Læsetid: 2 min.

Længe leve folkeoplysningen

Debat
24. august 1998

De videregående uddannelser har brug for folkeoplysningen, selv om den træder
på effektivitets-fanatikeres ligtorne

ELITISME
Den seneste tids kritik af den voksende støtte til folkeoplysningen er af besynderlige årsager blevet koblet sammen med de videregående uddannelsers problemer med at få en ordentlig finansiering af deres behov for midler til uddannelse og forskning.
Sammenkoblingen er besynderlig, fordi det flere steder er blevet stillet op, som om folkeoplysningen "stjæler" midlerne fra de videregående uddannelser - som om astrologi og batikfarvning er ved at undergrave finansieringen af forskning og videregående uddannelse i Danmark.
Der er ganske rigtigt god grund til at klage over de videregående uddannelsers mangel på ressourcer - og det kan undre, at man fra centralt hold fastholder absurditeter som taxametertilskud og brandbeskatninger af universiteternes opsparinger, når man samtidig kræver kvalitetsudvikling og ansvarlig langtidsplanlægning af uddannelsesstederne.
Men det er noget vrøvl, hvis man vil skyde skylden for dette over på den øgede støtte til folkeoplysningen. Tværtimod burde man se på, hvad folkeoplysningsindsatsen bidrager med, før man gør den til syndebuk.

Socialt perspektiv
For det første er der et socialt perspektiv i folkeoplysningen. Den er mange lavtuddannedes bedste mulighed for at opkvalificere sig og få del i de muligheder og den livskvalitet, som vi normalt mener, bliver de veluddannede til del.
For det andet er der det kulturelle. Folkeoplysningen er en hovedhjørnesten i tanken om uddannelse som det, der giver frihed, identitet og fællesskab. Grundtvig har vel trods alt ikke været død længere, end at vi stadig kan huske ideen om det levende, frie ord og den grundlæggende værdi i, at folk selv organiserer sig omkring det at lære og blive klogere.
For det tredje er en veluddannet befolkning som helhed ikke bare et gode for demokratiet og samfundsøkonomien - det er også en nødvendighed, hvis samspillet mellem de videregående uddannelser og det omgivende samfund skal blive frugtbart. Vi har brug for en befolkning, der selvstændigt er i stand til at tage kritisk stilling til det, der kommer ud fra forskningen og de videregående uddannelser - og folkeoplysningsindsatsen er en væsentlig brik i opbygningen af denne kritiske, folkelige selvbevidsthed.

Nødvendigt grundlag
Folkeoplysningen er på den måde et nødvendigt grundlag for den indsats, der gøres i Danmark for at sikre mest mulig og bedst mulig uddannelse til flest mulige af samfundets borgere. Den indsats skal ikke slagtes for at skaffe flere midler til de videregående uddannelser.
Det der behøves er, at regeringen tager sin egen målsætning om uddannelse til alle så alvorligt, at man ser på uddannelsessystemet i sammenhæng - og herunder beslutter sig for, hvad man vil gøre ved de videregående uddannelsers problemer, fordi de fortjener en løsning for deres egen skyld.
Ikke fordi folkeoplysningsarbejdet træder på visse effektivitetsfanatikeres elitære ligtorne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her