Læsetid: 5 min.

Det skal blive attraktivt at pleje syge

Debat
13. august 1998

Vi ved godt, at der skal gøres en indsats, så 1998 bliver året, hvor kurven vender og de unge igen vil være sygeplejersker

SUNDHED
Antallet af årets ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen fra den Koordinerede Tilmelding (KOT) er nu offentliggjort. Tallene viser, at der i år kun er 2.381 ansøgere til de 2.800 studiepladser, svarende til et fald på knap otte procent i forhold til 1997, hvor søgningen allerede var rekordlav. I år når ansøgerantallet dermed historiske bundrekorder - og det på trods af, at der i mere end 50 år har været politisk opmærksomhed på sygeplejerskemanglen. I dag står vi over for endnu en krævende udfordring i forhold til rekrutteringen af sygeplejestuderende, da de små ungdomsårgange medfører færre i den studieaktive alder. Det lave ansøgertal til sygeplejerskeuddannelsen giver derfor anledning til stor bekymring. Hvis optaget af sygeplejestuderende ikke for-øges inden for en overskuelig fremtid, står ikke kun sygeplejerskerne og sygeplejerskefaget med et problem, men hele det danske sundhedsvæsen vil stå med et kæmpe problem om ganske få år.
Men 1998 bliver forhåbentlig det år, hvor særligt sundhedsvæsenets arbejdsgivere - i alles interesse - går forrest med målrettede løsningsprojekter. I den seneste tid er der da også på flere fronter iværksat målrettede initiativer i bestræbelserne på at gøre i år til det sidste år med fald i ansøgertallet.
Et blik på statistiske fremskrivninger af befolkningsudviklingen viser, at der frem til år 2006 vil være et markant fald i gruppen af de 18-25 årige og i den tid vil konkurrencen om de unges uddannelsesvalg blive meget skrap.
Samtidig vil sundhedsvæsenet have behov for at nyansætte et stærkt voksende antal sygeplejersker. Dels fordi vi kan vente flere aldrende plejekrævende medborgere, og den medicinsk-teknologiske udvikling vil give mere komplekse plejeopgaver. Dels fordi borgernes stigende forventning til sundhedsydelserne skaber øgede behov for behandling og pleje, hvor sygeplejerskers kompetence er afgørende for ydelsernes kvalitet.

Arbejdsgiveransvar
Derfor er det også allerede nu yderst presserende at øge interessen for sygeplejerskeuddannelsen. Det er de politisk ansvarlige, der skal løfte rekrutteringsopgaven, hvilket vil sige de amtskommunale og kommunale arbejdsgivere. Det er deres ansvar, at borgerne har adgang til en optimal behandling og pleje.
Amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab har tilmed driftsansvaret for sygeplejeskolerne, hvilket giver dem gode kort på hånden for at skabe en balance mellem efterspørgslen af sygeplejersker og det faktiske optag på sygeplejeskolerne.
Eftersom Amtsrådsforeningen selv har udregnet, at ca. hver tiende gymnasieelev i fremtiden skal søge sygeplejerskeuddannelsen blot for at opfylde amternes behov, er det mere end rimeligt at forvente, at alle arbejdsgiverne omsider udviser en løsnings-orienteret interesse for spørgsmålet om rekruttering til sygeplejerskeuddannelsen. De bør sikre, at det faktiske optag svarer til antallet af dimensionerede studiepladser, ved for eksempel at danne fortrop med rekrutteringsprojekter og ved at stille uddannelsessøgende attraktive arbejdspladser i udsigt.
Som fagforening for over 70.000 sygeplejersker vedkender Dansk Sygeplejeråd sig et medansvar og deltager gerne med en målrettet indsats for at rekruttere det optimale antal studerende - og ikke mindst med at fremhæve de mange job-, udviklings- og karrieremuligheder, som sygeplejerskeuddannelsen åbner for. Siden overenskomstforhandlingerne i 1995 har sygeplejerskerne opnået forbedringer i lønvilkårerne. Dansk Sygeplejeråd er dog heller ikke blind for, at der i 1995 blev fokuseret på flere utilfredsstillende forhold for sygeplejerskerne.
Det er derfor vigtigt at understrege over for de, der skal til at vælge uddannelse, at der siden hen er sket fremskridt, og at vi fortsat arbejder for yderligere forbedringer. Efter indførelsen af de nye lønformer i 1998 kan der med en konstruktiv personalepolitik og uddannelsesplanlægning på arbejdspladserne tilmed være gode muligheder for, at sygeplejerskerne med deres solide uddannelsesbaggrund samt ønsker om efter- og videreuddannelse kan opnå yderligere lønfremgang.
Sygeplejerskefagets lange tradition for efter- og videreuddannelse er et væsentligt aspekt for sikring af effektivitet og kvalitet i sundhedsvæsenet.
Dansk Sygeplejeråd arbejder aktivt for at udbuddet af efter- og videreuddannelse løbende bliver udviklet for at give den enkelte sygeplejerske mulighed for at få et udviklende karriereforløb, som matcher de aktuelle kompetencebehov og ikke mindst sygeplejerskernes egne karriereønsker.

En vifte af muligheder
Gennem fortsat uddannelse kan sygeplejerskerne opnå endog meget store frihedsgrader med hensyn til valg af jobfunktioner. Som eksempler på den vifte af job- og avancemuligheder, som sygeplejerskeuddannelsen gennem yderligere uddannelse kan give adgang til, kan der nævnes stillinger som sundshedsplejerske, sygeplejelærer, ledende sygeplejerske, forsker samt en række kliniske specialstillinger.
Apropos sygeplejeuddannelsens mange jobperspektiver, kan man faktisk også fremhæve sygeplejerskernes gode muligheder for en international karriere, eksempelvis i internationale nødhjælps- og bistandsorganisationer, i WHO og i andre multinationale sundhedsorganisationer samt selvfølgelig andre landes sundhedsvæsener. Dele af sygeplejerskeuddannelsen kan også gennemføres i udlandet.
En stor del af udfordringen består derfor i at profilere eksisterende forhold ved faget, så det bliver let at få øje på, at uddannelsen som sygeplejerske faktisk leder til alsidige jobmuligheder i både ud- og indland. Sygeplejerskeuddannelsen er en attraktiv valgmulighed for de kommende uddannelsessøgende.
Til efteråret forventer Dansk Sygeplejeråd sammen med Amtsrådsforeningen, og muligvis med deltagelse fra Kommunernes Landsforening og HS at iværksætte et omfattende analyseprojekt med henblik på at skærpe interessen for sygeplejerskefaget. Projektet bygger blandt andet på en undersøgelse af unges holdninger og ønsker ved erhvervsvalg foretaget af Socialforskningsinstituttet, og skal danne baggrund for forskellige aktiviteter som idé-kataloger til amterne, videoportrætter af sygeplejerskernes arbejdsfunktioner, pjecer samt andet oplysningsmateriale om sygeplejerskeuddannelsen.

Opgradering af andre
Dansk Sygeplejeråd er opmærksom på, at rekrutteringsproblemet til sygeplejerskeuddannelsen ikke løses alene ved at tydeliggøre fagets mange karrieremuligheder over for de helt unge uddannelsessøgende. Ved etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 1991 var det blandt andet hensigten at kunne rekruttere omkring en tredjedel af social- og sundhedsassistent-eleverne til sygeplejerskeuddannelsen, et ønske der langt fra er blevet opfyldt. Dansk Sygeplejeråd ser derfor positivt på lokale projekter, hvor formålet er at motivere og uddanne allerede rutinerede sundhedspersonale til sygeplejerske.
Dansk Sygeplejeråd byder de forskellige projekter velkomne, lige såvel som vi giver fuld opbakning til sygeplejeskolernes egne initiativer. Samlet set kan de omtalte nyskabende initiativer - og gerne mange andre - forhåbentligt føre til, at 1998 bliver året, hvor det effektivt sikres, at der ændres på det vigende søgemønster til sygeplejerskeuddannelsen. Vi må alle påtage os et ansvar for, at det bliver attraktivt at uddanne sig til at pleje syge mennesker på et højt fagligt niveau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her