væk. Her hjælper ingen motorveje.
Kun 10-15 pct. af trafikken i MV går øst-vest, resten er regional eller nord-sydgående dvs. til/fra kysten. Motorvejen løber så langt fra de fleste af større byer, at den næppe bliver til megen 'nytte'.
Det er rigtigt, at kommissionen fik flyttet motorvejen - 15 km! Ikke ud af fuglebeskyttelsesområdet - kun til en mindre sårbar lokalitet. Men da det nu er blevet så godt at være fugl dér, hvorfor så have besværet med at oprette syv kompensationsområder på - hold fast - 1 kvadratkilometer ?

Alarmerende præcedens
Bygningen af A-20 begrundes bl.a. med, 'at der ikke forelå alternativer'. Forkert igen. Udbygning af regionens baner eller en to-tre km lang tunnel under fuglebeskyttelsesområdet er alternativer, der blev afvist ud fra snævre økonomiske betragtninger.
Sagsforløbet skaber en alarmerende præcedens. Kommissionens holdning viser, at tynde økonomiske argumenter vejer tungere end naturhensyn, og at EU's højeste miljøbeskyttelse fejes tilside, når TEN-planerne og hensynet til det indre marked kræver det. Et forløb, som vi nemt kan komme til at opleve herhjemme, når der om få år evt. bygges motorvej fra Århus til Silkeborg gennem den fredede Gudenå-dal. Også her vil vi møde argumenter a la 'der er ingen alternativer', 'vigtige samfundsinteresser', 'regional udvikling' osv.
Bygningen af motorvejen gennem Pyrenæerne rummer essensen af al EU-hykleri. Her har vi dels transportkommissær Neil Kinnock, der gang på gang udtaler, "at det især er væksten i vejtrafikken, der er alarmerende" ... "at alternativet er en massiv udbygning af jernbaner og nærskibstrafik" - samtidig med, at han rejser Europa tyndt for at få medlemslandene til at sætte gang i byggeriet af TEN, der bl.a. omfatter 58.000 km motorveje og 23.000 km højhastighedsbaner. Og vi har Ritt Bjerregård, der jubler over, at kommissionen fik flyttet en tunnelindgang et par km, men undlader at fortælle, hvorfor EU - der dog betaler en pæn del af regningen - ikke forlangte den parallelt forløbne jernbane genåbnet.
Det ville have været i fuld overensstemmelse med bestræbelserne om at revitalisere jernbanerne. Eller at der nok må bygges en motorvej (dimensioneret til ca. 2.000 lastbiler pr. dag), men ikke må ske en udvidelse af tilkørselsforholdene.

Kosmetisk ændring
Og slutteligt: når nu hele projektet er så godt, hvorfor er det da nødvendigt, at militær og politi 'beskytter' byggeriet mod lokale beboere og miljøaktivister?
Verden bør ikke 'sættes i stå', hver gang 'udviklingen' kolliderer med naturområder. Der kan være fornuft i at udbygge bane- og nærskibstrafikken for at 'rydde vejene', mindske miljøbelastninger, ressource- og energiforbrug. Også selvom der, af og til, ryger en stump skov.
Det EU har fået ændret i Pyrenæerne og på Østersø-motorvejen er af kosmetisk karakter. En miljøpolitik, der er det af gavn og ikke kun af navn, ville overhovedet ikke tillade motorveje de nævnte steder. Det grønneste er ikke overfladiske ændringer, men at afstå fra at udføre handlinger, der hverken har den tilsigtede virkning eller i mange tilfælde endda er skadelige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu