Solceller bæredygtighed og fattigdom

31. august 1998

I dag åbner en international konference om solcelleenergi. Vi bringer åbningstalen

ÅBNINGSTALE
Verdensnaturfonden WWF har inviteret til en konference om solcelleenergi, et tema, der både er relevant og kontroversielt.
Det er relevant af flere årsager. I u-lande med mange soltimer er der et stort potentiale for udnyttelse af denne vedvarende energikilde. Emnet er også i fokus i den internationale debat. På UNGASS-topmødet sidste år, hvor verdens stats- og regeringschefer fem år efter Rio-konferencen drøftede verdens miljøsituation besluttede man, at FN's kommission for bæredygtig udvikling, CSD, på sin 9. samling i 2001 skal drøfte bæredygtig energiforsyning. Solcelleenergi vil som en blandt flere vedvarende energiformer indgå her. Også i relation til internationale aftaler på miljøområdet vedrørende klimaændringer, biodiversitet, ørkener, ozonlaget i stratosfæren og internationale vande er vedvarende energiformer som solcelleenergi relevant.

Relativt dyre solceller
Det er også kontroversielt af flere årsager. På trods af energiformens store potentiale er der ikke iværksat masseproduktion af solceller. Derfor er de relativt dyre, i forhold til andre energiformer. Udbyderne af solcelleprodukter siger, at efter-spørgslen på verdensmarkedet skal øges, hvis der skal ske billig masseproduktion af solceller. Andre argumenterer for, at den relativt høje pris afspejler en for ringe investeringslyst blandt producenterne, på trods af det store potentiale. Der er desuden forskellige producentinteresser, herunder en naturlig konkurrence mellem udbyderne af forskellige energiformer.

Øremærket solenergi
Et besnærende argument er dukket op i debatten: Når der nu i mange u-lande er et stort potentiale for anvendelse af solenergi, kunne regeringen så ikke øremærke en andel af udviklingsbistanden til solenergi, og dermed bidrage til at udvide efterspørgslen?
Svaret er, at noget sådant ikke ville være hensigtsmæssigt.

Egne prioriteringer
Danida lægger generelt stor vægt på, at bistanden imødekommer u-landenes egne prioriteringer og behov. Bæredygtige energiformer som solcelleenergi prioriteres højt i bistanden, hvor det er relevant. I den forbindelse er det f.eks. en forudsætning, at der i modtagerlandet er politisk opbakning til at introducere bæredygtig energi i stedet for konventionelle energiformer, samt at der udvikles den fornødne organisatoriske kapacitet på alle relevante niveauer i modtagerlandet.
U-landene lægger generelt vægt på at anvende anerkendte teknologier, der - tilpasset de lokale forhold - kan skaffe sikker energiforsyning til fattige mennesker på en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig måde.

Produktudvikling?
Det er klart, at solceller p.t. er for dyre i forhold til andre bæredygtige energiformer, og at prisen er en hindring for billig masseproduktion og dermed øget anvendelse af solcelleenergi i Syd. Men det er ikke meningen, at Danmark via udviklingsbistanden skal betale for produkt- og markedsudvikling af solceller på globalt plan. En sådan subventionering af solceller ville jo direkte reducere det, u-landene ellers råder over til andre nødvendige og socialt presserende udviklingsaktiviteter.
Der er en given ramme, som desværre endda globalt set er mindre end tidligere. Danida støtter normalt ikke produktudvikling. Konkrete Danida-indsatser, der rummer et vist element af produktudvikling, vil dog i et vist omfang kunne ske indenfor landesektorprogrammerne, ligesom forskningsprojekter vil kunne finansieres over u-landsbevillingens forskningsmidler efter de gældende regler.
Når det er sagt, skal det understreges, at Danida i lang tid har arbejdet med blandt andet solcelleenergi i bistanden. Overskriften på denne del af Danida's arbejde er bæredygtig energiforsyning. Målet er at fremme social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig energiforsyning i u-lande i sammenhæng med kampen mod fattigdommen.

200 mio. kr. 1998
Alene i 1998 regner Danida med at bruge over 200 mio. kr. hertil og tallet ventes at stige yderligere i 1999. Indsatserne fremmer vind- og solenergi, biomasse, transmission af elkraft baseret på vedvarende energikilder, samt traditionelle energikilder som f.eks. brændetræ. Støtten ydes dels bilateralt i Danida's programsamarbejdslande, hvor bæredygtig energi foreløbig er valgt som koncentrationssektor i fem lande, dels multilateralt, f.eks. til øgede indsatser via Verdensbanken, samt FN's udviklingsprogram UNDP og FN's miljøprogram UNEP. Der gennemføres også projekter til fremme af bæredygtig energi over MIKA-miljøbistanden.
Satsningen på bæredygtig energiforsyning i bistanden er også et led i opfølgningen af Folketingets vedtagelse ved forespørgselsdebatten om UNGASS den 20. november 1997. Her opfordredes regeringen til yderligere at styrke bæredygtig energiforsyning - herunder vedvarende energi - såvel gennem udarbejdelse af dansk strategi til CSD som dansk bistandssamarbejde bi- og multilateralt.

Strategi udarbejdes
Arbejdet med en strategi frem mod CSD 9 er i gang, både i Udenrigsministeriet og andre relevante ministerier, og aktiviteterne koordineres i det interministerielle UNGASS-udvalg, der har Udenrigsministeriet som formand. For Danida vil vigtige elementer i strategien være:
*Intensiveret dialog med Danida's programsamarbejdslande om bæredygtig energi i lyset af UNGASS-opfølgningen og internationale aftaler på miljøområdet vedrørende klimaændringer, biodiversitet, ørkener, ozonlaget i stratosfæren og internationale vande.
*Høj prioritering af bæredygtig energiforsyning i den bilaterale bistand og MIKA-miljøbistanden.
*Deltagelse i de multilaterale organisationers udvikling af strategier og projekter til fremme af bæredygtig energi gennem Aktiv Multilateralisme.
*Styrket samarbejde med FN's CSD-sekretariat med henblik på at fremme drøftelsen af bæredygtig energi ved CSD 9.
*Samarbejde med andre relevante lande og potentielle internationale partnere forud for CSD 9.

Højt ambitionsniveau
Hvis Danmark skal fastholde et højt ambitionsniveau i relation til CSD 9, må den danske ressourcebase deltage aktivt.
Jeg vil gerne opfordre til, at aktørerne finder sammen i konsortier, hvor man supplerer hinandens relevante erfaringer fra f.eks. privat virksomhed, forskning, rådgivning, folkelige bevægelser og fagbevægelsen. Danida vil kunne bruge 'pakker' omfattende såvel teknisk rådgivning, udvikling af planlægnings- og driftsværktøjer, træning og institutionsopbygning i forbindelse med udvikling af kapacitet i u-lande.
Ressourcebasen bør i øget omfang byde på opgaver i internationale organisationer som f.eks. EU, Verdensbanken og FN-systemet. Der ydes store beløb i bistand gennem disse kanaler, og en række steder er der etableret danske konsulenttrustfonde for at lette danske virksomheders muligheder.

Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfondens konference kan forhåbentlig bidrage sagligt til formidling af viden om problemer og muligheder i forbindelse med solenergi. Det kan blive til nytte for Danida's højt prioriterede arbejde med fremme af bæredygtig energiforsyning i Syd. Dermed kan det også blive et godt indspil i processen frem mod CSD 9 i 2001. Konferencen er således et godt eksempel på at den danske ressourcebase - erhvervslivet, med hovedaktørerne indenfor industri og rådgivningsvirksomhed, de private miljø- og bistandsorganisationer (NGO'er), fagbevægelsens organisationer - er med i arbejdet.
Jeg håber, at Danmark ved at føre en aktiv forhandlingslinie kan påvirke CSD-processen i positiv retning. I Udenrigsministeriet har vi allerede taget en række vigtige initiativer og ser frem til at intensivere samarbejdet med ressourcebasen i det videre forløb.

*Konferencen foregår mandag og tirsdag og er støttet økonomisk af Udenrigsministeriet og af Miljø- og Energiministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu