Læsetid: 5 min.

Hold arvesynden i snor

6. august 1998

Modstandere af DNA-registre overser de kvaler, som udvalgte hunde og historiske personer kan forvolde. Det synes jeg lige, de sku tænke over

Kjærlighed
HVORFOR NU AL den postyr om kloninger, genforskning, DNA-profiler og arvesynderegistre? Hvad er man bange for?
Jo, jeg har godt hørt indvendingerne. Kontrolsamfund. Ensretning. Uetiske grænseflytninger. Big Broth-er, der kommer og vasker os med sin statskontrollerede racehygiejne, så de næste generationer triller frem på samlebåndet som små velfriserede overlevelsesdygtige borgerdyr uden synlige skavanker og med en IQ inden for normalområdet. Tom
Behnke som samlesæt.
Jo, tak for kaffe!
På den anden side behøver det jo ikke gå så galt. Se for eksempel, hvordan tre sønner af Informations blodskams-elite forleden kunne optræde i spalterne, som om intet var hændt. Desuden benytter vi jo allerede den dér væmmelige race- og gen-sortering selv, når det virkelig gælder. For eksempel når familien går i hundene.

DA VORE SMÅ søde poder nærmede sig lømmelalderen, gik det pludselig op for dem, at de havde afsonet det meste af deres barndom uden sådan en kær firbenet ven. Du ka få kvinder og børn og jordbær for sjov, sang de, men der er er intet så skønt som en vuffelivov.
Spørgsmålet blev rejst i Familierådet, hvor der viste sig overvældende flertal for at udvide husstanden med et eksemplar af racen. Eller rettere - hvilken race? For det blev faktisk hovedproblemet, da beslutningen skulle effektueres under vores sejtrukne Tour de Force til de sjællandske kenneler.
En schäfer var for barsk, en newfoundlænder for stor, en cocker spaniel havde for lange ører, og colliens snude var for lige, galpede ungerne på skift. Det var åbenbart hverken miljøet eller hvalpens opvækst, men dens rent genetiske programmering, der gav pote. Rådvildheden var faktisk så stor, at vi til sidst skød en hvid pil efter enhver tanke om hund.
Indtil jeg en dag tissede over kors med en gammel bekendt, en instruktør fra Jægerkorpset. Han har ikke blot lært prinserne at springe faldskærm, han vidste også, hvor hunden lå begravet.

KOM HER, sagde BS. Vi gik ud til hans folkevognsrugbrød, og da han åbnede døren, vimsede tre små gadekryds ud på pladsen. "Ib!", råbte han, og så sad Ib foran ham med tungen gispende ud af mundvigen. "Det er sådan én I skal have," sagde BS, hvorpå han holdt en lang skåltale for den fortræffelige engelske Jack Russel terrier, der er trofast, energisk, uforlignelig til rævejagt og i øvrigt tror, den er en rottweiler.
Nu er det begrænset, hvor meget jeg går på rævejagt, når jeg ikke er på arbejde. Journalistik er godt nok et hundeliv, lærte vi under uddannelsen, men det eneste liv, der er værd at leve.
"Ja, for en hund", var der altid en vittig ditto, der tilføjede.
Nå, men vi fik altså køteren i hus, og det var i lang tid en happy ending på dén historie - lige indtil min kone for nogle uger siden ringede til mig i Vestindien og sagde, hun sku hilse fra ham Kjær.

JENS T. KJÆR bor i nabolaget. Vi sludrer sommetider sammen, når vi lufter hver sin tæve. Men da Kjær hørte, hvor jeg var rejst hen, fortalte han min højtelskede hustru, at hans stamfader i lige linie forresten havde været guvernør over Dansk Vestindien, og det ku' da være sjovt, hvis jeg kunne finde noget på ham.
Ugen efter landede min kone på Sankt Croix med Kjærs slægtsbog og stamtavle, og det er her jeg mener, at alt det dér med arveanlæg, DNA-registre og kromosomforskrækkelser bør få en helt ny placering i debatten.

KJÆRS FORFADER blev vistnok født i Spanien i 1631 og hed i hvert fald Don Franco de Tebas y Cordova, til daglig Gabriel Milan. Han blev uddannet rytteroberst, slog sig ned som købmand i Amsterdam, hvor han blev ven med Frederik den Tredie og udnævnt til såkaldt faktor for det danske kongehus, som han forsynede med juveler, videnskabelige kuriositeter og politiske nyheder (kaldet aviser) fra Spanien, Portugal og Venedig.
Gabriel Milan blev nær ven af Griffenfeld indtil dennes fald, og i 1684 blev den sprogkyndige generalfaktor sendt til Sankt Thomas som guvernør for at rydde op efter de gale brødre Nikolaj og Adolph Esmitt, der stod i ledtog med lokale sørøvere.
Den nye guvernør, der kom anduvende til Taphus (i dag Charlotte Amalie) med seks-syv hunde - "somme af Størrelse som en Kalv" - og en husstand på 16, fór frem som en uregerlig tyran. Han kastede folk i spjældet for et godt ord, lod sorte slaver henrette ved at spidde dem levende og kom sine fjender til livs ved at opfinde falske anklager om sammensværgelser rettet mod hans høje person. Gabriel Milan havde også nær udløst en krig mod Spanien, da han beskød en spansk galej.
Allerede efter et år havde Christian den Femte og Gui-neisk-Vestindisk Handels-kompagni fået nok. De rejste sag mod Gabriel Milan, der blev sejlet hjem og sat i kachotten på Kastellet med kone, to børn, en tjenestepige og en sort slavepige.
Den 26. marts 1689 blev Don Franco de Tebas y Cor-dova, alias guvernør Gabriel Milan, halshugget på Nytorv. Ved kongelig benådning slap han for at blive lagt på stejle og få hånden hugget af.
I H.C. Terslins slægtsbog fra 1926 lyder Milans eftermæle:
"Hans ansete Afstemning skulde i Forening med hans rige Evner og Initiativ have gjort ham skikket til at be-klæde en Stilling til Gavn for vort Land. Men han opgav sin hæderlige Slægts betryggede Kaar for i en gærende tid at indtræde i det store Kapløb udad, opad og fremad. Han snublede og faldt, ved egne Fejl, blev trampet ned og glemt."
Gennem sønnen Carl Friedrich Milan er slægten ført via borgmestre i Helsingør og fiskere i Gilleleje i en direkte linie til ham Kjær henne på Sandvejen. Her lufter han nok så kækt sin kælvende dalmatiner blandt ubekymrede naboer, som ikke aner, at der under Kjærs tilforladelige facade raser en grum samling DNA-anlæg nedarvet fra en tæveindbydende, tyrannisk gærende og landsforræderisk opadstræbende kongeligt udsendt lystmorder.
Tænk om vi havde haft et ordentligt DNA-register, så vi havde tjek på kumpanerne iblandt os.
Så havde jeg forlængst taget hunden i snor!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu