Læsetid: 1 min.

Hitler-diktaturets arvtager

14. august 1998

Det er på tide, der siges stop til at gøre Danmark til et væksthus for nazismen og dens tvilling: Racismen.

NAZISME
Da der åbenbart hersker stor uklarhed om nazisternes hensigter og mål - afsløret i forbindelse med debatten omkring den bebudede nazimarch - bør egne erklæringer fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) ikke glemmes. I de 'danske' nazisters såkaldte 'Introduktion' fastslås det lige ud:
"DNSB vedkender sig sin historiske identitet og ser det som sin opgave at videreføre og videreudvikle de tanker, som dannede grundlaget for den af Adolf Hitler skabte nationalsocialistiske bevægelse, som genrejste Tyskland i årene efter 1933, og mod hvilken de herskende reaktionære kræfter i øst og vest med held udkæmpede verdenshistoriens hidtil grusomste krig for at sikre egen magtposition. DNSB er imidlertid ikke nogen historisk sammenslutning til glorificering af fortiden. Vort mål er at sikre fremtiden".

Historieforfalskning
Historieforfalskningen i denne erklæring er i sig selv afslørende for Hitlers børn. De tager ikke på nogen måde afstand fra nazismens krig, fra de begåede forbrydelser og den industrielt iscenesatte menneskeudryddelse. Det burde få dem, der ubetænksomt rækker hånd til og genoplivning af den kriminelle nazismes forsøg på igen at blive stuerene og få grønt lys til genoplivning af den kriminelle nazisme, til at tænke sig lidt om.
Vi minder f.eks. om, at regeringen for nylig har sendt nazisterne en check på 31.200 kr. som første acontobeløb på en aftale om finansiel støtte til dem og deres radio, der fra hovedkvarteret i Greve hæmningsløst udspreder nazistisk og racediskriminerende propaganda, bl.a. tirader fra Hitlers Mein Kamp.
Det er på tide, der siges stop til at gøre Danmark til et væksthus for nazismen og dens tvilling: Racismen. Ræk dem ikke hånden!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu