I Norge, Sverige og Finland kan hver enkelt husholdning frit vælge deres leverandør af strøm. I Danmark har vi stadig planøkonomi på elområdet
EL-LIBERALISERING
Kunne du tænke dig at vælge elleverandør på samme måde, som man vælger leverandør af fyringsolie; eller på samme måde, som man vælger den butik, hvor man køber dagligvarer? Når elforbrugerne sættes fri, får vi samme valgmuligheder for el, som vi har for alle andre varer: Vi kan frit vælge leverandør, og vi kan vælge hvilken type af varen, vi vil have.
Når man liberaliserer elmarkedet, udskilles elnettet som et monopol. Af indlysende grunde er der ingen planer om at bygge dobbelte elnet. Derimod skal der være konkurrence om, hvem der føder el ind på nettet. Elnettet kan opfattes som et system af forbundne kar, som forbrugerne tapper fra, mens producenterne konkurrerer om at hælde strøm ind på nettet.
Forbrugerne vil frit kunne vælge elleverandør og samtidig vælge mellem grøn strøm eller standard-strøm. Hermed introduceres også konkurrence mellem udbyderne om at udvikle og levere produkter, der tiltaler forbrugerne. Ideen med liberaliseringen er netop, at vi skal have nye og bedre produkter på elområdet.
Stram planøkonomi
I Danmark og i Europa syd for Danmark har vi hidtil haft stram planøkonomi på elområdet. Der er to formål med at sætte elforbrugerne fri:
*1. Hensynet til miljøet.
*2.Hensynet til samfundsøkonomien.
For at tage miljøet først: Vi havde ikke haft al den kulkraft i Danmark og al den a-tomkraft i Europa, hvis vi havde haft et elsystem, hvor forbrugerne frit kunne vælge.
I Danmark dækker vindkraft f.eks. kun ca. fire procent af elforbruget. Det er ikke imponerende efter over 20 års strid om vindkraften. Den smule vindkraft, vi har i dag, bliver tvangsfordelt og tvangssolgt til alle elforbrugere. For en almindelig husholdning vil det imidlertid kun give en årlig ekstraudgift på 400-600 kroner, hvis husholdningen vælger udelukkende at købe vindkraft. En ekstraudgift af den størrelse vil næppe afskrække de 30 procent af forbrugerne, der ifølge Institut for Fremtidsforskning er politiske forbrugere.
Det er derfor ikke nødvendigt at etablere et planøkonomisk system, hvor man tvangsfordeler og tvangssælger den grønne strøm. Med frie elforbrugere vil der opstå et hastigt stigende marked for grøn strøm. Markedet vil stige; dels fordi der efter alt at dømme kommer stadig flere politiske forbrugere; dels fordi prisen på grøn strøm vil falde på grund af den teknologiske udvikling. Prisfaldet vil blive særlig hurtigt, når der indføres konkurrence mellem udbyderne af grøn strøm.
Hensynet til miljøet er en vigtig grund til at liberalisere elmarkedet. Der kommer nye boller på suppen, når den politiske forbruger også får magten på elområdet.
Hensynet til samfundsøkonomien er en anden vigtig grund til at liberalisere elmarkedet. I det rige Vesteuropa har vi planøkonomi på to områder: Landbrug og el.
Planøkonomien har resulteret i overinvesteringer og overproduktion på begge områder. I landbruget har vi haft overskudsbjerge af fødevarer. For el har vi et voldsomt overskud af elproduktionskapacitet i det meste af Vesteuropa. Alene i Danmark har vi en overkapacitet på mere end 40 procent. Af hensyn til forsyningssikkerheden skal vi have en overkapacitet på 20 procent. En overkapacitet på over 40 procent repræsenterer imidlertid en frygtelig overinvestering og dermed et spild af samfundets investeringsressourcer.
I skrivende stund er der endda planer om nye tvangsinvesteringer i ny produk-
tionskapacitet. Det er nødvendigt at liberalisere, for at komme overinvesteringerne og tomatskandalerne til livs. I Norge var ønsket om at standse overinvesteringer i elsektoren et vigtigt motiv til liberaliseringen af elmarkedet: På et frit marked kan alle investere som de vil, men investeringerne skal forrentes og afskrives på markedsvilkår! I Norge gav liberaliseringen et omgående stop for overinvesteringerne i elsektoren.
Tvangsindlagt forbruger
I Danmark har vi et sundhedssystem og et uddannelsessystem, der er i regulært forfald. Denne tilstand er ingen tilfældighed - målt som en procentdel af bruttonationalproduktet ligger de offentlige investeringer i Danmark under niveauet i f.eks. Italien, Spanien og Portugal. Danmark har en ældreforsorg, som et velfærdssamfund ikke kan være bekendt.
Samtidigt illustrerer over-investeringerne, at penge ikke spiller nogen rolle på elområdet. Problemet er planøkonomien og tvangsbundne elforbrugere. Konkurrencestyrelsen, Det Økonomiske Råd og Finansministeriet vurderer, at indførelse af konkurrence i elsektoren vil lede til årlige omkostningsreduktioner på mellem 3,5 og 5 mia. kr. Man kan få en del hjemmehjælp for mellem 3,5 og 5 mia. kr. ...
Hensynet til samfundsøkonomien er derfor en anden vigtig grund til at liberalisere elmarkedet. Liberaliseringen vil sikre, at der også på elområdet kommer balance mellem udbud og efterspørgsel.
Den nordiske elbørs Nord Pool spiller en vigtig rolle på det frie, nordiske elmarked. Nord Pools funktion er at etablere en neutral, offentlig kendt prisnotering for el. Herved kan alle umiddelbart se på Internettet, hvad strøm koster i Norden. Dermed fungerer markedet effektivt, fordi prisnotering sikrer, at der ikke er købere eller sælgere, der bliver 'snydt', fordi de ikke er bekendt med, hvad el koster i Norden. Et effektivt marked er som bekendt et marked, der sikrer, at samfundets ressourcer ikke spildes.
Elbørsen er ejet 50/50 af det statslige, norske netselskab Statnett og det statslige, svenske netselskab Svenska Kraftnät. De to ejere har etableret Nord Pool som en markedsplads, hvor man handler strøm, på samme måde som man på en aktiebørs handler aktier.
Den nordiske elbørs fungerer som en råvarebørs for engrosleddet på samme måde som oliespotmarkedet i Rotterdam. Almindelige forbrugere køber ikke olie på olie-spotmarkedet. Olieselskaberne kan købe olie på spotmarkedet og kan derefter sælge til slutbrugerne. På samme måde kan eldistributionselskaberne købe el via Nord Pool og derefter sælge strømmen til slutbrugerne.
Norge, Sverige og Finland udgør i dag ét velfungerende, fælles nordisk elbørsområde. Det er meningen, at elbørsområdet skal udvides til hele Norden, så børsområdet også kommer til at omfatte Danmark.
Når der er børshandel med strøm i Norge, Sverige og Finland, hænger det sammen med, at elmarkedet allerede i dag er liberaliseret i vore nordiske nabolande. I Norge og Sverige kan hver enkelt husholdning frit vælge deres leverandør af strøm. Fra efteråret kan de enkelte husholdninger i Finland også selv vælge elleverandør. Fra efteråret vil elforbrugerne i hele det øvrige Norden dermed være sat fri. I Danmark har vi stadig i overvejende grad planøkonomi på elområdet, så vi er bagefter vore nordiske naboer.
Når Danmark kommer på omgangshøjde med det øvrige Norden, vil det fælles, nordiske elmarked imidlertid give hele Norden betydelige miljømæssige og økonomiske fordele. Disse fordele opnås ved, at f.eks. den norske vandkraft i et frit marked kan arbejde effektivt sammen med de danske elproduktionsanlæg. Faktisk er en øget udbygning med vindkraft i Danmark kun mulig, hvis Danmark kommer med i det fælles nordiske elmarked. På et sådant marked kan Danmark eksportere strøm, når f.eks. vindkraften presser den danske elproduktion op, så produktionen overstiger forbruget. Omvendt kan Danmark importere billig, miljøvenlig strøm, når der er overskud af vand i vandmagasinerne i de øvrige nordiske lande.
At miljøet og samfundsøkonomien gavnes, når elforbrugeren sættes fri, afspejler en helt banal kendsgerning: Vi kan sagtens selv disponere vores tilværelse og forbrugsvalg. Vi behøver ikke at have nogen til at vælge for os. El, valgfrihed og magt til forbrugerne: Power to the people!
