Læsetid: 5 min.

Menneskelokomotivet og den fuldkomne baby

Debat
5. august 1998

Der er ligheder mellem landmandskonernes og cykelrytternes protester

KEMI-LIV
Det bliver mere og mere uundgåeligt at sammenligne moderne industrielt landbrug med moderne sport f.eks. cykelløb. Det handler om, medikamenter der kan bruges længst muligt frem mod finalen, der i det ene tilfælde kan være et slagteri og i det andet hedde Paris. Grænsen mellem lovligt og ulovligt synes at være en smule flydende, og denne grænse søges flyttet både den ene og den anden vej. Nogle vil bruge flere medikamenter, andre vil have begrænset forbruget. Og når nogle protesterer mod forbruget, protesterer andre mod protesterne mod dette forbrug.

Derfor er det også naturligt at sammenligne cykelrytterprotester i et Tour de France med f.eks. landmandskone-aktionerne i dansk landbrug.
I takt med at medikamentforbruget, industrialiseringen og kommercialiseringen vokser, så vokser det egentlige misbrug. Men cykelrytterne og landmandskonerne protesterer ikke mod misbrug. De protesterer derimod imod protesterne og aktionerne mod misbrug.

Der er naturligvis forskelle. I Tour de France rettes en del af protesten mod politifolk, der måske har været unødigt nidkære i udførelsen af deres opgave. Til gengæld er der klart tale om et forbrug, der ifølge fransk lovgivning er et ulovligt misbrug. I tilfældet med landbruget er der ikke nødvendigvis tale om noget ulovligt. Doping-grænserne for husdyr diskuteres, og i det hele taget er der nok at være uenig om i forhold til en stadig mere industrialiseret produktion. Men bekymringen er den samme. Og (nogle af) erhvervets aktivister reagerer ved at protestere mod, at de bekymrede reagerer.

Det er en type af konflikter, der vil blive flere af i fremtiden. I landbruget har man allerede via krydsning udviklet kreaturer, der ikke er i stand til at føde deres eget afkom, men er dømt til formere sig via kejsersnit. Der er dyr, der ikke kan bære deres krop på egne ben. Og så er der jo naturligvis kloningerne og selve det perspektiv, at hvad som helst snart er muligt.

Og det samme gælder for cykelrytterne og andre sportsgrene. Måske vil det blive lidt for kedeligt at have et Tour de France-felt bestående af lutter kloninger af Indurain eller Jan Ulrich, men mindre kan jo gøre det. Det er, så vidt man kan læse sig til det, ret enkelt via genmanipulation at udvikle mennesker med unaturligt mange muskler her eller der. Der gælder om at vælge idrætsgren først og så udvikle muskulatur og andre specialiteter i forhold til det.

Her i den våde læsevenlige sommer handler en af agurketidens enqueter om populær sommerlæsning. Jeg vil gerne anbefale romanen Det olympiske håb, som i 1955 blev skrevet af forfatteren, journalisten og lægen Knud Lundberg. Dengang var det et stykke science fiktion, en roman om De Olympiske Lege i 1996. En stor del af romanen er en hidsig reportage af 800 meter løbet ved denne olympiade. Blandt løberne er Menneskelokomotivet Vlasov og Den Fuldkomne kæmpebaby Ted Jackson.

Vlasov bestod næsten kun af underkrop og brystkasse "Armene var ingenting" - men (han) havde dem dog. De russiske forsøg med at amputere løbernes arme lige over albuen var faldet uheldigt ud. Det gik ud over rytme og balance.

Ted var to meter og 30 centimeter høj og vejede 120 kilo. Han var et af de første resultater af Hammonds hormonkontrol. Fra han var ganske lille havde han fået væksthormoner under skarp kontrol. Ved puberteten neutraliserede de amerikanske eksperter kønshormonerne, mens væksthormonerne fik lov til at fortsætte deres arbejde. Som positiv sideeffekt blev Ted ved med at have samme enorme sportsinteresse som en 12 års dreng.

I sin introduktion til læserne skriver Knud Lundberg (dengang i 1955), at det jo slet ikke er sikkert, at der bliver olympiade i 1996, eller at der overhovedet bliver noget i 1996. Og han tilføjer: "Men med den udvikling, moderne idræt har taget - især siden krigen - er det meget vel muligt, at et 800 meter løb kommer til at forme sig, som jeg her har fortalt det, selvom referatet at det spændende løb og begivenhederne omkring det vil forekomme en drætstilskuer af i dag fantastisk."

I dag forekommer det vel knapt så fantastisk.
Det er menneskerettighedsår i år. Der gennemføres utallige møder og konferencer om de universelle menneskerettigheder og kampen for at få dem respekteret.

Fortsætter udviklingen med at lave om på mennesker og dyr via laboratorieforsøg så må vi forudse, at debatten om menneskerettigheder også vil udvikle sig. Allerede i dag ser vi, at der i debatten om landbrug og dyreetik er en rettighedsmæssig dimension. Dyrs rettigheder er ikke og skal ikke være de samme som menneskers, men mange argumenterer med, at dyr har ret til et anstændigt liv, hvor kort det end måtte være.
Derfor er det også dyreetisk forkert at udvikle dyr, der ikke selv kan leve deres liv, fordi de ikke kan stå, eller formere sig, eller selv føde deres unger.

Men hvad når det bliver mennesker? Hvilke rettigheder skal den genmanipulerede idrætsudøver have? Han eller hun har vel ikke bare gode ben men også ukrænkelige menneskerettigheder. Og perspektivet er ikke så fjernt. Allerede i dag kender vi vel eksempler på, at idrætsudøveres kroppe undergår varige forandringer på grund af doping og medicinering. Myndigheder reagerer på doping-misbruget, når det sker og når det opdages, og idrætsudøvere prøver at finde ud af, hvor længe inden et løb, de skal standse misbruget for at undgå at blive fældet i dopingkontrollen.

Men hvad sker der den dag, det er selve idrætsudøveren som menneske, der dømmes ulovlig? Den dag man siger, at menneskelokomotivet og den fuldkomne baby har mistet deres startlicens.
Så vil vi se nye protester mod myndighedsindblanding. Og så vil vi se, at disse forbedrede eller forringede mennesker stiller krav om, at man respekterer deres menneskerettigheder. Deres ret til at udføre det job, de er blevet udviklet til at udføre allerbedst.

Knud Lundberg skrev sin bog 40 år før 1996. I dag går det meget hurtigere, og det er vigtigt, at vi hver især tænker over, hvem vi holder med i de kommende opgør. Er vi dem, der protesterer mod misbrug, eller vil vi være i gruppe med dem der protesterer mod protesterne mod misbruget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her