Læsetid: 4 min.

Læserdebat

Debat
31. august 1998

Kald det bare tolerance

25. AUG. - Angående "En sejr for tolerancen" af Lars Fahrendorff, Information 22.-23. aug. 1998. Tillad mig at gratulere med den fine fuldstændige nedpilning af din egen verdensanskuelse. Du bruger en halv avisside på at understrege vigtigheden af åbenhed og tolerance, ja du skriver endog, at "det kan være frugtbart at sætte sin egen tro eller overbevisning på prøve."
Og så modsiger du dig selv ved a) ikke overhovedet at tage din taxachaufførs religiøsitet til efterretning, b) "prøve at forklare ham, hvad ordet tolerance betyder" - altså at overbevise ham om, at dit livssyn er overlegent, c) konstatere, at alene det faktum, at I to havde fortalt hinanden om jeres synspunkter var en sejr for tolerancen. Selv om du konsekvent afviste hans livssyn og han dit (det første efter din opfattelse selvfølgelig, det andet til din store fortrydelse).
Hvilken sejr for tolerancen og forståelsen! Lad os snakke os blå i hovedet uden at høre hvad den anden siger!

Sofie Andersen
Nyelandsvej 24 st.tv
2000 Frb.

Iværksættere hudflettes til ruin

26. AUG. - I USA iværksættes cirka 600.000 nye virksomheder årligt, og et tilsvarende antal lukker, men ejerne opfordres til at starte på ny. Det har givet økonomisk succes for USA, der i dag er rigere end nogensinde, og indflydelsen på økonomien i Europa er enorm.
Her i Danmark er det tilsvarende antal cirka 5.-6.000 årligt, men hos os er iværksættere snart en uddød race. Har man først lukket en virksomhed, registreres man som dårlig betaler, og kreditgivning, især fra banker, er næsten umuligt fremover.
Vi kender alle kreative iværksættere som Jan Bonde Nielsen, bygherren Bøje
Nielsen, storentreprenør Kaj Wilhelmsen og dyne-Larsen. De har alle en kort uddannelse. Deres fællestræk er flid og kreativitet, og et ord fra dem, har næsten den samme værdi som en kontrakt. Ingen af dem arbejder alene for pengenes skyld. Det er alene kunstværket (altså virksomheden) der er midtpunktet. Deres forretningsmæssige hæderlighed er ofte så høj, at end ikke politikere kan nå der op.
I USA har de ikke Janteloven, men derimod en stor beundring for iværksættere. Hos os har vi en vågen presse, og et dygtigt udenrigsministerium der hjælper iværksættere med eksportrådgivning, men vi har også en negativ presse, der i oplagshigen hudfletter iværksætteren til ruin, og det er efter min mening landsforræderi. Har en iværksætter en kort eller lang økonomisk udsving i virksomheden lukkes den, eller ejeren bliver genstand for en årelang politiundersøgelse og retssag, hvor udfaldet kun har akademisk betydning. Jantelov og retfærdighed er to modpoler.
Tre virksomheder, efter kreative iværksættere og nu ledet af dygtige sønner, beskæftiger langt over 100.000 mennesker. De fleste i Danmark. Det er A.P. Møller, Danfoss og Lego. Det ved enhver, og de er store forbilleder for iværksættere. Der er også tænksomt, at man ofte ser tredje generation sige fra i forfædrenes virksomhed. Det offentlige pres på forfædrene har nok afskrækket.
I virkeligheden burde vi give iværksættere skattefritagelse (det har Irland delvis gjort, og de er ved at overhale England økonomisk). Uden iværksættere, vil vi ikke have råd til offentlige ansatte og f.eks. gode hospitaler. Løsningen er enkelt. Isoler negative mennesker og medier, der omtaler iværksættere dubiøst. De ødelægger vort dejlige samfund. Vor velfærd.

Finn Wagner
Bredgade 36 B, 1
1260 København K

Lovgrundlaget er klart

26. AUG. - Siden jeg den 21. august offentliggjorde resultatet af en kontrolaktion rettet mod de centrale kraftvarmeværker, har der i avisen været påstande om, at det er forkert, når jeg siger, at der i en række tilfælde ikke bliver afregnet korrekte afgifter. Den lovfortolkning, kontrolaktionen har været baseret på, skulle således ikke være korrekt.
Til den slags påstande har jeg kun en kommentar: Lovgrundlaget er klart.
Efter at have konstateret, at der i en række tilfælde ikke blev afregnet de korrekte afgifter, har Skatteministeriet udsendt et cirkulære, hvor dette lovgrundlag er præciseret. Der er således ikke, som nogle har påstået, tale om, at jeg opkræver nye afgifter uden hjemmel og uden om Folketinget. Tværtimod er der tale om, at Skatteministeriet netop sikrer, at de love, som Folketinget vedtager, for fremtiden, følges korrekt.
Det kommer også lidt bag på mig, at der fra flere sider peges på, at man hidtil har anvendt beregningsmetoder, der bygger på en praksis, som stammer tilbage fra lovgivningens vedtagelse i 1982. Af brevvekslinger fra 1982 mellem skattemyndighederne og repræsentanter for de centrale kraftvarmeværker fremgår det klart, at skattemyndighederne dengang anlagde samme fortolkning af afgiftsreglerne, som de regler Skatteministeriet nu har præciseret i et cirkulære.
Der er som nævnt ingen tvivl om, hvad det korrekte lovgrundlag er. Da det blev opdaget, at afgifterne ikke blev afregnet korrekt, var der derfor kun en mulighed. Afgiftsberegningen måtte bringes i overensstemmelse med reglerne.
Dette betyder uheldigvis, at en række private husholdninger og virksomheder for fremtiden får større varmeregninger. Den eneste trøst er, at man måske hidtil har haft lidt billigere varme, end man burde have haft, samt at varmen fra de centrale kraftvarmeværker stadig vil være pålagt en væsentlig lavere afgift end anden varme.

Ole Stavad
Slotsholmsgade 12
Kbh. K

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her