Læsetid: 2 min.

Konsekvenserne af privatlivets afskaffelse

Debat
5. august 1998

Vi har ikke længere den indre ro, hvor fri tankevirksomhed kan foregå, for mængden af påvirkninger har hobet sig op

Fælles-ego
Visse forfattere, visse medier og store dele af reklamebranchen har et overordnet, kontrollerende forhold til det intime privatliv, der af samme grund ikke er så intimt eller privat, som det kunne være, hvis det ikke var for denne offentlige blodtryksregulering, som jeg ikke mener, man bør negligere, tværtimod: Man bør mobilisere en årvågen opmærksomhed på dette. For hvis denne norm med, at massekommunikationens udøvere har en erotisk-romantisk autoritet i kraft af, at de udøver massekommunikation, hvis denne norm får lov til at udvikle sig yderligere, så ender vi i den kollektive galskab, hvor flokkens mere eller mindre uberegnelige følelsesliv regerer over individet, der ikke længere finder faste holdepunkter i sig selv.
Vi ender i en kulturel tilstand, hvor før personlige intentioner strømmer rundt og rundt i massekommunikationens kredsløb, fra alle os til alle jer og omvendt, ingen kender længere sig selv som andet end en af andre karakteriseret biperson i et liv, der er 'vores' langt ind i tanken, der ej længere er fri, fordi den analytiske evne, evnen til i fred og ro og helt for sig selv at granske over, hvad man vil, og hvad der egentlig foregår omkring en, denne evne er blevet fælleseje.

Diffus autoritet
Man har ikke længere den indre ro, hvor fri tankevirksomhed kan foregå, for mængden af påvirkninger har hobet sig op, de smarte reklamestemmer taler for sig selv i en diffus autoritet, der er et 'I' overfor et 'du', masserne, der 'ikke kan tage fejl', overfor individet, som hele tiden skal leve op til alle mulige forventninger, også forventninger om, hvad man mener om dette og hint i forhold til hvilken 'type' man er, om man er 'hjælper', eller om man er 'en, der skal hjælpes', eller om man er 'mægler' eller 'hjælpere' og 'hjælpe-objekter' osv.
Mediepåvirkningerne og kollegerne og omgangskredsen, individet er eksileret i sin egen bevidsthed om denne almægtige tvivl, der siger 'følg dine lyster', men i virkeligheden mener 'vores lyster'. Opstår en tanke, der ikke harmonerer med omgivelsernes idealer, er tanken en provokation allerede som tanke, fordi den opstår i en belejret bevidsthed.
Men det kan man til gengæld erkende i fællesskab: At bevidstheden kontrolleres 'nedefra' af massekommunikationens erotisk-romantiske autoritet, 'ovenfra' af forskellige pædagogiske foranstaltninger, og 'fra siden' af omgivelsernes forventninger. Det kan man som gruppe akkumulere en gruppemæssig erkendelse af, og dermed kan man gøre oprør mod al denne mentale kontrol i gruppeform: Man kan som gruppe være til besvær for omgivelserne, være til besvær for alt autoritets-agtigt, idet man derved forsvarer et fælles-ego, der ikke måtte være individuelt. Hvor outsidere, der i dyrisk blodrus har optimeret begærets diktat, på avis-forsiderne og i bedste sendetid er selvstændighedens karikaturer: Når de gemmer sig under jakken, gemmer de sig på vegne af alle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her