Kronik

Verden begynder i Grønland

7. juli 1998

I Grønland lærer man meget af det, der er nødvendigt for at kunne navigere i en moderne flerkulturel verden. Her skal forskellige værdier og principper finde sammen til en livsform, der på én gang er fleksibel og etisk forsvarlig

Ifølge Berlingske Tidendes krøniker ender riget - også kaldet rigsfællesskabet - i Grønland. Jeg tror, man kan påstå, at verden også begynder her. En verden der i et vist omfang præges af andre livsvilkår og andre værdier end dem, der præger resten af riget.
Men både i riget og i verden udenfor byder tiden på værdiskift og forskelligheder, der alle gør krav på beskyttelse - herunder retsbeskyttelse. Der stilles både krav om social lighed og retfærdighed og om biologisk og kulturel diversitet. Et godt eksempel er Grønland.
Grønland har gennem tiden gennemgået omstillingsprocesser og turbulente perioder, der ofte har kostet dyrt, både menneskeligt og økonomisk.
Men noget, der ser ud til at kunne hjælpe mange i Grønland og Arktis med at navigere i kaos, er drømme og visioner.
Som udefrakommende kan man ikke undgå at blive slået af, hvor ofte både unge og ældre grønlændere refererer til deres drømme, både natlige drømme og dagdrømme eller visioner. Drømme forudsiger, vejleder og søges gjort til virkelighed, ikke bare de personlige drømme, men også visioner om den socialpolitiske fremtid, grønlandsk selvstændighed eller verdensfreden. Visioner tillægges strategisk betydning og for eksempel også betydning for fortolkning af retsregler.
Derfor er jeg også begyndt at registrere mine egne drømme - se sådan én i dagens Apropos.

Den postmoderne oplevelse af at værdierne går i opløsning påvirker både samfundets ydre og indre orden.
Postkoloniale samfund som Grønland er typisk prægede af retspluralisme. Det vil sige, at der eksisterer flere rets- eller normsystemer og retskulturer ved siden af hinanden. Sådanne samfund siges at være præget af en retlig ambivalens, der får udtryk også mentalt i det enkelte menneskes indre.
Det kan man opleve mange eksempler på i Grønland, både i politik og hverdag. I nogle situationer forlanges regler f.eks. ihærdigt overholdt, mens der i andre situationer handles "ved siden af reglerne".
Som Jonathan Motzfeldt udtrykte det under en landstingsdebat i begyndelse af 1997:
"Vi skal ikke vente på svar fra 117 forskellige jurister. Vi skal regere Grønland med de fejl, som vi nu en gang begår, vi skal ikke lade andre begå fejlene for os."
Ikke bare i riget men også i selve Danmark lever etniske danskere i et samfund, som i stigende grad præges af en værdipluralisme. Den er imidlertid ikke særlig erkendt eller anerkendt hverken individuelt eller kollektivt.
Derfor opleves den sikkert ofte som en betydelig trussel. Der ses med ambivalens og usikkerhed på værdiforskelle og værdiskift. Men globalisering, regionalisering, krige og immigration tvinger i disse år de fleste til at forholde sig til værdiforskelle og værdipluralisme i deres ydre liv. Men tilsyneladende påvirkes også vores ubevidste liv af den og giver anledning til en indre uro.
Dansk Flygtningehjælp har udgivet en pjece med 25 spørgsmål om flygtninge, der i høj grad illustrerer den ambivalens, den danske befolkning møder værdipluralismen med. Spørgsmål 4, 12, 16 og 25 er særlig illustrative og lyder:
*"Hvorfor hjælper vi dem ikke derude i stedet for?"
*"Hvorfor bliver de ikke i nabolandene?"
*"Lærer de dansk?"
*"Bliver flygtningene danskere?"
Der er en 'bliv-os-fra-livet' -tone i disse spørgsmål, der vidner om betydelig usikkerhed og frygt.

Kunsten at navigere i kaos, med undertitlen: 'om dannelse og identitet i en multikulturel verden', hedder en fængslende bog af Finn Thorbjørn Hansen. Her citerer forfatteren den polsk/engelske sociolog Zygmunt Baumann for at skrive bl.a:
"Man kan forestille sig det postmoderne liv som et liv levet i en by, hvor trafikken dagligt omdirigeres og vejnavnene bliver ændret uden underretning. Der er ikke tilgængelige kort, der garanterer, at det hus, man søger, vil være der, når turen ender. Eller at ruten stadigvæk fører i den retning, man ønsker at gå. I en sådan by, er det et godt råd ikke at planlægge lange og tidskrævende rejser".
Man kunne også sige, at hvis man alligevel gør det, må man sørge for at være fleksibel. Der må gåes nye stier og veje og udvikles ny praksis, der kan aflaste dagens uro, usikkerhed og desorientering. Den til tider meget frustrerende oplevelse af at leve med flere diffuse værdisæt er ikke kun en voldsom udfordring for den enkelte.
Det er i høj grad en udfordring for samfundet og samfundets orden - og dermed også for et retssystem, der er udviklet til at tilgodese og beskytte faste og entydige værdier, og som har svært ved at tilpasse sig værdiskift og værdiforskelle.

Men værdiskift og værdiforskelle er blevet et af de få faste punkter på dagens nye orden, som det bliver uomgængeligt for den gamle orden at forholde sig til. Det kræver måske, at der udvikles en mere 'flydende' og 'medansvarlig' opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt. Evnen til at kunne forholde sig til uro, værdiforskelle og værdiskift må styrkes.
Den fransk-canadiske filosof, Charles Taylor, der blandt andet har skrevet om filosofi i pluralismens tid, taler efter sigende om forskellen mellem at følge en rytme og at følge regler. Måske må de vestlige samfund lære sig at følge nye rytmer og ikke kun nye regler, hvis de skal kunne fungere under værdipluralistiske forhold.

De værdiskift, vi oplever i dag, får udtryk inden for en lang række områder - f.eks. moral, religion, kunst, videnskab, økonomi, politik, ret og sædvaner. Noget tyder på, at visse af disse områder kan have lettere end andre ved at omstille sig til værdier, der overskrider nationale grænser og nationale værdier.
Især politiske, økonomiske, retlige og til dels (samfunds)videnskabelige sfærer er traditionelt stærkt orienteret mod nationale fællesskaber og værdier. Derfor har de tilsyneladende vanskeligere ved at omstille sig til værdipluralisme og multikulturalisme.
Markedet formodes øjensynlig at være et mere omstillingsegnet forum end nationalstaten. Det er vel en af grundene til, at markedsværdierne igennem de senere årtier har fået en så fremtrædende placering og beskyttelse igennem etableringen af en række regionale markedsfællesskaber over det meste af verden.
Men at markedsværdier som bevægelighed, konkurrencedygtighed og frihandel ikke kan stå alene, men må dele pladsen med en række andre værdier, viser især den globale miljødiskussion. Værdier som bæredygtighed, forsigtighed og partnerskab fremhæves ved siden af de moderne værdier frihed, lighed og broderskab.

I 1993 var en tysk katolsk professor, Hans Küng, med til at organisere et parlament for verdensreligionerne i Chicago. Formålet var at producere et udkast til en deklaration om en global etik. I 1997 udkom en af hans nyeste bøger på engelsk med titlen A Global Ethics for Global Politics and Economics.
Bogen indledes med et afsnit, der hedder 'Wanted - A Vision,' hvor Küng beskriver sin vision om at bidrage til udviklingen af en minimal global etik. Bogen er i øvrigt et opgør med den "realpolitiske" orientering, der har præget både international politik, ret og økonomi.
Det er tankevækkende, at det er en katolsk teolog og ikke en (europæisk) politiker, økonom eller juridisk videnskabsmand, der udgiver en bog med en sådan ambition.
Fortalerne for og medskaberne af verdensfællesskabernes værdier skal måske findes der, hvor rigerne af denne verden ender.

Hanne Petersen er professor, dr.jur. ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Udgav i maj 98 sammen med Jakob Janussen antologien 'Retsforhold og samfund i Grønland'.

APROPOS
Tabsdrømme som pejlemærker

Den høje grønlandske vurdering af drømme har inspireret mig til gennem nogen tid at registrere mine egne drømme.
For nylig konstaterede jeg, at jeg igennem det sidste års tid har haft en lang række drømme om tab. Tab af penge, billetter, bagage, tid og orientering.
Jeg fortolker disse 'tabsdrømme' som udtryk for vanskelighederne ved at omstille/forholde mig til både de værdiskift, som kulturchokket i den multikulturelle hverdag giver selv en privilegeret 'tilkaldt' eller indvandrer som mig.
Men ved nærmere eftertanke viser drømmene måske også, at tab af gamle værdier kan rumme forhåbninger om nye muligheder selv under meget desorienterede forhold.
Tab kan måske også rumme befrielse.
Følgende drøm kan måske tjene som illustration.
Jeg drømte (i august '97), at jeg var i Østberlin, som i drømmen var meget mere kaotisk og uoverskuelig, end jeg oplevede den sidste år.
Jeg skulle til lufthavnen, men vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle komme dertil. Jeg hoppede på en sporvogn, og på et tidspunkt nærmede vi os en slags portal/triumfbue eller byport som var fuldstændig sønderbombet, men tilsyneladende havde den stået i lang tid.
Den var bygget ind i husene på hver side, og på de sønderbombede etager højt oppe gik der kvinder ud og ind.
Der hang vasketøj, og selv på de øverste etager voksede der små træer blandt ruinerne.
Jeg syntes slet ikke, at det lignede Brandenburger Tor og undrede mig meget. Jeg kunne heller ikke kende bylandskabet og på et tidspunkt spurgte jeg en kvinde i sporvognen, hvor den kørte hen. Det vidste hun ikke, for man kendte ikke sporvognenes ruter.
Det havde jeg godt læst et eller andet sted, kom jeg i tanke om.
Jeg opdagede pludselig, at jeg var alt for sent på den og skulle have været i lufthavnen.

Hanne Petersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu