Læsetid 4 min.

De gamle var ikke så dumme

6. august 1998

Nordboerne mente selv, at deres guder kom fra Asien, hvad der er al mulig grund til at tro på

ASA-TRO
Henrik Stevnsborgs indlæg om Odin var interessevækkende (Information den 22. juli). Og det er da lidt skræmmende at høre om de moderne norske Odin-tilhængere, der brænder kirker af og i øvrigt har den opfattelse, at Asa-troen er oprindelig nordisk i modsætning til alle andre religioner. Men nordboerne mente selv, at deres guder kom fra Asien, hvad der er al mulig grund til at tro på, eftersom det nordiske gudehierarki langt hen ad vejen ligner tilsvarende indo-europæiske religioner, som vi kender dem fra netop Indien. Og desuden grækerne, romerne og kelterne.
Hvad der er endnu mere interessant, er, at den nyopvakte Asa-tro allermest bygger på kristen mytologi. Det er især Grundtvig, der har udlagt meningen, da han i begejstring oversatte dele af den nordiske mytologi. Han mente nemlig, at man i forestillingen om Valhal og de gæve kæmpers kamp og efterfølgende fede måltider, druk (og hor?) fik en forsmag på paradiset.
Også Adam af Bremen og andre tidlige kristne historikere har bidraget til vores (fejlagtige) opfattelse af den nordiske mytologi. De har nemlig haft deres interesse i at tage stilling til den herskende teologiske debat i Skandinavien, hvor visse guder, Hother, (Hother betyder mørke, vinter) f.eks. blev anset for at være gode, mens frugtbarhedsguden Balder (det betyder faktisk det, det siger; altså en vis frodig rundhed), der var populær i befolkningen, blev anset for at være en afskyelig afgud. Altså drejede det sig om en krig mellem det asketiske, nemlig Hother, og det glædesdyrkende, nemlig Balder, og i denne krig holdt de kristne mørkemænd naturligvis med menneskehedens fjende, kulden og mørket.
Men for nu at se på nogle af de allermest udbredte misforståelser, så kan vi begynde med netop den af Henrik Stevnsborg omtalte Himmel, hvor Odin skulle have tronet i ophøjet og glansfuld maje-stæt, omgivet af sine 'kæledyr', ulvene og ravnene, i tronsalen Valhal.
Jamen, Valhal er ikke en tronsal, men betyder ganske enkelt det rum, den himmel, hvorunder de døde krigere var efterladt, altså slagmarken. Og Odins kæledyr var netop de dyr, der mæskede sig på de døde, to ravne og to ulve. Altså gemene ådselædere. Odin var nemlig de dødes gud. Og ikke blot krigernes, men alle dødes. Rundt om i landet ligger der høje, der er opkaldt efter Odin. For Odin havde samme rolle som Merkur, der fejlagtigt opfattes som handelens gud. Næh, han var som Odin en vejfarende, (deraf forestillingen om ham som handelens gud), der samlede de dødes sjæle op i sin vogn. Derfor lå gravhøjene i tidligere tid i rad og række langs landevejene, så guden ikke skulle have alt det besvær med at finde sjælene. Og i øvrigt har de da også fået den samme dag opkaldt efter sig. Onsdag og Mercredi.
Men ikke alene var det trist at ligge dér og være død, mens Odins dyr gnavede i éns efterladenskaber. Nej, man blev snydt i hoved og røv. For den gris, der hedder Særim-ner, der efter sigende skulle have den udmærkede egenskab, at den efter at være blevet skåret i skiver, atter voksede ud igen, var lige som kokken Andrimner og gryden Eldrimner bare et udtryk for, at det man fik at spise, var Sø, Damp og Sol.
Altså med andre ord luftsteg og vindfrikadeller.
Det blev man ikke fed af. Og med hensyn til de tapre krigere, der så muntert skulle have slået hinanden ihjel om natten og genopvågnet til et endnu mere muntert liv om dagen, ja, så er der nok mere grund til at mene, at der henvises til et spildt liv, hvor de fortabte sjæle ikke kan finde ro, men må gå igen på slagmarken. Det er jo ikke helt tilfældigt, at de gæve krigere slår hinanden ihjel om natten. Faktisk tror jeg, at man skal opfatte disse beretninger om det ædle ved krigerens død som blodig ironi. Enhver fornuftig bondemand og -kone kunne sagtens se idéen i at dø på sotteseng.
Men jeg skal ikke anfægte, at Asa-troen var en krigerreligion, der næppe har været så forfærdelig gammel her i Norden, men som passede godt til en opstigende gruppe af adelsmænd og sørøvere, der jo har gjort Norden meget betydningsfuld, ikke mindst Danmark, som et af de vigtigste statsdannende elementer i Europa i slutningen af vikingetiden og begyndelsen af middelalderen.
Og jeg skal også nok vogte mig for her og nu at gøre mig klog på Odin som de hængtes gud og krigerkonge. Der er helt sikkert meget at forske i endnu. Men altså, Valhalla, Særimner og al den dejlige festivitas efter krigerens død har ikke noget på sig. På det punkt ligner Asa-troen alle andre religioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu