Læsetid: 5 min.

Behandl vores børn ordentligt

Debat
24. august 1998

Forældre og læger burde afholde sig fra medikamenter, der ikke er fuldt ud afprøvet på børn

BIVIRKNING
Der er grund til at råbe vagt i gevær, når læger og børnepsykiatere begynder at behandle børn med adfærdsproblemer, eller som har haft svært ved at tilpasse sig skolen, med nervemedicin. Der har i de seneste år været en stigende tendens til at behandle børn med det amfetaminlignende stof Ritalin, samt med SSRI, de psykiatriske antidepressiva, der er almindeligt kendt som 'lykkepiller'. Et navn jeg ligesom børnepsykiateren Per Hove Thomsen finder stødende, idet man ikke kan blive lykkelig af disse piller.
Jeg kan også kun være enig med Per Hove Thomsen, når han udtrykker, at man bør være tilbageholdende med iværksættelse af medikamentel behandling af sindslidende eller adfærdsvanskelige børn og unge.
Lægemiddelforskere har igen og igen advaret om, at man ikke kender langtidsvirkningerne eller nok om bivirkningerne ved 'lykkepillerne'. De fremfører, at viden om midlernes effekt er mangelfuld på grund af for små og kortvarige kliniske tests, der intet siger om langtidsvirkninger.

Alvorlige bivirkninger
En af grundene til, at man skal være ekstra påpasselig, specielt når det gælder børn, er, at psykiatrisk behandling kan medføre kroniske personlighedsændringer (neurologiske bivirkninger). Det er et måske mindre anerkendt faktum, men nervemedicin kan medføre meget alvorlige fysiske såvel som mentale virkninger inklusive selvmord.
En undersøgelse, offentliggjort i Ugeskrift for Læger 150/48 om selvmord blandt børn og unge under 30 år viste, at ca. 60 pct. af dem, der begik selvmord, var eller havde været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem.
Cirka 2.000 unge under 25 år forsøger at begå selvmord hvert år. Blandt de unge mellem 15 og 29 år skyldes hvert fjerde dødsfald selvmord, og selvmord er den hyppigste dødsårsag.
Seniorforsker og overlæge ved afdeling for demografisk psykiatri i Risskov, Preben Bo Mortensen, har påpeget, at personer, der er under psykiatrisk behandling, har en kraftig forhøjet risiko for at begå selvmord lige efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling.
Selvmordsraten blandt skizofreni-diagnosticerede patienter, der behandles med neuroleptika, er fordoblet siden midten af 70'erne. Denne stærke og konstante stigning skal ses i sammenhæng med, at selvmordsraten samtidig er halveret i befolkningen som helhed.

Selvmordstanker
Ved den nordiske konference om afhængighed af lægemidler, der blev afholdt i juni 1995 i Reykjavik, blev det fastslået, at 'lykkepillerne' kan have meget alvorlige og vidt forskellige virkninger. For nogle patienter har pillerne en stimulerende, amfetaminlignende effekt. Nogle brugere får abstinenser, mens andre bliver aggressive, får hallucinationer og/eller selvmordstanker.
Professor i samfundsfarmaci Ebba Holme Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole har ligesom andre forskere påpeget, at de nye antidepressiva kan have alvorlige bivirkninger. Hun sagde, at: "Når man giver et stof, der virker aggressionsfremmende, opstår der i nogle tilfælde overaggressivitet. Det kan medføre en forværring af en eventuel depression, hvilket kan fremkalde intense selvmordstanker, fordi aggressionerne vendes indad."
Psykiatriske medikamenter kan forværre en depression og skabe selvmordsreaktioner. En amerikansk undersøgelse fra 1993 med titlen "Antidepressive medikamenter og fremkomst af selvmordstendenser" påviste, at antidepressiva kan fremkalde eller forværre selvmordstendenser. Det skyldes, at medikamenterne kan få patienten til at reagere på allerede eksisterende selvmordstanker, "forværre depression", "fremkalde akatisi" (ukontrolleret bevægelsesmæssig uro), som skaber "selvdestruktive og aggressive impulser", fremkalde "panikangst", "trække patienten ind i mani eller en forvirret tilstand" eller producere "alvorlig søvnløshed". Medvirkende kan også være, at medikamenterne kan forværre eller fremkalde "neurologiske forstyrrelser".

Bivirkningsrapporter
Den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, havde i april 1996 registreret mere end 35.000 bivirkningsrapporter for den i USA mest solgte 'lykkepille' (Fontex). Den oftest rapporterede bivirkning var selvmordsforsøg med 2.246 tilfælde, hvoraf mere end halvdelen var succesfulde. Psykotisk depression, søvnløshed og uro blev også registreret med mere end 1.000 bivirkningsrapporter hver.
Bivirkningsprofilen, specielt antallet af dødstilfælde og selvmord svarede i en undersøgelse til den, som et andet men mindre solgt antidepressivt medikament havde. Det er derfor ikke en speciel fokus på denne specielle 'lykkepille', der har forårsaget bivirkningsprofilen. Da der er mange andre medikamenter, der bliver solgt mere og har været på markedet i længere tid, skyldes det store antal bivirkningsrapporter ikke 'lykkepillernes' store udbredelse. Antallet af bivirkningsrapporter for denne 'lykkepille' er ikke alene stort, men verdens ubestridt højeste for noget medikament nogensinde.
WHO's Collaborating Center for International Drug Monitoring havde i midten af 1995, kort tid efter, at 'lykkepillerne' var kommet på markedet, allerede registeret 913 rapporter om afhængighed. Dette er bemærkelsesværdigt, når man ved, at kun en brøkdel af alle bivirkninger indrapporteres. WHO har nu udsendt en advarsel om, at "SSRI'erne (lykkepillerne) kan blive et stort fremtidigt problem med hensyn til afhængighed."

Placeboeffekt
Undersøgelser af 'lykkepiller', udført med den højeste lægevidenskabelige sikkerhed, dvs. med en dobbeltblind kontrolgruppe, viser, at højst 15-20 pct. af den samlede virkning skyldes disse medikamenters aktive effekt. Der findes kun en beskeden forskel mellem ren placebo (kalkpille eller andet inaktivt lægemiddel) og de testede stoffer. De udførte forsøg har endvidere ikke været fine nok til, at man kunne skelne mellem aktiv placebo og en aktiv farmakologisk virkning. Det eneste man med sikkerhed har kunnet fastslå var bivirkninger.
De to amerikanske forskere Irving Kirsch og Guy Sapirstein, der har undersøgt 19 store studier af disse stoffer, foreslår, at nervemedicinen ikke behøver at have andet end bivirkninger for at give folk oplevelsen af, at "stoffet virker" og derfor har en aktiv placeboeffekt.
En del af de børn og unge, der er i behandling med nervemedicin, får benzodiazepiner. Benzodiazepiner, dvs. de fleste nerve- og sovepiller, beroligende og angstdæmpende præparater, kan skabe afhængighed så hurtigt som efter kun tre ugers brug. I dag anslås det, at mellem 200-300.000 danskere er afhængige af disse piller.
Både psykolog Kirsten Skinhøj, der er tilknyttet Center For Rusmiddel-forskning og cheflæge Bjarne Holm fra den private institution Majorgården på Sjælland, som afvænner folk, der er afhængige af psykofarmaka, udtaler, at abstinenserne er langt hårdere og mere smertefulde efter psykofarmaka-afhængighed end efter heroinnarkomani.
Psykolog Kirsten Skinhøj udtalte på baggrund af egne erfaringer og erfaringer fra det svenske Kooperative Institut for Läkemedelsberoende, Kilen, at psykofarmaka-afhængighed kan medføre blandt andet disse følelsesmæssige forandringer: Angst, rædsel, panik, frygt for sindssyge, svigtende selvtillid, rastløshed, irritabilitet, aggressivitet og destruktionstrang, i værste fald trang til at slå ihjel.
Kan vi tillade, at vores børn udsættes for sådanne virkninger? Medborgernes Menneskerettigheds-Kommission (MMK) anser psykiatrisk behandling af børn, der har almindelige reaktioner på livsproblemer, som uantagelig. At specielt nervemedicinbehandlingen kan forårsage eller ikke forhindre sindslidende i at synke ned i et dybt uoverskueligt psykisk kaos eller pludseligt uden dybere forklaring får dem til at begå selvmord, er et forræderi, og MMK undersøger netop dette nærmere. At stofferne, der alle har svære bivirkninger, kan få børnene til at blive afhængige er et andet aspekt, der bør mane til eftertanke og varsomhed.
Alle forældre og læger burde afholde sig fra at benytte medikamenter, der ikke er fuldt ud afprøvet på børn, specielt når forskningen i stigende grad påviser, at der er en mangel på virkning, og der samtidig findes alvorlige bivirkninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her