Kommentar

Debatindlæg: Myten om strikkepindene

Tak til Lau Sander Esbensen for en glimrende analyse den 4. august af et af vor tids mest tabu-belagte samfunds-problemer – den provokerede abort
25. august 1998

Når en abort-tilhænger konfronteres med argumenter imod fri abort, er den første kommentar næsten altid: Jamen skal vi da tilbage til strikkepindene? Spørgsmålet er ment retorisk: Hvis der ikke er fri abort, vil kvinderne bare få foretaget aborten illegalt under uhygiejniske forhold med livet og sundheden som indsats, for abort vil de have under alle omstændigheder.

I sig selv er det et besynderligt argument, at man ikke kan kriminalisere noget, fordi der er nogle, der vil gøre det alligevel. Særligt ved kriminalitet over for børn (f.eks. incest, børnemishandling og omskærelse af piger) forekommer denne argumentation grotesk, fordi lovgivningen, uanset hvor godt man kan kontrollere dens overholdelse, er et udtryk for, hvad samfundet mener, man kan byde børn. Det man i virkeligheden argumenterer for er, at det liv, et forbud mod abort skulle beskytte, ikke har nogen værdi, før det er accepteret af den kvinde, der bærer det.

Det er den fundamentale konflikt i diskussionen om fri abort. De illegale aborter bliver brugt som det alt-retfærdiggørende argument, og ord som 'kvaksalveri' og 'uhygiejnisk' bruges i tide og utide. Hvorfor og hvordan? Men hvordan foregik de illegale aborter egentlig, og ville kvinder virkelig have aborten under alle omstændigheder?

I et interview i Elevatoren (okt. 94) begynder Vibeke Bindstrup sin beretning om tre illegale aborter i efterkrigstiden med en forsikring om, at hun hører til dem, der kun ville få det foretaget, hvis det kunne ske hos en læge eller jordemoder. At dette ikke var en umulighed viste resten af hendes historie.

At Vibeke Bindstrup ikke var den eneste, der tænkte sådan, fremgår af bogen Kvinders valg af læge Ellen Ryg Olsen. Intentionen med bogen er at imødegå den stigende kritik af 'den fri abort', og den er bygget på godt hundrede breve fra kvinder, der gerne vil bidrage dertil med historien om deres illegale abort(er). Den leverer mange oplysninger om 'den illegale periode', men den uhumske strikkepindshistorie indtager en forbavsende lille plads.

Af brevene fremgår, at kvinderne særlig i 30'rne og 40'erne aborterede illegalt pga. nød og fattigdom (dårlige boligforhold, arbejdsløshed og en allerede stor børneflok). I 50'erne spillede skammen ved et barn uden for ægteskab en stor rolle, mens begrundelserne i 60'erne i højere grad var ønsket om uddannelse og om selv at planlægge sit liv. 60 procent af aborterne blev foretaget hos en læge, 25 procent af andet uddannet personale eller kvinden selv efter instruktion af en sådan, og kun 15 procent blev foretaget hos kvaksalvere. Prisen var omkring 1 1/2 månedsløn.

Ifølge lærebogen Retsmedicin fra 1967 formodes dødeligheden ved illegal abort at være den samme, som ved legal abort. Ganske bemærkelsesværdigt. Men hvor mange?

Fra 1950-70 ansøgte ca. 10.000 kvinder årligt om legal abort gennem Mødrehjælpen. Dette var kvinder i store økonomiske og sociale vanskeligheder. Tilladelsesprocenten steg fra ca. 50 til over 90 i samme periode. Antal illegale aborter fra perioden kendes derimod ikke. Man kunne i sagens natur ikke undersøge antallet dengang, og alle tal bygger på skøn. I Sundhedsstyrelsens vitalstatistik (1.36.1993) vurderes antallet af illegale aborter i 60'erne til at være 10.000 om året. Mange aborttilhængere, en biskop heriblandt, giver ugenert indtryk af at vide, at antallet nærmere var 20.000 pr. år. Men det kniber gevaldigt med både logik og dokumentation.

Ved abortlovens indførelse steg det årlige antal legale aborter med knap 12.000 (1972 sammenlignet med 1974). Man savner en begrundelse for, at antallet af illegale aborter før 1973 - besværlighederne, prisen og risikoen taget i betragtning - skulle være højere eller bare lige så højt som det forøgede antal legale aborter foretaget gratis og med folkestyrets velsignelse efter 1973. Det er indlysende, at en fuldstændig fri og gratis adgang til abort snarere vil øge antallet end det modsatte.

Fra dengang til nu

Der er flere forhold, der i dag burde overflødiggøre mange af de illegale men også legale aborter, der blev foretaget et halvt århundrede tilbage. De vigtigste ændringer er økonomisk fremgang, fri adgang til sterilisation (hvis man er over 25 år) og sikker prævention.

Den nuværende lov om sterilisation blev vedtaget sammen med abort-loven. Før den tid skulle Mødrehjælpen godkende hver enkelt ansøgning. P-pillen kom på markedet i slutningen af 60'erne og er siden udviklet i retning af færre og færre bivirkninger. Den økonomiske situation er blevet voldsomt forbedret. Ingen behøver mangle bolig, mad og andre fornødenheder.

I dag regnes det heller ikke i samme grad som tidligere for en skam eller ulykke at føde børn uden for ægteskab. Den enlige forsørger er ikke længere socialt udstødt, selvom det ikke er en let situation at være i, og meget i den forbindelse kunne gøres bedre. Ingen, der svigtes af sit barns far, lades i dag økonomisk alene. Alt i alt må man konkludere, at mange af de forhold, der i midten af århundredet fik kvinder til at trodse loven, nu er ændrede.

Erfaringer fra Polen

 At strikkepinde og kvaksalvere skulle være en uundgåelig konsekvens af en restriktiv abortlov er for nylig blevet tilbagevist i Polen. Polen har det sidste årti oplevet utrolige omvæltninger. Siden 1956 har abort været lovligt under det kommunistiske styre. 25 millioner aborter er blevet foretaget indtil slutningen af 80'erne.

Da polakkerne med Lech Walesa i spidsen gjorde sig fri af kommunismen og indførte demokrati, blev en ny abortlov, som kun gav mulighed for abort i undtagelsestilfælde, vedtaget efter en del debat januar 1993. Dette bevirkede, at aborttallet i 1995 faldt fra flere hundredetusinde om året til 595. Trods feministers påstande om, at den nye lov ville resultere i stribevis af dødsfald p.gr.a. illegale aborter, blev der ikke registreret et eneste abort-relateret dødsfald i perioden. Det totale antal spontan-aborter steg ligeledes ikke, og kan ikke have kamufleret illegale aborter. Antallet af spædbørnsdrab og antallet af efterladte børn faldt med 50 procent, og der sås ingen eksplosiv befolkningstilvækst - tværtimod.

Ulykkeligvis (for de ufødte børn) skiftede Polen regering, og med den tidligere kommunist Aleksander Kwasniewski som præsident blev abort igen 1997 legaliseret indtil 12. uge. (kilde: International Right to Life Federation inc. Newsletter vol.6, no.8)

Falliterklæring

'Tilbage til strikkepindene' er blevet et negativt metafor uden reelt indhold, for det er ikke strikkepindene, man er bekymrede for. Den 'fri' abort regnes desværre af kvindebevægelsen for kronen på værket i den i mange henseender berettigede kamp for 'det gode kvindeliv'.

Udviklingen fra fattigdom til velfærd og den frie adgang til sikker prævention har løst mange af de problemer, kvinder kæmpede med for 50 år siden. Men med den frie abort er fremskridtet standset.

På det kærlighedsløse samfunds præmisser har kvinder kæmpet for og fået dette redskab til ultimativt at tilpasse sig. I stedet for at fastholde den biologisk set mere fritstillede far og det omgivende samfund som medansvarlig for den nye borger, ofrer man barnet i en kunstig efterligning af mandens biologi for at leve op til de forventninger omgivelserne stiller.

Hvilket folkestyre vil kæmpe for et samfund, hvor alle børn er velkomne, uanset hvornår de kommer, når ikke engang deres mødre synes, det er nødvendigt? Med den 'fri' abort har kvinder opnået uafhængighed på bekostning af barnet. For at komme lidt højere op ad stigen har man lavet et trin til de ikke-planlagte børn helt nede under gulvhøjde.

Hvorfor ikke kæmpe for at få stigen afskaffet i stedet? Man stiller sig tilfreds med og skaber nye forhold, der gør børn til en byrde i samfundet. Man tvinger de kvinder, der ikke kan bære byrden, til at vælge denne løsning, også selv om de ikke bryder sig om den. Dette er kvindebevægelsens falliterklæring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu