Læsetid: 3 min.

Tak for respons

Debat
1. august 1998

Der er brug for at skrive også om pladeudgivelser fra selskaber, der af ubegribelige grunde fører sig mere beskedent frem end de store

Musik
Angående omtalen af Deutsche Grammophons "The-Originals"-serie og Kyung-Wha Chung: Tak! Det var sådan noget, jeg mente.
Og der er netop brug for at skrive ikke kun om det voldsomt opreklamerede Deutsche Grammophon, men også om udgivelser fra selskaber, der af ubegribelige grunde fører sig mere beskedent frem.
Det kunne for eksempel være interessant at få at vide, hvorfor for eksempel Decca, EMI, Philips, CBS/Sony etc. stiller sig så meget i skygge og overlader folks forestillinger om kvalitetsindspilninger af "klassisk" musik næsten fuldstændig til DG. De har selv oceaner af optagelser der er fuldt på højde med DG's. Og der er jo bedre dirigenter af kernerepertoiret end den evindelige von Karajan; f. eks. Otto Klemperer og Bruno Walter. Etc.

Er han et spøgelse
Det ville også være interessant at høre om de mindre kendte selskabers udgivelser. Jeg køber lejlighedsvis cd'er i "Tiger" til en 10'er af mærket "Bella Musica", som formentlig er det samme selskab som "Pilz"; i hvert fald er mange af indspilningerne gengangere; det gælder f. eks. Mozarteum-Quartett Salzburgs udførelser af Mozarts "Mailänder"-kvartetter, Chopms valse med en Peter Schmalfuss og visse koncerter af Vivaldi (se nedenfor). Nogle af dem er faktisk meget fine, andre mindre interessante. Der er tilsyneladende en enorm underskov af sådanne discountproduktioner, som alene af prismæssige grunde vil blive mange ny samler af "klassisk" musiks grundlæggende diskotek.
Og hvem er det, der spiller på disse indspilninger? Hvem er f. eks. dirigenten "Vladimir Petroschoff? Han optræder en del på disse mindre estimerede plademærker, og jeg tror, at han er et spøgelse. Er han et alias for Anton Nanut? Eller omvendt? Det er i hvert fald præcis den samme indspilning af Mahlers første symfoni, de har lavet på mærket "Elap"/"The Rose Collection".
Ligeledes Alberto Lizzio; Han eksisterer i virkeligheden; jeg har selv set ham dirigere en torsdagskoncert - i det mindste stod der i programmet, at det var ham. Men hans indspilning af f. eks. Vivaldis mandolinkoncert, RV 425 og koncerten for oboer, fagotter, horn, osv., RV 571 med "Musici di San Marco" på mærket "Pilz" er faktisk fuldstændig identisk med "Musici San Sebastiano"'s (uden dirigent) indspilning på mærket "Bella Musica".

Forbrugervildledning
På nogle udgivelser står der et navn på omslaget og et andet på cd'en! F. eks. hedder ovennævnte "Musici San Sebastiano" på selve cd'en "Musici di San Marco" - men uden Lizzio. Og f. eks. en indspilning på "Pilz" med harpemusik; her hedder harpenisten enten Anna Lelkes eller Carola Jasper; det afhænger af, hvor man læser.
På "Bella Musica"s udgivelse af Brahms' ungarske danse spilles der ifølge omslaget af London Philharmonic Orchestra - et af verdens højst estimerede orkestre - dirigeret af Kurt Redel, som vistnok er en eksisterende person; men ifølge selve skiven er det "London Festival Orchestra" dirigeret af en "Alfred Scholz", som iøvrigt optræder på utallige af disse discountmærker - og som om det ikke var nok ydermere samme fiktive(?) orkester og ovennævnte Vladimir Petroschoff. Der er godt nok langt ude, det her!
Hvem er faktisk eksisterende musikere, og hvem er fup?
Hvem er "Philhamonic Festival Orchestra"? De samme som Ljubljana Radiosymfoniorkester? Det er i hvert fald tilfældet i ovennævnte Mahler-indspilning. Hvad er "Mozart Festival Orchestra"? Findes det overhovedet? Eksisterer både "San Sebastiano" og "San Marco"? Er det piratnavne for kendte orkestre?
Det er da forbrugervildledning så det kan mærkes! Er alt det fup overhovedet lovligt? Hvad dælen er det for et marked?
Men igen: Tak for den kontante positive respons!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her