Læsetid: 5 min.

Mænd og hjertets følelser

10. august 1998

Urmageren, materialisten og herren i Sæby drøfter kærligheden

KÆRLIGHED
Agenten havde også et brev til mig. Det var såmænd fra herren i Sæby.
"Hr. kaptajn! Min gode ven urmageren har henledt min opmærksomhed på nogle hårrejsende udtalelser, som De har gengivet i en af Deres, ja undskyld, søsyge epistler. Maskinmesteren har udtalt sig om kristendommen som en udenforstående, og spørgsmålet er: Kan man det?
Personligt udbreder jeg mig aldrig om teknik, da jeg ikke har forstand på maskiner. Måske burde den pågældende lægge sig på sinde, at de højere sfærer ikke er hans gebet. Men bevares, hvis det morer ham at udstille sin vantro.
Forankret i folkekirken er jeg noget skeptisk over for den såkaldt nyreligiøse bølge. Der er vist ikke tale om nogen bølge, men snarere om spredt fægtning. Selv om udgangspunktet i nogle tilfælde er en søgen efter sandhed, kan man ikke nægte, at vildfarelserne er utallige.
For eksempel lånte jeg en bog på biblioteket med titlen Det evige liv, i min alder et emne ikke uden interesse. Bogen begynder mærkeligt, men dog på et missionshotel. Nogle sider længere henne forekommer en intim situation mellem en kvinde og en mand, der udvikler sig som den slags vist nok gør i moderne romaner. Ikke alene taler den nævnte mandsperson om at "få den ind", han tilføjer oven i købet noget om, at man ikke er en rigtig mand, hvis man ikke "får den ind".
Dette være hvad det være vil, men da damen afslører sig som vampyr, stod jeg af. Hvis det evige liv indbefatter den slags tøjeri, betakker jeg mig. Men det er vel bogens titel, der er helt og aldeles misvisende.
For øvrigt var kærlighed for nylig genstand for en drøftelse mellem urmageren, materialisten og undertegnede. Da urmageren fremhævede Romeo og Julie som det klassiske par, især i den bekendte altanscene, sagde materialisten, at det var en balkonscene. Herom kunne de ikke nå til enighed.
Da jeg som et kompromis foreslog terrassescene, faldt de begge over mig. Aldrig havde de hørt noget så fjollet, mente de, uden dog at forfølge sagen.
Herefter drøftede vi den unge Werther og hans lidelser, indtil urmageren mindede om, at også billedkunsten var værd at tage i betragtning. Han roste Rubens, mens jeg holdt på Tizians himmelske og jordiske kærlighed. Materialisten erklærede nu, at en kærlighedssang alligevel var nummer et, når det gjaldt om at tolke hjertets følelser. Urmageren ville nødig forlade billedkunsten og sagde derfor, at materialisten ikke vidste hvad han talte om, han troede vel at Botticelli var en ost. Næh, nej, svarede denne, så uvidende var han heller ikke, han havde da købt adskillige flasker af det mærke."

Clinton varm på miss
Ved morgenbordet meddelte aspiranten, at han havde besluttet at blive om bord. Maskinmesteren forsøgte at lade som ingenting, styrmanden og jeg smilede, men hovmesteren holdt sig ikke tilbage:
"Sådan skal det være. En fornuftig afgørelse. Sig mig, hvorfor vil du også hænge på et kontor? For at glo på en skærm, der ender med at ødelægge dine øjne, og hvad med din stakkels arm, når den som en paralyseret kat jagter musen. Og dine fremtidsudsigter! Måske skal rederiet spare, og så får du din arbejdsplads derhjemme, hvor du kan sidde og kukkelure og aldrig har rigtig fri."
Maskinmesteren steg op på sit usynlige kateder: "Det er netop sagen. Udbytningen af arbejdskraften bliver pakket mere og mere ind. Resultatet kan enhver..."
Jeg havde ikke lyst til at høre om resultatet, så jeg afbrød ham for at fortælle om det seneste brev fra herren i Sæby. Især om hans skuffelse med "Det evige liv" og om hans befippelse over udtrykket at "få den ind". Styrmanden og hovmesteren begyndte at tale i munden på hinanden, og aspiranten fik en let rødme i kinderne.
Det lykkedes hovmesteren at overdøve styrmanden med den kryptiske bemærkning, at han i hvert fald ikke ville klandre nogen, hvis de forvekslede kærligheden og det evige liv.
"Det er slet ikke det, det drejer sig om," sagde styrmanden, "du er glad for damer, javel, men lige frem gøre det til en religion, det er bare for meget. Spørg ethvert mandfolk og han vil sige, at det gælder om at få den ind, hverken mere eller mindre. Se bare Clinton, der skal stå skoleret, fordi han brændte varm på en lille miss. Det rager da ikke nogen, hvor og hvornår..."
"Akkurat!" Maskinmesteren løftede ubevidst en pegefinger. "Det er jo herligt, at supermagten gør sovekammeret til politisk arena. Præsidentens sidespring er mindre end den mindste nål i den enorme høstak af uløste problemer, verden er begravet i."

Gamle mænds snak
Hovmesteren: "Det er meget godt med din moraliseren. Men der må da være en grund til, at folk går så voldsomt op i den slags. Og det er der også. Det er fordi, kærligheden er alfa og omega i menneskers tilværelse."
Styrmanden tog sig til hovedet: "Jeg ved snart ikke hvad der er værst, den enes lyrik eller den andens politik. Herregud, det drejer sig om en naturlig drift. Det pinlige, det pinagtige er alt det, der er kommet til siden, alle de bånd og hæmninger, vaner og forpligtelser, og så al den snagen og sladder. Det har ikke en skid med kærlighed at gøre. Det er op til den enkelte, hvor meget han vil satse, eller som det hedder på mandens eget sprog: Are lord-ships sold to maintain lady-ships for the poor benefit of a bewildering minute?"
"Kort sagt, ægteskab," mumlede hovmesteren, som havde et par stykker bag sig.
Aspiranten havde rejst sig og forlod nu bordet. Da han var gået, sagde jeg: "Er det ikke lidt meget, at han skal sidde og høre på vores gammelmandssnak."
"Tal for dig selv." Styrmanden slog ud med hånden. "Sådan et ungt menneske tager ikke skade af at høre, hvad voksne mænd taler om."
Hovmesteren drømmende: "Ak ja, at man har været så grøn, at man nok tænkte på at få den ind, men endnu mere på, hvordan man bar sig ad."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu