Læsetid: 5 min.

Hvad man sagde på Sankt Croix

3. august 1998

Det er umuligt og irrationelt at undskylde det danske slavehold for 150 år siden. Men det var vigtigt at udtale, at noget så barbarisk og umenneskeligt som slaveri vil ingen af os acceptere under nogen form. En sådan udtalelse ville have klædt både den danske regering og det danske kongehus

Slaveri
I Information den 25. juli kommer Gorm Gunnarsen med forskellig argumentation for, hvorfor Danmark officelt burde have været med til at markere 150 årsdagen for slaveriets ophævelse på øerne Sankt Jan, Sankt Thomas og ikke mindst hovedøen i det tidligere Dansk Vestindien, Sankt Croix. Selvom Gunnarsen gør sig mange fine overvejelser, er der alligevel grund til at supplere hans analyser og konklusioner.
På et rejselegat fra Dansk Forfatterforening besøgte jeg Sankt Croix i dagene omkring selve jubilæumsfesten den 3. juli for at researche til en eller flere børnebøger. I sagens natur var det ikke mindst for at skaffe oplysninger omkring de dramatiske begivenheder i 1848, og det bragte mig da også i forbindelse med både embedsmænd, politikere, fag- og amatørhistorikere og ikke mindst både hvide og sorte cruzans. Sådan kalder indbyggerne på Saint Croix nemlig sig selv.

Ligeglade med historien
Ikke alle på øen var eller er lige beviste om den historiske begivenhed. Mange af øens indbyggere er indvandrede enten fra de andre caribiske øer eller fra USA, og enkelte kommer endda fra Mellemøsten. Mange cruzans er derfor ligeglade med den fælles vestindisk-danske historie. I skolerne på øerne, der i dag er et amerikansk territorium under navnet US Virgin Island, lærer man den 'gængse' amerikanske historie og bevæger sig kun lidt ind på øernes egen historie.
Heldigvis er der enkelte, som kæmper hårdt for at afdække og synliggøre den lokale historie, hvilket naturligvis trådte tydeligt frem i festlighederne omkring emancipation, eller festlighederne omkring 150 året for slaveriets ophævelse, om man vil. Disse cruzans kan stort set opdeles i tre hovedgrupper:
1. En fundamentalistisk hvid gruppe, der mere eller mindre hælder til den danske historie-opfattelse eller skrivning. Det vil sige ældre forfattere som Kay Larsen, Henrik Cavling og Hakon Milche og i nyere tid Thorkild Hansen og Hans Gregersen for bare at nævne nogle enkelte. Kendetegnet for disse forfattere er, at de kun i ringe grad eller slet ikke prøver at se historien fra den sorte befolknings side. Heldigvis er denne gruppe cruzans ikke særlig stor, og hvis den fremturer for meget, vil den komme i karambolage med de rent faktuelle begivenheder.
2. En fundamentalistisk sort gruppe, der mere eller mindre blankt afviser alle 'hvide' forklaringsmodeller og kun fokuserer på, at slaveriet skyldtes de hvide. Disse mennesker er blandt andet repræsenteret af den lokale senator Bryan, der var skyld i, at den officielle del af festlighederne den 3. juli i Frederikssted blev stoppet. Disse menneskers opfattelse kommer blandt andet til udtryk i den lokale skolebog Clear the Road fra 1983, som er en historiebog skrevet ud fra et sort synspunkt. Men uanset hvor sympatisk tanken bag ved bogen forekommer, er den fuld af faktuelle fejl og set udfra et faghistorisk-pædagogisk synspunkt mindre lødig.
3. Den tredie gruppe er heldigvis den største. Den består af både hvide og sorte, der forsøger at analysere historien på et reelt grundlag og afdække de faktiske begivenheder. På grund af den amerikanske historieundervisning har de fleste af disse cruzans store huller i deres viden.
Det giver sig blandt andet udslag i stor forbavselse, når disse mennesker bliver informeret om, hvordan mange af de samme mennesker, som tjente formuer på slavehandel og slavehold på Saint Croix også havde økonomiske interesser i Danmark. Her var ingen slaver, men fabriksejere og herremænd lod 'frie' arbejdere på land og i by knokle under forhold, som på mange måder var meget lig de forhold, som slaverne på øerne havde.
Denne gruppe er blandt andet repræsenteret ved den sorte Saint Croixiske forfatter Richard A. Schrader. Ham kan man møde på torvet i byen Frederikssted, Saint Croix, hvor han sælger sine bøger og kasketter med den sigende tekst Hurricane blows all skin one color.
Og dette turde være sagens kerne i debatten om den manglende undskyldning til den sorte befolkning på de tidligere danske øer. Undskyldninger for historiske begivenheder kan ellers let gå hen og få et latterligt skær over sig.
Skal vi danskere undskylde vikingernes hærgen i Normandiet for 1000 år siden? Skal vi beklage erobringen af Rügen i middelalderen? Skal vi forlange en officiel undskyldning af Sverige for stormen på København i 1658. Eller hvad med oprejsning for det engelske ran af flåden i 1807?
Gennemgår man historien, har enhver nation og et hvert folk noget at undskylde og bede om undskyldning for.

Umuligt at undskylde
Og så tilbage til emancipationen. Det er umuligt og irrationelt at undskylde det danske slavehold for 150 år siden. Dette gjorde jeg klart for de cruzans, jeg talte med. Men i samme åndedrag tilføjede jeg, at det var vigtigt - ikke mindst i 50 året for FN's Menneskerettighedserklæring - at både danskere og cruzans stod sammen om at udtale, at noget så barbarisk og umenneskeligt som slaveri vil ingen af os acceptere under nogen form og noget sted på jorden. En sådan udtalelse ville det have klædt både den danske regering og det danske kongehus at komme med, og som menig dansker er det pinligt, at det ikke skete.
Og dog er grunden måske let at forstå. Slaveriets ophævelse var jo til syvende og sidst en social kamp. Tilsyneladende en kamp mellem sorte og hvide, men i bund og grund en kamp om økonomiske interesser, altså klassekamp.
At bruge det begreb, vil være uforståeligt for de fleste amerikanere og skure umoderne i de fleste danskeres ører. Det er der imidlertid ikke noget at gøre ved, for der var tale om klassekamp. Det viser interessemodsætningerne i det historiske forløb. Konservative kræfter i Danmark var naturligvis imod en ophævelse, og det var de liberale kræfter - der senere dannede partiet Venstre - også. Naturligvis var en ophævelse af slaveriet set ud fra en liberal tankegang en dårlig idé, da frigivelse ville få slaveejerne til at forlange kompensation for deres eksproprierede slaver, og det ville koste statskassen alt for dyrt.

Ideologiske interesser
Ophævelsen af slaveriet i Dansk Vestindien - og i de andre danske kolonier Tranquebar og på Guldkysten - er et tætvævet kompliceret netværk af historiske fakta. Et netværk, det er svært at trænge igennem, ikke mindst på grund af mange moderne menneskers uvidenhed og andres klare ideologiske interesser.
Det er naturligvis al ære værd, at Gorm Gunnarson prøver at trænge igennem netværket, men at det er sket uden den fornødne research, kan kun beklages. For netop mangelfuld research er med til at skabe forkerte myter. Blandt andet at slavernes leder hed Budu, som Gunnarson skriver. For det første var der flere ledere, en af dem hed Martin King, og for det andet blev Moses Gotlieb kaldt general Buddhoe. Ikke Budu.
(PS. Interesserede i Dansk Slavehistorie er velkommen til at henvende sig angående litteratur.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu